Tilføj kommentar
Jeg er helt enig i kritikken af Spotify, og der er også derfor, jeg laver en kombi (i første omgang med den irriterende gratis version). Og så kan man også overveje følgende aspekt:
Den store fordel ved at gå på Spotify er indlysende: Her kan man ofte (ikke altid) finde noget musik, man gerne vil høre, men ikke allerede ejer. Kører man ren Spotify (eller lignende tjeneste) lægger dette op til en ret spredt og illoyal lytning. Der er for meget at vælge imellem til at man dykker ned io det enkelte album (eller track) og hører det igen og igen indtil man kan det udenad og det er smeltet sammen med ens krop. Der kommer jo hele tiden noget nyt.
Ens pladesamling er noget, man selv nøje har udvalgt. Her er en række albums, så har tiltalt én så meget, at man har betalt penge for dem (eller i hvert fald gjort en indsats for at få fat i dem). De danner tilsammen en fortælling om ens musikalske liv, (inklusive de gamle vinylplader, som man sjældent hører - men jeg har en glimrende grammofon i min stue, hvis lyd overgår alt andet elektronisk skrammel).
Jeg browser i min pladesamling eller på min iPod når jeg ikke lige ved hvad jeg skal høre. Der støder jeg måske på et album, som jeg næsten havde glemt, og som jeg ikke ville efterspørge på Spotify, men som jeg genhører med stor glæde.
Dette har en værdi. Så også derfor er streaming-tjenester ikke entydigt en Guds gave - selv om det er fantastisk at kunne benytte sig af deres samlinger.
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.










