Der er ikke noget som den uvirkelige ting
Reproduktioner er tit bedre end originaler. Man sparer tid, penge og besvær.
Reproduktioner er tit bedre end originaler. Man sparer tid, penge og besvær.
Harmans laboratorier har lige lavet et sjovt forsøg. De fik en af deres egne hovedtelefoner, AKG 701, til at emulere fem andre topmodeller fra andre fabrikanter.
Det gik godt.
Folk kunne i 85% af tilfældene ikke høre forskel på originalen og emuleringen.
Den første pointe er selvfølgelig, at man med en god hovedtelefon både kan få god (ufarvet) lyd og dertil lige præcis den lydfarvning, man ønsker.
Nok et eksempel: 50 forstærkere i en«
I gamle dage havde guitarister 5-10 effektpedaler og 1-2 forstærkere. Hah! Line 6 Amplifi 150 har 100 effektpedaler og 50 forskellige guitarforstærkere at vælge imellem. Alt sammen styret fra en tablet.
Skal det lyde som en Marshall JTM-45?
Bare tryk på en knap.
Eller en 1958 Fender Bassman?
Tryk på en anden knap.
Den fede ekko-effekt fra Dark Side of the Moon?
Endnu en knap.
Højere ydelse, færre udgifter«
Binson Echorec er en ekko-effekt især kendt fra tidlig Pink Floyd. Det er også en sart, ustabil, langsom, støjende og dyr kasse.
Amplifi 150 med den emulerede, reproducerede, uvirkelige Echorec er på alle måder bedre og billigere end den ægte vare.
Den yder bedre og koster færre kroner og timer at omgås.
Det samme gælder sådan noget som Lomo- og Polaroid-kameraer.
Brug et godt kamera og lad effekten være digital.
Og min mobil, min mobil!«
Min mobil virker fint som ur, kalender, telefon, lp-samling, cd-samling, dvd-samling, blu-ray-samling.
Jeg kan nøjes med at eje og vedligeholde én dims i stedet for et utal.
Den er ikke et "rigtigt" mekanisk ur, en "rigtig" papirkalender eller "rigtig" musiksamling.
Men min mobil er i praksis alt det gamle enormt overlegent.
Men charmen?«
En Binson Echorec, et koksfyret komfur, en Fiat 127, en LP-plade - de kan da alle have deres charme?
Jo. Men generelt er jeg ikke til fals for det.
Vil jeg have LP-kvalitet (ptuiii!), kan jeg emulere det med en app.
Vil jeg have Lomo-kvalitet, kan jeg emulere det med en app.
Vil jeg have VHS-kvalitet, kan jeg emulere det med en app.
Vil jeg have Fiat 127-kvalitet, kan jeg nok snart emulere det med en app.
Når det kommer til teknologi, har jeg et ret stærkt ønske om
- at eje så lidt som muligt
- at det er så billigt som muligt og
- kræver så lidt vedligeholdelse som muligt.
Jeg har heller ingen synderlig nostalgi efter tidligere tiders teknologi.
Jeg savner ikke gamle computere og spillemaskiner mere end at jeg kan få mit sjældne behov opfyldt vha. emulering (computere, spillekonsoller).
Jeg synes selvfølgelig, at visse veteranbiler, kameraer og lokomotiver er pæne. Men ikke nær nok til at ofre tid og penge på at eje dem. Man kan altid opsøge en brugerklub eller et museum.
Drop originalerne, fremstil kopierne«
Selv med noget så ophøjet og fint som malerkunst er jeg yderst tilfreds med reproduktioner.
Jo, jeg ville gerne have en ægte Rembrandt. Men kun for at få smukke og magtfulde menneskers beundrende blikke i et lille stykke tid, før jeg solgte værket og brugte pengene på noget sjovere end at kigge på en træt bureaukrat med hvid pibekrave.
Jeg gnægger ligefrem min samfundsomvæltende latter, når jeg læser ting som
With the help of coders and academics, over 300 original Rembrandt portraits were scanned, from which image analysis specialists analyzed both stroke style and face shapes. With this data, they built an algorithm that could recreate an entirely new, hypothetical subject that Rembrandt may have painted, in his own style. Then the image was painted, layer by layer, by a 3-D printer, so that the final product had all of the texture of a real painting, applied stroke by stroke. [The Next Rembrandt]
Jeg synes, at det er fint, når teknologien forbedrer og demokratiserer selv mere obskure områder af samfundslivet.
Kunstdiskussionen er lang (interesserede henvises til reproduktion vs. den ægte vare, vinyl vs. mp3 og til dels Grayson Perrys forelæsninger).
Mine pointer er i korthed
1. Jeg vil hellere til koncert end høre musik på stueanlæg. Jeg vil hellere på ferie i virkeligheden end på Google Maps. Jeg vil hellere spise rigtig, frisklavet lasagne end dybfrossen hestekødslasagne fra Aldi eller Ikea. Det er ikke alt, der skal emuleres.
2. Hvis vinyl gav mig 20% større musiklykke, ville jeg bruge det. Men som det er nu, ville det trække 30% fra. Omkostningerne ved indkøb, brug og opbevaring tiltrækker mig ikke. Den ekstra støj tiltrækker mig heller ikke.
3. Jeg har set Monets åkander på MOMA i NY (lang rejse, store ofre, ophøjet sted, koncentreret publikum) og syntes at de var lige så fine i en mindre reproduktion i borgerhjemmet eller i browseren. Det har generelt været sjovere for mig at stå på Wolfsberg og se mod syd eller ved Salmon Glacier og se mod vest end at se på en væg i Hamburg.
Skal det hele være let og omkostningsfrit?«
Helst.
Skal det være originalt?
Nej.
Skal det være oprindeligt?
Nej.
Medmindre processen er sjov, overlader jeg gladeligt de tunge løft til nutidens velbyggede og fascinerende maskiner.
Den ene mands original, er den anden mands kopi«
Titlen på denne klumme kommer fra en gammel Ashford & Simpson popsang, Ain't Nothing Like the Real Thing, der handler om at reproduktionen af skattebassen - fotografi, brev - på ingen måde er på højde med den virkelige ting.
Med mennesker, feriemål og 10-20 andre ting må jeg give Ashford & Simpson ret.
Men med dimser og meget kultur, er gode reproduktioner og emuleringer den ægte vare overlegne.
Der er lidt flere forklaringer, eksempler og noter til denne klumme i Flere eksempler på gode uvirkelige ting.
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer
Lyden af velvære
Glæder mig da til der kommer softwareopgraderinger til Tesla der lader mig køre med lyden af en Fiat 127, eller VW boble model 1300.
De opgraderinger kommer nok ca. samtidig med jeg engang får råd til en Tesla.
En syntetisk autograf
Det lader til at man brugte en Auto-pen til at signere en stak Bob Dylan-bøger. Selvom de indlæste 17 forskellige autografer, fandt køberne alligevel ud af fupnummeret, og ville have pengene tilbage.
Det er ikke uden fortilfælde.
Johan Strauss den Yngre gav angiveligt lokker af sit smukke, sorte hår til fans. I virkeligheden fik de dog hår fra valsekongens hund:
Mit gæt var at Madame Tussauds voksmuseum og autografer ville dø ud pga. den digitale udvikling. Men de lever altså fint videre.
Tilføj kommentar