Fool Me Once (miniserie) (2024)

| ▶️ Se trailer | |
| 🎬 IMDB 😊 🤬 | 68 |
| Ⓜ️ Metacritic Critics | 55 |
| 🍅 Rotten Tomatoes Critics | 60 |
| 🌅 Internetforbrugeren (NS) | 60 |
| ⭐ På dansk: 4 ud af 6 stjerner |
Endnu en Netflix-miniserie bygget på en whodunit af Harlan Coben, som altid er god for et kringlet mysterium. Problemet er dog ofte, at hans sindrige plots kommer til at fremstå som lovlig konstruerede og dermed mister troværdigheden. Således også her, hvor usandsynlighederne og plothullerne langsomt får tingene til at smuldre. Det hjælper ikke på det, at historien trækkes i urimeligt langdrag, så man får rigtig god tid til at tænke over kunstgrebene, mens man utålmodigt skæver til uret.
Serien er på otte afsnit, hvilket efter min mening er mindst fire for meget. Alligevel holdt jeg ud for at få forklaringen på første afsnits narrative hook: Hvordan den kvindelige hovedpersons myrdede mand kan optræde lyslevende på en video optaget efter hans død. Den (i øvrigt indlysende) forklaring på dette kommer sidst i afsnit syv, som du roligt kan springe frem til, hvis du ikke gider smide fire-fem timer ud ad vinduet.
Til gengæld er der et par gode skuespilpræstationer undervejs, især fra Adeel Akhtar, der spiller en plaget politimand til UG med kryds og slange, den altid stabile Joanna Lumley som den myrdedes mor og den mig hidtil ubekendte Michelle Keegan, historiens kønne hovedperson, som bærer den store rolle fint, bortset fra at man ikke rigtig køber postulatet om, at den glamourøse enke har en fortid som kamptrænet helikopterpilot og kan lægge en hvilken som helst voldsmand ned med et enkelt judogreb. Lidt for mange plothuller og langhalm gør, at jeg ikke kan svinge mig op på mere end et tretal.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Bedste lige nu
Værste lige nu
Skrammel
Den lille filmquiz
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
| Anm. | Link | Kommentar |
Tid |
|---|---|---|---|
| Ondskabens hus | Modens diktater i filmverdenen |
Ondskabens hus er sådan et medley af gyserfilmhistoriens højdepunkter/mest udtrådte troper.... |
3 uger 2 timer siden |
| Project Hail Mary | Meget enig |
Jeg er meget enig i din anmeldelse. Du rammer det præcist. |
3 uger 13 timer siden |
| The Odyssey | Odysseen som gratis e-bog |
Desværre kun på svensk og... |
3 uger 20 timer siden |
| The Odyssey | Outis |
På græsk betyder "outis" ingen, og det rimer på heltens navn. Umuligt at oversætte. Men filmen... |
3 uger 1 dag siden |
| The Odyssey | Odysseus: torturentusiast |
Udover at være klassisk utro var Odysseus også en klassisk torturentusiast og en klassisk herre... |
3 uger 2 dage siden |
| Allan Quatermain og jagten på den gyldne by | Allan Quatermain som gratis e-bog |
Har man mod på at læse bogen på originalsproget, kan man gøre det gratis vi Project Gutenberg,... |
1 måned 3 dage siden |












Tilføj kommentar