Sådan klipper du en videooptagelse til
Der er god og gratis software til at klippe video med. Og det tager kun 5 minutter at lære de små tricks.
Der er god og gratis software til at klippe video med. Og det tager kun 5 minutter at lære de små tricks.
Lad os sige at du forivrede dig, da du skulle optage Sherlock fra DR3 med TV4ever. Du kom til at trykke optag for tidligt og afbryd for sent. Du vil nu gerne trimme optagelsen.
Elementært, kære læser.
Start Avidemux, indlæs optagelsen og tryk på dobbelt-pil-fremad (1 på illustrationen ude til højre) indtil du når det rette punkt.
Tryk da B (2 på illustrationen ude til højre) og se starten af optagelsen blive markeret. Tryk på Del (delete-knappen på tastaturet) eller CTRL+X.
Træk derefter skyderen hen i slutningen af udsendelsen og find det præcise klippested med dobbelt-pil-tasterne.
Tryk så på A-knappen (inde i Avidemux). Den sidder lige til højre for dobbelt-pil-fremad.
Slutningen af optagelsen bliver nu markeret og du trykker igen Del eller CTRL+X.
Så skal der gemmes«
Avidemux kan konvertere videooptagelser til omtrent alle video- og lydformater. Men optagelser fra DR, mobiler, tv-bokse osv. ligger som regel allerede i et fornuftigt format.
Så i tilfældet DR vælger man blot Video output: Copy og Audio output: Copy ovre til venstre i Avidemux. Så kommer man til at gemme
- rasende hurtigt
- uden kvalitetstab
Sådan som vi kan lide det.
Man kan dog lige vælge Output Format: Mp4muxer og - efter et tryk på CTRL+S - kalde sin nytrimmede optagelse for Sherlock_den_afskyelige_brud.mp4. Med mp4 som fil-endelse er man sikker på at alverdens programmer vil afspille videoen korrekt.
Hvorfor skal jeg bruge de der dobbelt-pil-knapper?«
Ét sekunds digital video består typisk ikke af 30 smukke billeder lige efter hinanden. Det består nærmere af ét smukt billede efterfulgt af 29 ændringer til det.
Avidemux kan godt klippe på billede 25, hvis det skulle være. Men det vil kræve at hele videofilen skulle genkodes. Så vi klipper bare på de punkter dobbelt-pilene giver os.
Kan Avidemux andre nyttige ting?«
Ork ja.
Hvis du under Video Output vælger Mpeg4 AVC (x264) (et af de bedste formater at konvertere til), vil du under Filters få adgang til utallige videofiltre.
Du vil kunne
- Ændre videoens størrelse
- Antallet af billeder pr. sekund
- Lægge vandmærke ind i videoen
- Brænde tekster fast
og meget, meget mere.
Men dette er blot en lille artikel om at klippe videoer til i enderne.
Så vi slutter her.
Indtil videre.
Det kan godt være at vi vil besvare et par af dine spørgsmål.
VLC Media Player
Afspiller formater | mp3, Flac, mp4, flv, mkv, avi, ts... Alle! |
Fås til | Windows, Linux, Mac, Android, Chrome OS, iOs, OS/2.. mfl. |
Læs mere | |
Fås hos | |
Fås hos |
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer
avidemux
Jeg har et kamera, som kan optage video i mp4-format. Men jeg kan ikke klippe den slags videoer i avidemux. Jeg får et grønt billede snarere end at den viser videoen. Når man søger lidt, så lader det til at være noget, der forekommer.
Vejledningerne til at omgå det er noget utilgængelige i lyset af min manglende kunnen.
Jeg havde egentlig tænkt, at jeg ville anvende Windows Movie Maker (fordi det måtte være et simpelt og uden yderligere omkostninger). Men jeg har windows 7, og så må jeg vist ikke få lov at downloade movie maker mere.
Mon der er nogen ideer til, hvad man så skal bruge til helt simpel videoredigering (klip/komprimering)? Ninite har desværre kun et særdeles sparsomt videoredigeringsudvalg.
(okay - det her er en gammel tekst, så måske er det lidt vel optimistisk at håbe på svar her, men nu ser vi :-) )
Du kunne prøve at konvertere
Du kunne prøve at konvertere til fx AVI først og se om det hjælper i avidemux. Men i øvrigt finder jeg avidemux ret buggy!
Prøv Openshot
Jeg kan i min Windows 7 finde Windows Movie Maker ved at søge efter "movie" i Windows' søgefelt. Men det kan være, at jeg installerede den manuelt mens Live Essentials 2012 stadig kune downloades.
