Fahrenheit 451 (1966)

François Truffauts film er baseret på den berømte science fiction-bog 'Fahrenheit 451' af Ray Bradbury, der udkom et årti tidligere. Både bogen og filmen foregår i et dystopisk fremtidssamfund, hvor fordummende tv-underholdning er udbredt, og afbrænding af bøger hører til dagens orden.

Guy Montag (Oskar Werner) er brandmand, men i denne verden, hvor bøger er forbudt, slukker brandmænd ikke brande, men antænder dem . 

En dag, da Montag efter dagens dont er på vej hjem til sin kone og sit tomme og ulykkelige ægteskab med Linda (Langhåret Julie Christie), møder han Clarisse (også Julie Christie med kort hår), en ung lærerinde, som bor i samme forstadskvarter. Montag forelsker sig langsomt i Clarisse, som får ham overbevist om, at han skal læse bøger og søge viden. Montag begynder derefter at stjæle bøger, mens han er på arbejde, og læse dem om natten, hvilket foruroliger hans kone. Men hans oprørstrang vokser, selv om han ved, at det vil få alvorlige konsekvenser.

Set i dag virker filmen, som i øvrigt er Truffauts første farvefilm (og eneste engelsksprogede) temmelig kedelig, og dens scenografi dybt antikveret. Dialogen er kikset og akavet de fleste steder. Oskar Werner og Truffaut havde efter sigende en dårlig kemi, og han virker på ingen måde overbevisende i rollen. Heller ikke hans forhold til de to Julie Christie-figurer fungerer. Slutningen er mere symbolsk end realistisk.

Positivt vil jeg dog fremhæve den absolut bedste af spillerne, Cyril Cusack (som brandmajoren), komponisten Bernard Herrmann samt fotografen Nicholas Roeg, som snart efter selv lavede langt mere enestående værker som 'Rødt Chok' og 'Bad Timing'. En scene, hvor en kvinde går op i flammer sammen med sine elskede bøger, gør visuelt stort indtryk. Og sin alder til trods er denne version stadig klart bedre end genindspilningen fra 2017.

Sammenlignet med bogen forbliver Truffauts værk dog en dårlig og udvandet efterligning. Den verden, bogen introducerer, er grå og dyster undtagen på de farverige væg-til-væg-skærme. Den kontrast giver filmen ikke. Og dens teknologi er kluntet og billig i forhold til bogens overraskende præcise beskrivelser. 

Filmen mangler også professor Faber, som hjalp Montag i bogen, og som fuldstændig ændrede figuren Clarisses formål og udvikling. I bogen døde Clarisse i en bilulykke, hvilket bidrog til temaet om menneskehedens kulturelle forfald, og hun var 17 år gammel. Og da jeg læste bogen, fik de frygtindgydende robothunde, der jagter den flygtende Montag, mit blod til at isne. De er erstattet af latterligt ringe effekter med flyvende politimænd.

Virkelighedens orwellske verden synes næsten at have overflødiggjort Bradburys vinkel i dag, hvor folk helt af sig selv er holdt op med at læse bøger og i stedet boltrer sig i visuelle og sociale medier fyldt med fake news. Men den gamle forfatters frygt for udviklingen var reel, så læs endelig hans dystopiske mesterværk. Det holder.

Anmeldelse: Fahrenheit 451

1 ud af 5 autodaféer. Totalt kikset genfilmatisering af Ray Bradburys geniale roman. Det er klart, at plottet har krævet en vis justering efter internettets fremkomst, men behøvede tilpasningen virkelig bestå af vrøvl og plothuller? Det håbløse projekt...