Tilføj kommentar

Ud over det groft uhensigtsmæssige ved at lade beskatning afhænge af antal led i kæden, ser jeg den afgørende showshopper for PHKs lommeøkonomiske tankeeksperiment i at enhver form for afgift på omsætning automatisk bliver til at prisen stiger, i stedet for at gøre indhug i fortjenesten, der er jo "ingen" konkurrenceforskel eller kobling til afkastets fordeling. En konsekvens af stigende priser er videre at en procentvis sat fortjeneste endda kan stige til et større beløb end før. Vi har jo allerede momsen til at afgiftsbelægge forbrugerpriserne, hvilket jo rent bliver til en slutforbrugerbetalt skat på økonomisk formåen, af indkomstbeskattede midler, helt afkoblet fra virksomhedernes bundlinje (ud over administrationsomkostninger).

Men pointen med "then a miracle occurs" var ikke engang vanskelighederne ved at finde på et bedre system, men tanken om at få en revolution gennem mange politisk/administrative systemer, parlamenter og folkeafstemninger.

Når både frihandel og væsentlig grad af national selvbestemmelse ses som indiskutable præmisser, er konsekvensen nødvendigvis at hver regeringsmagt tænker i hvordan deres baghave kan fremmes på bekostning af andre regeringers. Det var fx en rigtig, rigtig fed fidus for Luxembourg at friholde holdingselskaber for skat.

Det kunne måske friste at omlægge EU fra en konføderation hele vejen til en centralt styret forbundsstat, for at få ensartede regler, men det bliver af lignende sværhedsgrad som at få fred og fordragelighed i mellemøsten.

Jeg har helt bevidst de kyniske briller på, i stedet for hallucinationer om en simpel løsning.