Sådan bruger du adblocker på jyllands-posten.dk

Martin Ls billede
Af Martin L den 17. januar 2016 - 21:17 [122]

Jyllands-Posten og flere andres sites er begyndt at kæmpe imod brugen af adblockere. Men bare rolig, du kan nemt omgå deres spærring.

Adblockere er dejlige«

En adblocker er et værktøj der på forskellig vis fjerner reklamer fra hjemmesider.

Adblockere er dejlige, fordi de giver en behagelig læseoplevelse uden de stærkt generende reklamer der blinker, farer rundt og popper op i ét væk og stjæler koncentrationen.

Opdateret 9.01.2017«

I kommentarfelterne har der efterhånden været en del rettelser og tilføjelser efterhånden som medierne har ændret på deres metoder og brugere har ønsket flere sites tilføjet.

Her er mit seneste indhold af adblockeren som altså skulle være uptodate:

@@||politiken.dk/ad-server.js
@@||static.jyllands-posten.dk/app/data/jp/js/ads.js
@@||dagensbyggeri.dk/assets/templates/dagensbyggeri/gfx/ads.png
www.b.dk##div.cookie-content
www.b.dk##div#cookieInformerBooklet
##article[data-element-type='native']
##aside[data-element-type='native']
||www.b.dk/sites/all/modules/custom/cookie_informer/js/cookie_informer.js*

Sporing«

Reklamer er ikke kun irriterende fordi de støjer på hjemmesiderne, de er også slemme til at spore dig og din færden på nettet. Det er derfor du efter en enkel søgning på løbesko ser reklamer for Nike og Asics alle vegne de næste mange uger. Også det undgår du ved at bruge adblockere.

Endelig er der også en (omend lille) risiko for at få ondsindet software ind på sin computer via annoncerne, og det er endnu en god grund til at undgå dem.

Men det virker ikke på jyllands-posten.dk!«

Jyllands-Posten bragte den 14. januar artiklen Sådan slipper du for reklamer på Facebook  som netop omhandler adblockere. De er også flinke at fortælle hvorfor en adblocker er en god ide for at forhindre sporing osv osv.

Alt sammen meget godt, men de glemmer at fortælle at adblockere også kan bruges til at fjerne reklamer på deres egen hjemmeside.

Det kritiserer journalisten.dk  og mener, at det ville have klædt JP at have fortalt denne del af historien. Men ikke nok med det, her til aften opdagede jeg at JP nu er begyndt at spærre for adblockere ved smide en stor popup i hovedet på læseren så man ikke kan læse deres artikler.

En sådan dobbeltmoral kan Internetforbrugeren naturligvis ikke stå for, så jeg fyrede op under udviklingskonsollen i Chrome og brugte et kvarters tid på at analysere hvordan de opdagede min adblocker. Så her følger en vejledning i hvordan du bruger en adblocker med lige så stor succes på jyllands-posten.dk som på Facebook.

Sådan omgår du JPs adblocker-spærring i Chrome«

Husk at gemme!

Man kan detektere og omgå adblockere på mange måder, men JP har heldigvis valgt en helt simpel metode der er let og hurtig at fixe. De tjekker simpelthen om et lille script der hedder ads.js bliver indlæst, og i modsat fald blokerer de for indholdet. Så tricket er altså at give dette lille script lov at blive indlæst.

Hvis du ikke allerede har installeret AdBlock (IKKE Adblock Plus) i din Chrome-browser så hent den her .

Klik på AdBlock-ikonen (den hvide hånd på rød baggrund) øverst til højre og derefter på Indstillinger.

Øverst på denne side, klikker du på Tilpas.

Ved Redigér dine filtre manuelt midt på siden er der en knap kaldet Rediger. Tryk på den og indsæt disse to linjer

@@||jyllands-posten.dk/js/ads.js
@@||aka-cdn-ns.adtech.de/dt/common/DAC.js

præcis som de står inkl. de to snabel-a'er.

Hvis der står nogle andre ting i forvejen, smider du bare linjerne her ned i bunden.

Tryk på Gem, og AdBlock gør derefter sit fine arbejde på jyllands-posten.dk.

Og sådan gør du i Firefox«

Fremgangsmåden i Firefox er ikke meget anderledes. Hvis du ikke allerede har en adblocker, så hent den her: https://adblockplus.org

Gå derefter ind på jyllands-posten.dk og se at adblockeren virker.

Klik så på den røde advarselstavle øverst til højre og derefter på Åbn blokérbare elementer. Du kan også bruge CTRL+SHIFT+V.

Et vindue åbner i bunden af browseren. Brug dets søgefelt.

Søg efter ads.js og højreklik på

jyllands-posten.dk/js/ads.js

Deaktiver filter.

