Gør alverden til dine digitale marionetter

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 14. oktober 2021 - 14:16 [0]

Med såkaldte deep fakes kan man stjæle folks stemmer og ansigter. Man kan få dem til at sige hvad som helst og endda bakke det op med videodokumentation.

Resultatet underholder mere end det snyder

I gamle dage, for et par år siden, skulle man installere en masse software og udføre en masse arbejde for at lave rudimentære deep fakes.

Nu kan enhver på ingen tid lave dem på vo.codes.

På første side TTS (text-to-speech), kan man vælge mellem cirka 100 mere eller mindre fiktive kendisser og få dem til at sige præcis det, man skriver.

Det er ikke verdens bedst trænede stemmer. Så da jeg skulle have Jeremy Clarkson til at anbefale Labour, måtte jeg stave det Laybyer. Maskineriet har nok aldrig hørt Jeremy Clarkson sige Labour i virkeligheden og gætter forholdsvis skidt.

Men en lydfil får man ud af det. Den kan man gemme på sine maskine.

Henne på videofanebladet kan man så vælge Jeremy Clarkson-klippet, føje lydfilen til og voila! Så er der video.

Er det lovligt?«

Det er næppe lovligt. Kendisser tjener nogle penge på at anbefale alle mulige produkter og på at lave videohilsener til almindelige mennesker.

Hvis enhver bare sådan kan styre en digital marionetudgave af dem, falder hele det civiliserede samfund sammen.

Bruger man dem til at anbefale sin nye pizzabiks eller tv-optager, kan kendisserne og deres advokater komme efter en med både love om ophavsret og markedsføring i hånden.

Sætter man kendissernee til at bande eller erkende meget, kan de også sagsøge en for bagvaskelse eller injurier.

Men så længe man bare sidder og leger stille og roligt med det, kommer ingen til skade - og alle husker på, at de ikke skal tro på alt de ser og hører på nettet.

Ændrede min holdning: 
Velargumenteret: 

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.