Når "Microsoft support" ringer fra Indien

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 16. november 2016 - 11:40 [0]

Hold dem hen, snyd dem, skræm dem, anmeld dem.

"Hello, this is Microsoft Support, sir."

Når jeg et par gange om året får den slags opkald siger jeg noget forholdsvis ubehageligt til dem, som får dem til at lægge røret på hurtigst muligt.

Det virker fint for mig. Jeg er hurtigt tilbage til produktivt arbejde.

Det virker desværre også fint for dem.

De er hurtigt i gang med at forsøge at snyde den næste uskyldige og gøre (verdens)samfundet til et værre sted at værre.

Her er et par strategier til omgang med telefonsvindlerne.

Strategi 1: tag deres tid«

DR har/havde de nysseligste videoer med en hjertensgod 72-årig pensionist der tålmodigt tog telefonsvindlerne ved næsen og kørte dem rundt i manegen i op til en time .

I den time, hun beskæftiger svindleren, når svindleren ikke at svindle andre og bliver også led og ked af sit uproduktive job.

Problemet er selvfølgelig , at man skal rive cirka en time ud af kalenderen for at løbe svindleren træt og - medmindre ens tid er gratis - kan det godt blive en dyr fornøjelse.

Strategi 2: tag deres tid, ydmyg dem og skæld dem ud«

I det store udland findes der tusinder af Tech Support Scammer-videoer hvor de ondsindede, løgnagtige, begærlige og afpressende telefonvindlere ydmyges af unge it-kyndige mænd.

Der er en særlig glæde i at se underkategorien Tech Support Scammer + syskey . Det er de kanaljer, der efter at have fået adgang til ofrets pc, forsøger at låse dem ude og gøre al deres data utilgængelig vha. syskey-kommandoen.

Her hagler skældsordene ned over de tekniske inkompetente svindlere, mens de gør deres bedste for at ødelægge ofrets computer.

Leo Takacs // Scam baiting er en af de bedre skurkeydmygere. Han opfinder endda falsk scams ("Watch Nitflex" ) for at få svindleren til at advare mod andre svindlere. Mens han er i gang med at svindle på samme måde.

Det er dog ikke verdens mest opløftende arbejde, så svindler-ydmygerne sidder tit og spiller svindlerbingo mens den halvdumme svindler kører sit indlærte manuskript af. Jo flere felter på bingopladen, de får udfyldt, jo bedre.

 

Svindlerbingo. Sæt et hak for hver forventelig, elendig ting, de siger.

Strategi 3: skræm dem«

Selvom man ikke er teknisk overlegen, kan man godt gøre deres job lidt surere.

Man kan spille skuespil.

Et minut inde i samtalen kan man bedyre overfor sin ikke-eksisterende og meget jaloux partner, at man ikke taler med nogen.. og lade svindleren høre mens man bliver gennemtæsket.

Eller at "alle pengen er i kassen, skyd ikke [bum] [bum] [uhyggelig stilhed] [anden stemme:] Han er død!".

Indere er også ret overtroiske og hører man meget tydeligt tallet 13 i deres stemme (og det gør man, og det er et sjovt emne at diskutere), kan de blive utilpasse.

Kun fantasien sætter grænser for hvilke moralske kvababbelser man vil rode de forholdsvis hårdhudede svindlere ud i.

Gør man det rigtigt, bliver det en mere ubehagelig opgave for svindlerne at svindle uskyldige.

Strategi 4: anmeld dem«

Almindelige mennesker har ikke den fornødne tekniske ekspertise til at lave en brugbar anmeldelse til politiet, og politiet har ikke de fornødne resurser til at gøre noget ved det.

De tekniske kompetente svindler-jægere gør nu også et ret godt arbedje med at få lukket svindlernes hjemmesider.

Generelt må man bare være på vagt overfor svindlere.

De korte af det lange:

  • taler de engelsk, er de sikkert fuskere. Lav fis med dem til du ikke gider længere.
  • siger computeren, at den er inficeret og at et telefonnummer kan hjælpe, er det nok fusk. Sluk og tænd igen.

Lidt værre: hvis unge smukke kvinder vil være venner på Facebook, Skype etc. etc. - Nej. Det vil de ikke. Det er formentlig også fupmagere.

 

Ændrede min holdning: 
Velargumenteret: 

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.