Søg så efter dac.js og højreklik på aka-cdn-ns.adtech.de/dt/common/DAC.js. Deaktiver filter.

Når filtrene er deaktiverede, kan du lukke det lille filtervindue (CTRL+SHIFT+V er en god måde, men vinduets lille lukke-knap yderst til højre, fungerer også)

Nu virker Adblock Plus igen på jyllands-posten.dk.

Hvad med andre adblockere?«

Som regel er fremgangsmåden ligesom beskrevet for Chrome og Firefox. I alle tilfælde går det ud på at hvidliste scriptet jyllands-posten.dk/js/ads.js.

Men er adblockere ikke amoralske?«

JP skriver i deres nye popup:

Da annoncer er et bærende element i vores forretningsmodel og grundlaget for, at vi kan finansiere kvalitetsjournalistik, beder vi dig derfor venligst om at deaktivere din adblocker på jyllands-posten.dk.

Tak for din forståelse

Er det så ikke synd for dem at vi fratager dem denne indtjeningsmulighed ved at bruge adblockere? Lige som det er synd for Facebook at Jyllands-Posten viser hvordan man bruger en adblocker? Hmmm...

Nej. Efter så mange år med annoncer på nettet har de fleste medier endnu ikke forstået at brugerne ikke ønsker at få smidt støjende, blinkende og forstyrrende reklamer i hovedet. Nogle endda med musik og bulder og brag.

Andre har forstået det.

Google fx.

Årsagen til Googles enorme succes (og ja, de lever af reklamer) er at de lige fra starten lavede små, diskrete tekstannoncer som ikke forstyrrede læseoplevelsen. Og sådan fungerer de stadig. Min adblocker fjerner ikke disse googleannoncer, men selv om jeg ganske let kunne indstille den til det, gider jeg ikke. De generer mig ikke spor.

Opdatering 20.01.2022: Adblocking er i hvert fald ikke en krænkelse af ophavsretten, som nogle advokater fejlagtigt påstod .

Ændrede min holdning: 
Velargumenteret: 

Kommentarer

Steen A.s billede

Hej Martin L.
"Sådan bruger du adblocker på jyllands-posten.dk"
Tusind, Tusind, Tusind tak, Det var lige det jeg skulle bruge :-)

Hans Joachim Mogensens billede

Pr. 11 februar virker den i artiklen nævnte fremgangsmåde ikke længere på jyllands-posten.dk

Martin Ls billede

Tak for info! Artiklen er nu opdateret så det virker igen.

Steen A.s billede

Hej Martin
De ondskabsfulde mennesker på JP har rigtig travlt lige for tiden.
Nu virker den ikke igen, så på et tidspunkt mellem 9:49 og 11:36 må de have tilføjet endnu et filter / script.
Jeg har prøvet at hvidliste lidt forskellige scripts, efter din vejledning, men indtil videre uden held :-(
Du må på banen igen :-)

Martin Ls billede

Jo, det virker stadig fint her. Hvilken browser?

Steen A.s billede

Mozilla Firefox 44.0.1

Andreass billede

Tak for arbejdet, det ser ud til at blive et race omkring, hvem der er mest vedholdende. Findes der ikke en vej, som JP ikke bare kan blokere et par timer senere? (spørger jeg som uvidende på området).

Martin Ls billede

Jo, du kan deaktivere Javascript. Men så er der visse ting der ikke virker. Jeg vil opdatere artiklen med dette tip senere.

Andreass billede

Det virker heller ikke for mig på Chrome med det nye.

Mortens billede

Jeg kan heller ikke få det til at virke i Chrome (kunne indtil i dag).

Jeg har også prøvet mig frem med Tampermonkey og Anti-adblock, men det fanger den heller ikke (

Martin Ls billede

Vi er to på redaktionen som har testet uden problemer. Med flere forskellige computere. Bruger du præcis samme adblocker som os ?

Mortens billede

Jeg anvender nyeste Chrome på en windows 10 installation.

Og ja, der står 'added to chrome', når jeg ser på jeres link (almindelig AdBlock)

Mortens billede

Hej igen.

Jeg har testet på både en Windows 7 og 10 maskine. Og det virkede fint i går på begge, virker ikke på nogen af dem i dag :-(

Martin Ls billede

Hvordan viser fejlen sig? Ser du deres popup om at man skal slukke for adblockeren?

Mortens billede

Ja, jeg ser den samme popup med opfordring til at slå adblocker fra, som før jeg tilføjede jeres filter.

Martin Ls billede

Har du mulighed for at maile et skærmdump af dine filtre i Adblocker? Klik på ikonet > Indstilliger > Tilpas, så vises filtrene forneden. 

Mortens billede

Hej igen.

Da jeg prøvede lidt senere samme dag, så virkede det okay.
Jeg prøvede ellers at refreshe cachen før, så jeg ved ikke rigtig, hvad der gik galt.

