Få tiltrængt film- og serieoverblik med Playpilot
Få overblik over udvalget på Netflix, Viaplay, HBO, Filmstriben og DR/TV2 ét sted.
Få overblik over udvalget på Netflix, Viaplay, HBO, Filmstriben og DR/TV2 ét sted.
Du vil se de bedste krimier, der umiddelbart er tilgængelige på det danske marked.
Vælg
- Film
- Tjeneste: alle
- Genre: krimi
- Sortering: IMDB rating
Elektronhjernen vil nu levere en liste over alle de krimier, der nok er tilgængelige for dig på under fem minutter.
Her kan man fx. se at western-krimien The Hateful Eight forefindes på fem forskellige videotjenester - sandsynligvis også en man har adgang til.
I gang med en ny tv-serie? Samme øvelse. Vælg tv-serier og sorter dem efter IMDB rating.
Nogle af verden bedste tv-serier dukker op på skærmen og man kan hurtigt vælge en ny serie efter kvalitet, tilgængelighed eller genre.
Du har også altid syntes at din ven Steven havde sådan en prægtig smag i film- og tv-serier. Hvad kan han mon lide/anbefale?
Find ham på systemet og se hvad han har bedømt højt.
Og det er sådan set det.
Playpilot giver en hidtil uset godt overblik over de film- og tv-serier det de sidste fire år er blevet helt naturligt at nyde online.
Det gode«
Det er virkelig fedt at (næsten) alle tilgængelige film på
- Netflix
- Viaplay
- HBO
- Filmstriben
- Filmcentralen
- Plejmo
- C More
- Blockbuster
- DR
kan findes ved en søgning.
Det er også fint, at man kan blive varskoet, når udbyderne hælder nyt og eftertragtet i truget. Eller ens venner har set noget nyt.
Man melder sig let til vha. Facebook, tjenesten er gratis og man druknes ikke i reklamer.
Det er altsammen ganske redeligt, velbygget og nyttigt.
Det mindre gode«
Det er ikke alle film på DR, der dukker op på Playpilot. Det ville være et skrækkeligt arbejde at føre alle de film ind, der hver dag sendes live ⟲. Dertil ville det være skuffende at finde ud af at den film, man var interesseret i netop havde været udsendt, men ikke lod sig afspille på kommando.
Derudover er en bedømmelse på 1-10 ud af 10 mulige ikke helt nok til at afgøre om man egentlig bør begive sig ud i en given film- eller tv-serie. Det afgør man klart bedst med et dybere, analog spørgesession med anbefaleren.
Men det kan Playpilot næppe gøre bedre. Folk skriver nødigt langt og har næppe lyst til at uploade videoanmeldelser. I det mindste er der importeret bedømmelser fra IMDB. Så er der da bedømmelser fra millioner af mennesker til at sortere skidt fra kanel.
Det er heller ikke alle alle ting, der kan gøres digitalt.
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Tilføj kommentar