Natural Born Killers (1994)


Jeg holder meget af Oliver Stone, der har lavet nogle rigtig gode film. Blandt mine favoritter er især 'Salvador' og 'JFK'. Han skrev også manuskriptet til "Midnight Express'. Jeg fatter ikke, hvad der er foregået oven i hovedet på ham her. Var han på syretrip? Forsøgte han at gå David Lynch i bedene?
Woody Harrelson og Juliette Lewis, begge ofre for traumatiske barndomsoplevelser, bliver sensationspressens favoritter, da de kaster sig ud i en folie à deux og går i gang med at myrde hvem som helst, de møder.
Stilen er komedie og skal vist nok forestille satire, for Stones ærinde er tydeligvis at kritisere mediernes maniske besættelse af vold. Det har andre gjort både før og efter ham, men Stone gør det med en total mangel på humor og satirisk tæft.
Filmen er utrolig voldelig, men jeg har ikke noget problem med vold i film. Jeg holder eksempelvis meget af 'Bonnie og Clyde', som også er en en utrolig voldelig film, men den har en autentisk baggrund, og hovedpersonerne er bankrøvere, ikke blodtørstige seriemordere, der slår uskyldige mennesker ihjel for sjov.
Billedsiden er en joke. Neonfarvelade, skæve vinkler og lynhurtige klip. Stone brugte en lignende klipstil (dog ikke nær så markant) i 'JFK', men dér havde det et formål, når kameraet skiftede vinkel, og når man gik fra farve til sort-hvid og tilbage igen. Men det her er en to timer lang musikvideo-pastiche. Det siger en del om projektet, at Quentin Tarantino, der skrev manuskriptet, krævede at få sit navn fjernet fra filmen, da han så resultatet. Det lykkedes ikke.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Bedste lige nu
Værste lige nu
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
Anm. | Link | Kommentar |
Tid![]() |
---|---|---|---|
A Complete Unknown | Fine præstationer |
Og meget enig i din rating. |
20 timer 57 minutter siden |
Den of Thieves 2: Pantera | Ikke toppunktet af røvhulsfilm |
"Ikke, ligesom 1'eren, toppunktet af røvhulsfilm"... |
1 uge 2 dage siden |
Brudepiger | Åh Chris |
... |
2 uger 4 dage siden |
Lady Macbeth | Fin skæbnefortælling |
Et lille, grumt kammerspil. Nydeligt fotograferet af... |
3 uger 4 timer siden |
Ad ukendte stier | Armond skal dog huske at kalde gode film for konservative |
... |
3 uger 4 timer siden |
Familien Addams | Har fluks |
Har fluks skiftet til korrekt ord. Tak. |
3 uger 5 dage siden |
Tilføj kommentar