Jeg har også prøvet på andre maskiner, hvor det ikke virkede før, men det virker nu.

(og mange tak for jeres arbejde, det har virkelig været godt).

Den måde, som JP blokerer på, er det en almindelig måde? Dvs. er det noget, man burde prøve, hvis andre sider også forlanger, at jeg skal whiteliste deres sider?

Martin Ls billede

Hej Morten

Ja, det er en meget udbredt måde at stoppe adblockere. Man laver en fil som adblockeren tror er en annonce, og i denne fil er der noget kode som SKAL køre for at side virker. Derfor må man så hvidliste filen.

Kunsten er at finde ud af hvilke filer det drejer sig om. Der må man prøve sig frem.

Hilsen
Martin

Mortens billede

Det lyder rigtig godt, det vil jeg da prøve at lege lidt med næste gang, jeg løber ind i sådan et problem.

Endnu engang tak for jeres hjælp :-)

Steen A.s billede

Adblock Plus 2.7
Firefox 44.0.1
Win 7 Enterprise SP1

Får stadig den irriterende pop-up om at slukke adblock >:-(

Martin Ls billede

Jeg prøvede lige at fjerne Adblock og installere den igen og deaktiverede derefter de to filtre. Det virker helt som det skal. Samme FF, men Adblock Plus er 2.7.1. Ved dog ikke om det har nogen betydning, men du kan da prøve at opdatere. Virker det så?

Martin Ls billede

Har du tjekket at begge filtre stadig er deaktiverede? Prøv evt. at afinstallere og geninstallere tilføjelsen.

Steen A.s billede

Jeg kan desværre ikke opdatere til adblock 2.7.1, da firewall'en her på min arbejdsplads af en eller anden grund forhindrer det.
Men her til morgen (efter at have genstartet min PC) kan til pludselig komme på JP igen uden problemer, så jeg tror ikke, at problemet i går havde noget med 2.7 vs. 2.7.1 at gøre ?
Nu må vi se, om JP bliver ved med at være sød, eller om den laver ballade igen.
Du skal ihvertfald have tak for hjælpen :-)

Martin Ls billede

Selv tak, og godt at det kom til at virke. Jeg spekulerer på om det kan have været noget så banalt som cachen der har drillet?

Steven Snedkers billede

JP: Adblockere koster os op mod 10 millioner årligt
http://mediawatch.dk/secure/Medienyt/Web/article8434319.ece

- Men hvor mange mandår koster annoncerne samlet set?

Måske kunne nyhedsproduktion og -forbrug afvikles mere strømlinet.

Mediebranchen minder lidt om skivesælgerne i musikbranchen og - i mindre grad filmbranchen - der i årtier kæmpede hårdt mod de løsninger folk faktisk ville have og gad at betale for.

Emils billede

Blev nødt til at skrive en kommentar. Du er for sej!!!

Ebbe Tranbergs billede

Hos mig virkede det først da jeg af- og geninstallerede AdBlock Plus i både Firefox og Chrome.

Peters billede

Tak for artiklen. Reglerne virker også i uBlock Origin.

Hennings billede

... der er lige en lille detalje, vejledningen er lidt uelegant formuleret (faktisk står der ingen steder at de to linjer skal kopieres ind i AdBlock, funktionelle analfabeter kunne jo gå i stå der). Med en lille rettelse i teksten (og den mindre pæne stavefejl) er vejledningen perfekt! Keep up the fantastic work!!!

Martin Ls billede

Tak, det er rettet nu. Der har faktisk stået det korrekte i starten, men da de ændrede deres anti-adblocker og vi tilrettede teksten, er der åbenbart gået lidt kludder i det!

Axel Bregnsbos billede

Virker fint på min Chrome. Tak for tippet. Modsat jer synes jeg det er forkert og synd at JP mister reklameindtægter med dette tiltag. Jeg er blot bevidst dobbeltmoralsk.

Neffis billede

Virker samme fremgangsmåde også på Ekstrabladet.dk som netop også lige at begyndt at blokere for brugere med Adblock?

Martin Ls billede

Jeg bliver ikke mødt af nogen adblock-stopper. Måske de kun gør det engang imellem?

Ser du stadig en anti-adblocker?

Erik Ns billede

Jeg ser en anti-adblocker på Ekstrabladet

Martin Ls billede

ingen af os her på Internetforbrugeren møder anti-adblockeren på eb. måske det er på stikprøve?

får du anti-blockeren med det samme eller først når du har surfet rundt i et et stykke tid?

