Jeg kan godt lide genren "Tilfældige ting sker for folk på samfundets bund".

Steven 🌞 Snedkers billede
Af Steven 🌞 Snedker den 12. juli 2017 - 5:05 [2]

Jeg kan godt lide genren "Tilfældige ting sker for folk på samfundets bund".

Jeg kan også godt lide de gængse ønskebilleder ("Vil den overmenneskeligt begavede og stærke superagent klare 20 skurke og 1-10 skønheder på 10 forskellige luksusscener?", "Vil hun blive rigtig gift med Mr. Big?"). Men "Tilfældige ting sker for folk på samfundets bund" har altid lidt ekstra ryggen-mod-muren-stemning (fattige har hverken venner eller penge) og ofte har den slags film en genkendelig menneskelighed.

DR har flere af den slags film på to dage.

"Smagen af rust og ben" har masser af "Tilfældige ting sker for folk på samfundets bund". Meget velinstrueret og gode skuespillere. Og mere sex og vold end James Bond, på en eller anden måde. Så man falder ikke i søvn.

"Tillsammans" er en komedie om hvordan folk tror at de kan have samfund i 1975. Det sjove er selvfølgelig at de lidt uretfærdigt over en bred kam ser dummere ud end os, det sidste menneske, glippende med øjnene. "Tillsammans" er også et humanistisk mesterværk. Ikke nogen pjat-slutning med at skurken holder kvinden i yderste livsfare, men i sidste øjeblik besejres af helten.

"Der Untergang" foregår under jorden hvor det ultimativt skrigende kældermenneske forbereder sig på sin død. Det er en led film. Men rigtig god og dulens velspillet. Også ganske historisk korrekt.

Så hvis din computer ikke falder i søvn kan du på få timer optage tre små mesterværker.

http://www.scope.dk/aktuelitv.php?kanal1=on&kanal2=on&kanal13=on&kanal14=on&submit=Opdater

Kommentarer

Steven Snedkers billede

Med Chrome-udvidelsen

chrome.google.com - TV4ever

Steven Snedkers billede

Der også, til trods for ineffektiv regionsblokering, kan optage film som

tv.nrk.no - NRK TV - Se Locke

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.