"Men gudskelov har den nordjyske anklager nu tiltalt manden for blasfemi og dermed sørget for, at alle er...

Steven 🌞 Snedkers billede
Af Steven 🌞 Snedker den 24. februar 2017 - 10:19 [2]

"Men gudskelov har den nordjyske anklager nu tiltalt manden for blasfemi og dermed sørget for, at alle er opmærksomme på, præcis hvad manden gik og lavede i sin baghave for et års tid siden. Langt om længe får potentielt letantændelige gemytter dermed endelig mulighed for at blive behørigt krænkede på egne og/eller andres vegne. Og helt ærligt, det manglede da bare.

For her er det naturligvis vigtigt at bemærke, at mandens bog var ganske særlig. Der var nemlig ikke tale om Mostrup Vejviseren fra 2004 eller en af Helle Helles tidlige romaner. Det var en Koran.

Enkelte vil måske indvende, at det ikke er så problematisk at brænde Koraner som sådan, for det gør muslimer også ved deres udtjente eksemplarer. Nej, problemet er selvsagt, at han brændte sin ganske særlige bog på en ganske særligt grim måde, mens han muligvis også tænkte noget grimt. Den bogafbrændende baghavemand erklærede sågar, at det lugtede, hvilket sandsynligvis slet ikke var tilfældet.

Selvfølgelig kan tonen i den offentlige debat ikke holde til, at folk på den måde går rundt brænder helligskrifter for rullende kamera.

Eller ok, det kan den muligvis godt, hvis det altså bare er Biblen, der er tale om.

Sådan en brændte kunstneren Søren Mosegaard nemlig i 1997 i TV-Avisen. Men da det både var kunst og blev sendt på Statsradiofonien, kan de fleste utvivlsomt forstå, at det var noget ganske andet."

http://andersson.blogs.berlingske.dk/2017/02/23/selvfoelgelig-skal-ytringsfriheden-bekaempes/

Kommentarer


          Malthe Høj-Sunesen
        s billede

I princippet har vi diskriminationsparagraffen til at beskytte mennesker (eller rettere: til at straffe dem som overtræder paragraffen), så jeg ser ikke den store grund til at beholde blasfemiparagraffen.


          Jan Bruun Andersen
        s billede

Jeg ser heller ikke nogen grund til at beholde den der diskriminationsparagraf.

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.