Erik Ns billede

Jeg får lov til at se artiklen i et sekund eller to, og derefter er alt dæket af rullegardinet, også når jeg lukker fanebladet og genfinder linket i historikken.
Tilføjelse: Det ser ud til at rullegardinet simpelthen er et gif-billede, for flg. filter virker: ||static.ekstrabladet.dk/misc/adblock/img/*

Jespers billede

popup med opfordring til at slå adblocker fra i exstrabladet...det er kommet i dag..grr..men det på jyllandposten virker fint her...kan du fix det på exstrabladet osse??

Martin Ls billede

Ville meget gerne prøve at fixe det, men problemet er at EB ikke viser nogen antiblocker for os. Hverken i Chrome eller Firefox. Tilsyneladende er det ikke konsekvent om de viser antiblockeren - måske fordi de vil prøve det af først. Hvis jeg på et tidspunkt møder antiblockeren, så kigger jeg selvf. på det.

Erik Ns billede

Prøv at tilføje flg. filter: ||static.ekstrabladet.dk/misc/adblock/img/*

Jespers billede

Det virker ikke på exstrabladet.dk omkrings dette her.. ||static.ekstrabladet.dk/misc/adblock/img/*...De viser stadigvæk ang. adbloker på siden..

Martin Ls billede

Det er underligt at jeg slet ikke møder antiblocker hos EB. Pudsigt at man skal være irriteret over IKKE at blive mødt af en antiblocker!

Erik Ns billede

Også hos mig, men et eller flere tryk på F5 får rullegardinet til at forsvinde.

Neffis billede

Jeg oplevede det kun én gang efter at være trykket ind på en artikel, nøjagtigt som beskrevet af en anden. Nu kommer den ikke længere hos mig
.

jan348s billede

Nedenstående gjorde en forskel for mig :-)

@@||aka-cdn-ns.adtech.de/dt/common/DAC.js

Ulrichs billede

Hej,
I kan ikke lige trylle frem hvad man skal putte i filteret for at undgå blokering (blur) når man ser film på tv3sport? :)

Ulrichs billede

Jeg googlede lidt og fandt frem til:

@@||tv3sport.dk^$generichide

:)

Martin Ls billede

tak. måske skulle vi lave Internetforbrugerens officielle antiblockerliste som man kan anvende direkte i adblockeren...

Neffis billede

Så er jeg på den igen. Blokeringen er netop vendt tilbage på Ekstrabladet.

Madss billede

tilføj

||ekstrabladet.dk/template/*/shared/js/modules/usercommunication/$script

ellers kan jeg varmt anbefale
http://reek.github.io/anti-adblock-killer/
så slipper du for at selv at skulle opdatere listen hele tiden

Martin Ls billede

Hej Mads

Du kom mig i forkøbet! Skulle lige til at svare.

Du har ret, det er en god ide at benytte en filterliste. Jeg kender ikke den pågældende men vil da afprøve den.

Martin

Madss billede

Jeg syns den er rigtig god, da den også virker med alle video'er førhen havde jeg problemer med at video'er ikke vil starte før man disabeled sin adblok og så en masse reklamer inden videoen gik i gang, f.eks. på tv2 starter den bare videoen nu, så det er rigtig lækkert.

Ebbe Tranberg 1s billede

Jeg vil gerne slå et stort slag for at abonnere på Henrik Schacks filterliste, der er tilpasset danske forhold.
Fjern fluebenet ved de andre filterabonnementer og tilføj https://adblock.dk/block.csv

Hjemmeside https://henrik.schack.dk/adblock/

Daniels billede

Hvordan kan det være, at jeg ikke konsekvent kan slippe for berlingske tidendens cookie-forespørgsel. Jeg kan blokere den hver gang med adblock plus, men uanset hvad kommer den igen næste gang. Jeg sletter altid cookies efter hver browser-session, så jeg ønsker ikke, at den vha en cookie skal huske mit valg, men at adblock gerne må blokere for visningen af bjælken. Det virker typisk på andre sites.

Jeg bruger Henrik Schacks filterliste (og har i øvrigt svært ved at forstå, hvorfor man ikke kan bruge to forskellige filterlister samtidig i adblock plus, men det er så en anden sag).

Martin Ls billede

Desværre må jeg blive dig svar skyldig. Men der findes udvidelser til både Chrome og Firefox som fjerner cookiebeskeder, måske kan du prøve en af dem? I øvrigt synes jeg at cookieloven er fuldstændig tåbelig. Der er ingen der læser beskederne alligevel, de klikker dem væk øjeblikkeligt. Så de har ingen værdi.

Daniels billede

Jeg er helt enig i, at de er totalt overflødige. Og jeg nyder de tilfælde, hvor den blot er blokeret, så behøver jeg ikke tænke mere over det.

Det er totalt mærkeligt, at uanset hvor mange gange jeg blokerer
b.dk##.cookie-content
så virker det ikke permanent.

Men det lyder som om, at jeg må finde alternative løsninger.

