Tilføj kommentar

Jamen, hvis jeg kunne afkode den sanseoplevelse og beskrive den for dig, så havde manden jo ret - men det kan jeg ikke, og det er netop pointen. Ingen der har glæde at at høre mennesker spille i virkeligheden, synes det er det samme som at høre endog teknisk dygtigere mestre spille på plade. Ingen der har glæde af at se kunsten i virkeligheden synes fotos af den faktisk ligner den virkelighed den er. Vi kommer det ikke nærmere end at der tydeligvis er forskel i oplevelse; det dokumenteres af at publikum orker at opleve forskellen!

Istedet for at beskrive det som tosset, fordi de elementer i billedet man kan fortælle, fortælles lige så godt af postkortet, som af originalen skulle vores filosof have tænkt over at det så nok er helt utilstrækkeligt at fortælle værket, når nu det helt evident ikke er det samme for publikum.

Det er heller ikke det samme at være i biografen og at se TV derhjemme. Det handler om 1000 ting. Dimensioner på værket, stoflighed, omgivelsernes kvalitet, belysninges kvalitet, de andres tilstedeværelse eller ikke-tilstedeværelse, de andres koncentration og medoplevelse. Udover selvfølgelig de mere teater-agtige ting i det, som at man sætter sig selv anderledes op til en begivenhed - museumsbesøg - end til en kop kaffe derhemme nedenfor Picassoen.