Dyr mad og billigt skrigeri
Dyre restauranter er i høj grad skrigeri i kulissen, skaberi på scenen.
Opblæste madanmeldere ignorerer sadismen fortæller fint fra skyttegravene:
"Jeg så en næsten færdiguddannet kok græde sig gennem service, mens køkkenchefen råbte og skreg ham ind i fjæset.
[...] Og når jeg siden oplevede, at opvaskere var der på overførselsindkomst, i jobtræning, og at der blev skidt på dem, og at de blev udskiftet, for at blive erstattet af en anden, så blev jeg vred og skuffet.
[...] Og jeg blev desillusioneret, når jeg så køkkenchefen på en af landets fineste restauranter byde en royal gæst ud i køkkenet, hvor vi bare skulle smile, for efterfølgende er blive groft svinet til igen, når gæsten var skredet."
Utroligt at folk tror på branchens bavl. Der er hundredevis af danske restauranter, der kan lave mad i topklasse. Mad så god, at det er spiserens dagsform, der afgør om det er en 85% eller 100% oplevelse.
I vores lille biks laver vi hjemmesider i absolut topklasse. Og for en generation siden sagde vi at Gode websteder er som god mad. Men vi råber og skriger aldrig ad hinanden for at opnå fine resultater. Tværtimod.
Vi hjælper hinanden og har gode løn- og arbejdsforhold.
Fra denne position er det svært at se hvorfor, der er så meget skrigeri i nogle brancher.
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Tilføj kommentar