Tilføj kommentar

Først må jeg lige anbefale en registrering ⟲. Så får man eget billede, flere likes og man kan genfinde sine kommentarer.

Så går jeg i forsvar for 80 årige fædre og deres e-bogslæsere. Her får de altid en skriftstørrelse og kontrast, der passer dem. Det er en god udvikling. Ligesom mere intelligente høreapparater helt sikkert er en god udvikling.

Nuvel, til det interessante spørgsmål. Eksisterer fordybelsen kun der, hvor der ikke er overflod? Trækker overfloden al fordybelse med sig?

Det tror jeg faktisk ikke.

Jeg boede som barn tæt på et stort bibliotek med et stort musikbibliotek. Jeg hørte hundrevis af nye plader hvert år og læste i hvert fald 50 bøger om året i en periode. Der var overflod. Men den betød, at jeg kunne give nysgerrigheden frit løb og lytte tilk alt fra klassisk over rock til electro. Queens Jazz eller Van Morrisons Astral Weeks havde ikke mindre følelsesmæssig nedslagskraft fordi der var mange andre muligheder i overfloden. De havde så større følelsesmæssig nedslagskraft fordi jeg var mellem 17 og 22 ⟲. Musik i dag sætter sig ikke så dybt.

Og dog.

De store soulsangere og Marc Rebillet ⟲, som jeg først har opdaget senere,

• i en moden alder
• i en overflodsverden
• i en digital verden uden ceremoni, andagt, fællesskab ⟲,

glæder mig næsten lige så meget som de gamle mestre, jeg lærte at kende mellem mit 17 og 22 år. Mushroom Trip med Rebillet ⟲ er cirka lige så fornøjelig som Shaft ⟲ eller Prodigy ⟲. Ikke et beat ligger forkert.

Jeg har også stadig et nogenlunde fællesskab om musiknydelse, selvom jeg er noget mere følelsesmæssigt størknet end for 30 år siden.

Og måske kan man få musikfællesskab online, hvis man ikke kan få det live.

Prog archives ⟲ er et dejligt sted. Fortabte nørder med brug for progrock-frelse anmelder musik de hører med religiøs spænding. Utallige anmeldelser med utallige perspektiver. Youtubes musikvideoer har også et vist fællesskab i kommentarsporet. Eller hvad med Scott's Bass Lessons ⟲? Der er stor kærlighed til musik - helt uden at købe vinyl.

Jeg ville nok ty til onlinefællelskab før jeg ville købe en pladespiller.

Kan jeg så være ked af at ungdommen ikke har så meget fællesskab om musik som for 30 eller 50 år siden? Knapt nok heller. Ungdommen har spil ⟲, tv-serier oma. de kan føle noget for. Måske hører de ikke et helt album. Men så spiller de et helt spil eller ser en hel tv-serie.

Så, kort sagt, overflod og god kvalitet er vist generelt kun af det gode.