Martin Ls billede

Jeg kiggede lige på det. Grunden til at Adblock ikke fjerner cookiebeskeden er at den bliver injiceret med ajax efter at Adblock har gjort sit arbejde. Bloker i stedet det lille script der laver advarslen, dvs. indsæt følgende linje i reglerne:

||www.b.dk/sites/all/modules/custom/cookie_informer/js/cookie_informer.js*

Daniels billede

Din hjælpsomhed er aldeles prisværdig.
For at det ikke skal være løgn, virker det som om, at de nu har lanceret et andet script, så man nu i toppen af siden skal se en form for ramme, med tilbud om køb af avisen. Og cookie-meddelelsen følges nu med den.
For eventuel fremtidig læring: Kan jeg let se hvilke js's der er på en side, så jeg kan få blokeret de rigtige? Jeg bruger chrome, og har åbnet "elements", men det er svært at decifrere (eventuelt under event listeners?) hvilke scripts der hører til hvad.
Måske er dette blot over mit - indrømmet sparsomme - niveau?

Tak igen for hjælpen.

Martin Ls billede

Den med tilbud om køb af avisen får jeg ikke. For at se hvilke filer der er på en side åbner du Chrome Developer, klikker på Nework øverst i menuen og opdaterer siden med F5. Så ser du alle de requests der sker fra browseren. Du kan klikke på det faneblad lidt nedenunder der hedder JS for kun at se JS filer osv. I filteret til venstre kan du prøve at skrive fx "cookie". Det er god ide at have kryds i Disable cache så du er sikker på at alle filer loades igen. Held og lykke med detektivarbejdet :-)

Daniels billede

Det viste sig, at jeg havde lidt forskellige ting kørende hhv. hjemme og på arbejde, for det var kun det ene sted, jeg fik den der tilbuds-ting.

En regibemærkning kunne være, at det i "gamle" dage var en del enklere (for mig) at blokere elementer med adblock plus. Så lavede jeg et filter, eksempelvis *adform*, og så blokerede den tilsyneladende alt, der indeholdt det ord. Uanset hvad der stod før og efter.

Jeg har prøvet at kigge i deres filter-guide, men det er blevet væsentligt mere komplekst at blokere det, man gerne vil blokere. Synes jeg. Men det er nok noget med fremskridt eller fremtiden eller sådan noget :-)

Men uanset - tak for js-oversigts-tippet. Nu må jagten begynde.

Martin Ls billede

Jeg tror at det er blevet vanskeligere at blokere fordi medierne nu kæmper imod. Adblockere har været her i mange år, men de gik under radaren. Nu har det bredt sig så meget at det udgør et problem for dem, og derfor spænder de ben.

Daniels billede

Nu er den elendige cookie-klumme kommet igen i bunden på b.dk. Har efter mangelfulde egne evner forsøgt at blokere flere forskellige js fra b.dk, men jeg kan ikke finde ud af, hvilken der er den afgørende. Så jeg har ikke haft succes. Det er ikke enkelt (for mig) :-)

Martin Ls billede

Måske skulle du prøve et af de dedikerede cookieadvarsels-blokerings-plugins, fx https://chrome.google.com/webstore/detail/i-dont-care-about-cookies/fihnjjcciajhdojfnbdddfaoknhalnja

Daniels billede

Jeg fandt endnu en strategi, som måske også har hjulpet en anelse:
I Chrome, når man trykker F12, så kan man i den øverste linje, der begynder (hos mig) med "Elements", også vælge "Adblock plus". Derfra kan man så få en liste over de scripts, der bliver loaded på den specifikke side, og så blokere dem enkeltvist.

Indtil videre virke det snedigt, men Berlingske har drillet mig flere gange, så måske er det blot en stakket frist.

Daniels billede

Jeg fandt endnu en strategi, som måske også har hjulpet en anelse:
I Chrome, når man trykker F12, så kan man i den øverste linje, der begynder (hos mig) med "Elements", også vælge "Adblock plus". Derfra kan man så få en liste over de scripts, der bliver loaded på den specifikke side, og så blokere dem enkeltvist.

Indtil videre virke det snedigt, men Berlingske har drillet mig flere gange, så måske er det blot en stakket frist.

Anonymouss billede

Hvad med politiken.dk - jeg havde troet at de ville følge jp.dk's setup givet det er samme koncern, men jeg har ikke held med mig. Har andre?

Martin Ls billede

Så er jeg tilbage fra ferien! Hos mig virker det med politiken.dk ved at indsætte

@@||politiken.dk/ad-server.js

i filterlisten.

Daniels billede

Om politiken: For mit vedkommende virker Henrik Schacks filterliste udmærket. Jeg har ikke problemer med politiken. Eneste problem er, at Hneriks liste ikke kan køre sammen med andre lister. Så den er god på danske sites, men andre lister er bedre til udenlandske sites, og hvis disse lister er aktive, så virker Henriks ikke. Forstår ikke hvorfor, men det er lidt bøvlet.

