Tilføj kommentar
Jeg ser at 1936-1993 var der flyvestation på gården, og at den på et tidspunkt blev udstykket i ejerlejligheder. Det antyder at der op til finanskrisen har været så meget liebhaveri, at der har været brugt mange penge på særlige ideer om stilfuld indretning. Et Google streetview billede fra juli 2009, hvor der ser lidt tilgroet ud, har et lidt interimistisk skilt med "lejligheder", samme år som nuværende ejer købte stedet på tvangsauktion.
For den "rette liebhaver" kunne det være et fedt sted, netop også fordi der er gjort noget specielt ud af indretningen, så på den måde giver prisønsket mening, men en vigtig del af et salg af noget usædvanligt må vel også være at tænke over hvem der kunne lade sig friste til stedet.
Kommer til at tænke på en kollega, som jeg havde engang. Sammen med en vennegruppe havde de bygget en ret stor sejlbåd, og fartet jorden rundt i et par år. De var jo efterfølgende sivet ud i samfundet, sejlede dog et par småture engang imellem, men havde sat den ganske udmærkede, men ikke luksuriøse båd til salg. Adspurgt måtte han indrømme at de ikke kunne forestille sig hvem der ville købe, ud over måske en efterskole, men så kunne det knibe med at få ret mange penge.
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.










