Heads of State (2025)

Will Derringer (John Cena) er en tidligere filmstjerne, der ligesom Ronald Reagan har kæmpet sig hele vejen til Det Hvide Hus. Som præsident må han sammen med Storbritanniens mere sindige premierminister Sam Clarke (Idris Elba) lægge bånd på sig selv under en fælles optræden i London. Men efter et katastrofalt mislykket MI6/CIA-angreb på den russiske våbenhandler Viktor Gradov (Paddy Considine) ender de to på kollisionskurs, både foran pressen og bag kulisserne. Da Air Force One kort efter kapres af Gradovs lejesoldater, kastes præsidenten og premierministeren ud i et hæsblæsende forhindringsløb gennem fjendtligt territorium – mens resten af verden tror, de er døde.
'Heads of State' er i bund og grund en nostalgisk genoplivning af den klassiske buddy-actionfilm med et plot, der strengt taget er forrykt, men båret af energi, timing og fortælleglæde. Instruktøren Ilya Naishuller bruger den samme kinetiske voldsomhed som i 'Nobody', men nu i større format. Filmens action er spektakulær, men aldrig ufokuseret – koreografien er minutiøst gennemarbejdet, og klipningen holder styr på selv de mest kaotiske sekvenser. Resultatet er en af de mest underholdende film, jeg længe har set.
Kernen er samspillet mellem John Cena og Idris Elba. Den ene er fandenivoldsk, den anden knastør – et klassisk makkerpar, hvor humoren ikke føles påklistret, men opstår naturligt af kontrasten. De to har en mærkbar kemi, som gør filmen til andet og mere end en stribe effektsekvenser. Den minder på mange måder om 'My Fellow Americans' med James Garner og Jack Lemmon som ekspræsidenter i nogenlunde samme situation. Tempoet er højt, stilen er konsekvent, og energien smitter.
Paddy Considine som Gradov bør bestemt også fremhæves. Jeg har i årevis beundret hans mangesidige talent, men det er vist første gang, jeg ser ham som skurk. Priyanka Chopra Jonas supplerer makkerparret med cirkelspark, sødme og platte ordspil, og Jack Quaid brillerer som gakket CIA-nørd.
'Heads of State' er (endnu) ikke nogen klassiker, men den leverer præcis det, den lover: to timer med grin, action og publikumstække. Anbefales ubetinget.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Bedste lige nu
Værste lige nu
Den lille filmquiz
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
| Anm. | Link | Kommentar |
Tid |
|---|---|---|---|
| Sinners | Hvordan støttet? |
Oraklet ChatGPT svarede: Rulleteksterne afslører noget, som ikke fremgår tydeligt i de... |
1 måned 3 uger siden |
| Sherlock og datter, sæson 1 | Mon ikke, det er kunderne, der konsulterer detektiven ... |
... og ikke omvendt? Men tak for tippet. Den skal da ses. |
2 måneder 1 uge siden |
| En by i provinsen | Kendingsmelodien | 2 måneder 3 uger siden | |
| Udflugten | En Freudiansk analyse af Picnic at Hanging Rock (1975) |
... |
2 måneder 4 uger siden |
| Myrdet på den forbudte ø | I Amazonas |
... |
3 måneder 1 dag siden |
| The Old Guard 2 | Tidsspildets matematik |
"Se ikke den dårlige to'er før den (formentlig) dårlige tre'er ligger klar" er et optimistisk... |
3 måneder 1 uge siden |













Tilføj kommentar