Peters billede

Blokeringen er tilbage på Jyllandsposten, nogle ideer?

Martin Ls billede

Tilføj

@@||static.jyllands-posten.dk/app/data/jp/js/ads.js

Så skulle det virke.

Daniels billede

Nogen der har nogen ide om, hvilket js b.dk bruger til at holde styr på, hvor mange artikler, man har læst?

Martin Ls billede

Er ikke klar over hvad du mener. Hvordan ved du de holder styr på antal artikler man har læst?

Daniels billede

Jeg er løbet ind i et js, der hævder, at jeg har læst 10 artikler inden for de seneste 30 dage, og jeg derfor ikke får lov at læse flere. Hvis man deaktiverer js helt i browseren, forsvinder advarslen - men også al tekst fra artiklerne.

Martin Ls billede

Det er sandsynligvis en cookie der holder styr på det. Prøv at slette cookies fra b.dk og se om det hjælper.

Daniels billede

Jeg kører med udtalt blokering af cookies, og får browseren til at slette dem, der måtte være tilbage, når jeg lukker browseren ned. Så jeg tvivler på, det er derfor. Det kan være, de logger ip-adresse, og så tænkte jeg, om der var et js involveret.

Daniels billede

Jeg kører med udtalt blokering af cookies, og får browseren til at slette dem, der måtte være tilbage, når jeg lukker browseren ned. Så jeg tvivler på, det er derfor. Det kan være, de logger ip-adresse, og så tænkte jeg, om der var et js involveret.

Martin Ls billede

Får du samme resultat med en anden browser? IP-logning er ikke sandsynlig da mange mennesker har dynamisk IP, og fx ansatte i firmaer sidder ofte bag samme ydre IP hvorved de alle ville blive udelukket.

Daniels billede

Jeg bruger normalt chrome, men prøvede via internet explorer. Så fik jeg mulighed for at se andre 10 artikler, inden jeg blev blokeret dér. Så det taler imod ip-adresse-forklaringen, som du også var inde på. Jeg har imidlertid slettet alle cookies fra Chrome, så det er fortsat lidt uklart, hvad de tjekker det på.

Martin Ls billede

Browsere bruger også local storage som er en slags udvidet cookielager. Du kan kigge efter det. Prøv også at åbne en anonym fane i Chrome og se om du så kan tilgå artiklerne. Jeg holder også øje med om jeg får meddelelsen.

Daniels billede

Det er lidt pudsigt, for jeg anvender altid chrome i incognito. Men b.dks blokering kan jeg ikke omgå. Jeg har slettet alt, hvad jeg er kommet i nærheden af - men uden egentlig succes.

Daniels billede

Hm, nu har jeg lige tjekket i en anden browser igen, og nu virker det som om, at jeg er blokeret på tværs af browsere. Så det kunne være en indikation af, at det ikke er noget jeg kan omgå i den enkelte browser.

Martin Ls billede

Så fik jeg også blokeringen med 10 gratis artikler. Med lidt analyse og fiflen fandt jeg frem til at blokeringen styres af cookie bempay_history. Hvis jeg sletter den, virker det fint. Men endnu bedre at installere udvidelsen Edit this cookie, klik på dens ikon, finde bempay_history cookie og blokere den. Det virker i al fald hos mig. Jeg vil lave en artikel om dette ved lejlighed. Når du er blokeret på tværs af browsere, skyldes det måske blot at du nu også har læst 10 artikler på fx Firefox.

Daniels billede

Det var godtnok noget frustrerende. Mange tak for din indsats. Jeg installerede editthiscookie, og blokerede bempay. Men blev alligevel blokeret. Det viser sig så, at det måske skyldes, at jeg havde været for ihærdig med custom filters i adblock plus. For da jeg fjernede mine custom b.dk-filtre, så lykkedes det mig at se indholdet. Så lige nu lader det til at virke. Omkostningen er, at jeg skal se på en "du-bruger-adblock"-advarsel hver gang, jeg går ind på b.dk. jaja, træerne vokser ikke ind i himmelen :-)
Tak igenigen

Flemming Jacobsens billede

Hejsa,

På dagensbyggeri.dk der virker adblock heller ikke.

Daniels billede

Jeg kan omgå dagensbyggeri.dk ved at deaktivere javascript generelt. Men det er ikke så flot en løsning. Martin er bedre til at regne ud hvad og hvordan man skal blokere de specifikke scripts.

