Will Derringer (John Cena) er en tidligere filmstjerne, der ligesom Ronald Reagan har kæmpet sig hele vejen til Det Hvide Hus. Som præsident må han sammen med Storbritanniens mere sindige premierminister Sam Clarke (Idris Elba) lægge bånd på sig selv under en fælles optræden i London. Men efter et katastrofalt mislykket MI6/CIA-angreb på den russiske våbenhandler Viktor Gradov (Paddy Considine) ender de to på kollisionskurs, både foran pressen og bag kulisserne. Da Air Force One kort efter kapres af Gradovs lejesoldater, kastes præsidenten og premierministeren ud i et hæsblæsende forhindringsløb gennem fjendtligt territorium – mens resten af verden tror, de er døde.

'Heads of State' er i bund og grund en nostalgisk genoplivning af den klassiske buddy-actionfilm med et plot, der strengt taget er forrykt, men båret af energi, timing og fortælleglæde. Instruktøren Ilya Naishuller bruger den samme kinetiske voldsomhed som i 'Nobody', men nu i større format. Filmens action er spektakulær, men aldrig ufokuseret – koreografien er minutiøst gennemarbejdet, og klipningen holder styr på selv de mest kaotiske sekvenser. Resultatet er en af de mest underholdende film, jeg længe har set.

Kernen er samspillet mellem John Cena og Idris Elba. Den ene er fandenivoldsk, den anden knastør – et klassisk makkerpar, hvor humoren ikke føles påklistret, men opstår naturligt af kontrasten. De to har en mærkbar kemi, som gør filmen til andet og mere end en stribe effektsekvenser. Den minder på mange måder om 'My Fellow Americans' med James Garner og Jack Lemmon som ekspræsidenter i nogenlunde samme situation. Tempoet er højt, stilen er konsekvent, og energien smitter.

Paddy Considine som Gradov bør bestemt også fremhæves. Jeg har i årevis beundret hans mangesidige talent, men det er vist første gang, jeg ser ham som skurk. Priyanka Chopra Jonas supplerer makkerparret med cirkelspark, sødme og platte ordspil, og Jack Quaid brillerer som gakket CIA-nørd.

'Heads of State' er (endnu) ikke nogen klassiker, men den leverer præcis det, den lover: to timer med grin, action og publikumstække. Anbefales ubetinget.

Anmeldelse: Nobody

3 ud af 5 kugler for panden og alle mulige andre steder. Mord på 117 måder. Ligesom i John Wick-filmene ren form og nul indhold med  en halv snes pittoreske likvideringer i minuttet, da den i starten fornuftigt tilbageholdne familiefar Bob Odenkirk (Saul...