Community Notes på X/Twitter er en sutteklud

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 11. november 2024 - 8:50 [0]

En løgn kan nu om dage rejse 5 eller 50 gange rundt om jorden før sandheden får sko på. På X/Twitter har de indført et Wikipedia-agtigt system, hvor frivillige og ubetalte kan føje notater til opslag. Som oftest imødegår notaterne løgnene i opslagene, men notaterne bruges selvfølgelig også til chikane.

På nedenstående skærmdump ser vi en propagandist, der slår en løgn/ukorrekt påstand op. Den vises til 83.000 mennesker. Propagandistens opslag får en Community note og propagandisten poster en rettelse (og et nyt opslag med noget arrigskab over at have fået en community note klistret til det ukorrekte opslag). Rettelsen ses af 11.000. Notatet ses af 6.000.

Ses notatet af så få fordi det kommer så sent på? Eller ses det af så få, fordi Twitter ikke viser alle community notes til alle opslagslæsere? Aner det ikke.

Det er i hvert fald helt sikkert, at en løgn kan nå 5 eller 50 gange rundt om jorden før sandheden får sko på. Og at de høje herrer på Twitter, Facebook og hvad de ellers hedder styrer det med hård hånd.

Twitter var ikke til at stole på, dengang det var halv-woke. Twitter er heller ikke til at stole på nu hvor det er fascistisk/leder-dyrkende.

Det er ret usundt at leve i samfund, der er gennemvædet af løgne, vås, konspirationer og opviglen.

Det er også utrolig svært at vinde noget som helst ved at spille på skæve spilleplader.

Måske skulle der sættes standarder ligesom vi kender det fra fødevarer, undervisning, transportmidler.

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.