Jeg søger selv en løsning til facebook: Jeg har ikke selv en facebook, og når man ikke er logget ind - men alligevel læser på offentlige facebook-sider - så kommer der store kasser op med opfordringer om at logge ind. Dem ville jeg gerne blive af med :-/

Martin Ls billede

Du kan omgå dagensbyggeri.dk ved at tilføje denne undtagelse:

@@||dagensbyggeri.dk/assets/templates/dagensbyggeri/gfx/ads.png

Det er en lille beacon som trigger en viderestilling hvis den ikke bliver loadet.

Jeg bruger ikke Facebook, så her kan jeg ikke hjælpe dig. Men du har jo heldigvis også fundet en løsning.

Daniels billede

Til sidstnævnte kan jeg oplyse, at man kan tilføje fanboys annoyances-list (man kan finde den ved at søge på google). Det har løst problemet, men ikke gjort mig så meget klogere om, hvorfor. Men indtil videre er de irriterende facebook-elementer borte.

Daniels billede

Tak for svar, Martin.
Du har ikke noget ninjatricks til, hvordan du finder de præcise fejlsyndere? Jeg jagter javascripts, men dem kan der være mange af, og det er en omstændelig affære at forsøge at blokere dem en efter en...

Det var lidt uventet for mig, at der kan ligge et problematisk element i en png-fil...

Martin Ls billede

Jo, der er et par Ninjatricks! Jeg må se at få lavet den artikel om hvordan man graver sig ned i Adblocker...

Daniels billede

Jeg er igen begyndt at få problemer med jyllands-posten.dk, som - når man klikker ind på en artikel - vil vise en orientering om, at man bruger adblocker.

Daniels billede

... okay det var måske en fejl-40, fordi jeg havde to adblockere kørende. Jeg har egentlig både ublock og adblock plus. Men ublock bliver jeg ikke rigtig venner med.

Men tror det virker, hvis jeg slår ublock fra og kun kører med abp.

Daniels billede

Jeg skriver lige videre herinde, upåagtet at tråden er med sparsom aktivitet:
Politiken har fået nyt design og de har indkorporeret såkaldt "Annoncørbetalt indhold". Jeg har prøvet at kigge lidt på det, men det virker for mig nok som lidt for avanceret at blokere bort, hvis man nu ønskede det... Eller hvad? Det ser umiddelbart ud som om, at de "kasser" med annoncørbetalt indhold ikke kan identificeres specifikt.

Martin Ls billede

Jeg har surfet lidt rundt på politiken.dk uden at finde disse "kasser". Heller ikke med adblocker slået fra. Måske de ikke har udrullet det til alle endnu? Hvis det kun er på bestemte sider, kan du evt. lige smide mig et link.

Daniels billede

Kan det være fordi, at indholdet ikke skiller sig så tydeligt ud? Det ligger typisk på forsiden. Lige nu er det eksempelvis nr. 4 nyhed fra toppen, der hedder "Guide: Sådan styrer eksperterne deres opsparing", og den er så lavet i samarbejde med Nordea. Direkte link til artiklen: http://politiken.dk/annoncoerbetaltindhold/nordea/art5721521/Guide-S%C3%...

Martin Ls billede

Du har ret, jeg så dem slet ikke som annoncer - hvilket sikkert også er meningen. Meningen er sikkert også at Adblocker ikke skal kunne blokere dem, men det kan den!

Indsæt følgende linje i filterboksen: ##article[data-element-type='native']

 

Rasmuss billede

Det gamle virkede ikke hos mig. Nu virker: @||static.jyllands-posten.dk/app/data/jp/js/ads.js

Martin Ls billede

Denne linje er faktisk allerede nævnt i kommentaren 22. auugst :-)

Måske skulle jeg hellere opdatere selve artkiklen ...

Daniels billede

Tak for hjælp igenigen. Lige nu får jeg ingen nordea-reklamer frem (uden at have tilføjet noget i adblock), men jeg vil se, om de dukker op - og så se effekten af den streng, du har skrevet.

Det er jo fortsat et mysterium for mig, hvordan man decifrerer den præcise effektive kode, men måske går det en dag op for mig :-)

Daniels billede

De giver ikke slip så let på politiken. De er begyndt også at have henvisninger/reklamer om deres annoncørbetalte indhold på undersider. Mon de går at få bort også? Jeg har igen forsøgt at blokere element med adblock plus, men det bliver det ikke rigtigt af...
Jeg fandt en "annonce" blandt andet i følgende artikel, men det kan være, det er lidt tilfældigt, hvor de bliver placeret: http://politiken.dk/oekonomi/privatoekonomi/art5779076/Han-l%C3%A5nte-29...

Martin Ls billede

Følgende linje ser ud til at klare det:

##aside[data-element-type='native']

Jeg har lavet en boks øverst med de aktuelle indstilliner for de her på siden nævnte sites

Daniels billede

Nu har ekstra-bladet tilsyneladende lavet en form for advarsel mod brug af adblocker. adblockplus får den ikke fjernet. Mon filter-wizard-Martin kan trylle en linje frem, der kan håndtere den slags benspænd?