Nuvel.
Når man er træt af et program, går man til http://alternativeto.net/software/windows-movie-maker/ ⟲
Her anbefaler folket http://www.openshotvideo.com/ ⟲ - som ser meget lovende ud.
Jeg har dog ikke selv brugt det.
Om at finde software: http://Internetforbrugeren.dk/her-er-verdens-bedste-software-virusfri-og... ⟲
Live Essentials 2012
Man kan stadig downloade Live Essentials 2012 via Wayback Machine.
http://web.archive.org/web/20170114105606/http://wl.dlservice.microsoft....
Problemer med optagelserne
Jeg har efterhånden en hel del gange oplevet problemer med optagelserne, men ved ikke helt hvor problemet skal søges.
Problemet opstår når jeg har optaget en udsendelse og vil klippe den til med Avidemux. Det giver sig udslag i to typer af fejl:
1. Når jeg vil gemme den klippede fil, stopper den undervejs og siger filen er gemt, men er for kort.
2. Den gemmer filen og siger den er gemt korrekt, men man kan se at den tæller op til f.eks 70% og så er den pludselig færdig.
Når jeg gennemser den index-fil Avidemux har lavet, så er der passager, hvor den pludselig springer flere minutter over, og det er typisk i disse tilfælde, at den ikke kan gemme korrekt. Problemet er bare, at hvis jeg sletter index-filen og laver en ny, bliver resultatet præcist det samme. Med andre ord tyder det på, at det er selve optagelsen der er noget galt med.
Nogen ideer til hvad der kan være galt? Og kan der gøres noget?
Avidemux er desværre ret
Avidemux er desværre ret buggy. Fejl 1 får jeg også tit. Fejl 2 har jeg ikke oplevet. Prøv at konvertere til mp4 først med ffmpeg: ffmpeg -i film.ts -acodec copy -vcodec copy film.mp4
Hvordan bruges ffmpeg? Når
Hvordan bruges ffmpeg? Når jeg klikker på exe-filen kommer meget kortvarigt et vindue, som forsvinder igen, og så sker der ikke mere.
Du skal åbne en
Du skal åbne en kommandoprompt og skrive den nævnte kommando i terminalvinduet. Erstat film.ts og film.mp4 med det navn som videoen har. Det er nemmest hvis du åbner kommandoprompt i samme folder som filmen ligger i. Smid fx filmen over på skrivebordet og åbn kommandoprompten der.
Tak for tip om openshotvideo,
Tak for tip om openshotvideo, det vil jeg overveje. Jeg har også adgang til VSDC free video editor, den kan måske håndtere noget af min problemstilling.
Jeg har desværre ikke movie maker installeret, og nu er løbet kørt for det program.
(derudover: det er lidt svært at finde de her "gamle" indlæg fra forsiden af opiqo.dk, eller er det blot mig, der er generelt besværet...?)
Er det bare mig, eller er
Er det bare mig, eller er Avidemux helt håbløs i øjeblikket? 80% af optagelserne i TV4ever kan ikke engang åbnes nu. Den åbner kun indekserer-vinduet, men så sker der ikke mere.
Eller er noget ændret i TV4 ever, som kan være skyld i problemet? Har prøvet med flere forskellige versioner af Avidemux, men samme problem.
Om ffmpeg, Avidemux og alle de andre
ffmpeg er et kommandolinje-program. Hvis man vil bruge det på Windows skal man
1. Starte cmd.exe i Windows (søg efter det)
2. I cmd (sådan en kommandolinje-konsol) skrive ffmpeg-kommandoerne
3. Have helt tjek på ffmpeg-syntaksen
Det er væsentlig lettere at bruge en ffmpeg med grafisk brugerflade som fx. http://alternativeto.net/software/winff/ ⟲ (har prøvet: ok) eller http://qwinff.github.io/ ⟲ (har ikke prøvet) eller http://Internetforbrugeren.dk/gear/handbrake ⟲ Jeg har ikke opdateret Avidemux i et år eller to, men tror gerne, at den er blevet mere fejlbehæftet.
Men så længe man klipper på "dobbelt-pil-punkter" http://Internetforbrugeren.dk/saadan-klipper-du-en-videooptagelse-til#hv... ⟲ burde den kunne klare jobbet.
TV4ever optager samvittighedsfuldt de ts-bidder tv-stationerne udsender. Jeg mistænker i langt højere grad Avidemux for svaghed end de andre led.
Jeg får måske skrevet en guide til Openshot en af dagene.
Tilføj kommentar