Martin Ls billede

Jeg har nu browset rundt i 10 minutter på eb.dk uden at møde advarslen. Kommer den hver gang hos dig, eller kun når du har surfet længe?

Daniels billede

Hm - det er åbenbart bare en enkelt af mine computere på tværs af arb og privat, der får meddelelsen. Nåede ikke at tjekke med de andre, inden jeg skrev her. Der er nok et af de tidligere filtre, vi har haft oppe her, som fjerner advarslen - og så har jeg ikke fået lagt alle filtre ind på tværs af enheder...

Beklager bøvlet - jeg håber ikke at samfulde 10 minutter var præget af ufrivillighed. I så fald har jeg dårlig samvittighed for at forårsage besværet :-)

Danieils billede

Ej - jeg er virkelig ikke grundigheden selv angående dette. Nu tjekkede jeg igenigen, og på hjemmepc'en får jeg en "formørkning" over skærmen, så selve advarslen om brug af adblocker nok er blokeret - men "filtret" over skærmbilledet (en slags generele mørklægning af siden) n kommer alligevel. På arbejdspc'en får jeg både mørklægning og advarselstekst.

Og det kommer først når man går ind på en eller anden artikel.

Martin Ls billede

Jeg får ingen af delene. Hvad angår filtre på tværs af enheder, så er det faktisk ret træls at AdBlock ikke synkroniserer filtrene automatisk. Der findes en extension-API til netop den slags.

Daniels billede

Hm. Nu har jeg prøvet lidt mere. Det svinger tilsyneladende lidt, om jeg får meddelelsen eller ej. Har prøvet lidt på kryds og tværs.

Med mulighed for at udstille en væsentlig inkompetence, men hvad er en extension-api - er det en alm. chrome extension, eller?

Martin Ls billede

En API er en "værktøjskasse" lavet til et bestemt formål. Google har en API til at synkronisere data mellem Chrome-udvidelser. Den ville Adblock kunne bruge til at synkronisere filtre mellem forskellige maskiner.

Neffis billede

Er der nogen der har en løsning til Ekstra Bladet's nuværende adblok-blokker? Som det er nu kan jeg ikke engang komme ind på deres forside før siden bliver blokeret.

Martin Ls billede

Har lige leget lidt. Indsæt denne linje. Det virker hos mig.

ekstrabladet.dk##div[style*='z-index: 99799']

Og hvor er det bare en træls oplevelse på EB uden adblocker. De plasker siden fuldstændig til i pling-plang-ding-dong reklamer. Det er en virkelig en gang øjebæ.

Daniels billede

Nu har eb.dk fundet på at undersøge, om man bruger adblocker. Kan man mon tilføje listen i toppen med en opdatering, hvis der findes en workaround...?

Martin Ls billede

Har du prøvet forslaget lige oven over fra 30. november? Det virker fint hos mig.

Daniels billede

Ja okay, den havde jeg så ikke set. Jeg havde et uheld med chrome for nogle uger siden, hvor alle mine adblockplus-filtre forsvandt, så har forsøgt rekonstruering efter bedste evne, men denne var glippet.

Tak igen

Daniels billede

ja, det fortsætter...
hvad med information.dk? kunne man forestille sig en løsning dertil?

Martin Ls billede

@@||information.dk/adframe.js

Det virker for mig.

Daniels billede

og nu for mig :-)

Daniels billede

Kunne man forestille sig et filter, der vil virke for ingeniøren.dk...?

Martin Ls billede

@@||ing.dk/ads.js

Daniels billede

Nå, nu kører alle websites ud med større advarsler om noget med persondata, inden man får lov at komme ind på siden. Det er lidt irriterende, hvis man altid holder styr på og sletter unødige cookies, for så skal man se advarslerne igen og igen.

Er der mon nogen måde man kan filtrere dem bort på?

Daniels billede

Det lader til, at eb.dk har introduceret ny screening for adblocker. Kan man blive venner med den på en måde?

Martin Ls billede

Her er der ingen ændring. Måske tester de noget?

Daniels billede

Hm spændende.
Jeg tror, at eb.dk både kolliderer med tilføjelsen "disconnect" og adblock plus. Nu har jeg prøvet at fjerne alle bruger-filtre bortset fra
ekstrabladet.dk##div[style*='z-index: 99799']

Men jeg får stadig en blokering af siden med info om, at de mener noget om reklameblokering.

Jeg kører derudover også med listerne easylist og facebook annoyances blocker.

Men det er ikke sikkert, at det bidrager til yderligere indsigter...

Martin Ls billede

Ja det er lidt mærkeligt. Her fungerer det upåklageligt.

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.