Nimona (2023)

Klaus Æ Mogensens billede
Af Klaus Æ Mogensen den 19. marts 2024 - 15:48 [0]
3½ ud af 5 monsterpiger
Hvem streamer den: 


Spørg Streamingmuligheder leveret af JustWatch og PlayPilot


Set den: 
6. aug 2023
Udgivet: 
30. jun 2023
Genre: 
Varighed: 
101 min
Ikon: 
År: 
2023

Nimona er løseligt baseret på tegneserien af samme navn fra 2015, skrevet og tegnet af ND Stevenson, som nok er mere kendt som showrunner på den moderne udgave af tegnefilmserien She-Ra.  Der er dog betydelige forskelle mellem tegneserie og tegnefilm, så der vil være meget nyt for dem, der har læst tegneserien.

Vi befinder os i et kongerige, som blander middelalderlige normer og roller med futuristisk teknologi. Engang i fortiden reddede heltinden Gloreth kongeriget fra et gyseligt, sort monster og oprettede derefter et korps af riddere, som tager sig af trusler fra andre monstre. Til dette formål er der også bygget en høj og uigennemtrængelig mur rundt om kongeriget, der i det store og hele består af en enkelt, stor by. Noget nyt er ved at ske, for Dronningen har brudt århundreders traditioner og tilladt en ikke-adelig mand at blive trænet som ridder, og denne mand, Ballister Boldheart (Riz Ahmed), har overvundet alle andre ridderkandidater og skal nu slås til ridder – indtil han slår dronningen ihjel ved et fælt attentat. Han bedyrer sin uskyld, men hele landet var vidner til drabet via tv, foruden de hundredvis af gæster, som var tilstede under ceremonien, så Ballister ryger direkte i fængsel, hvor han afventer henrettelse. Han bliver befriet af en underlig, energisk rødhåret og punket pige, Nimona (Chloé Grace Moretz), som viser sig at kunne skifte form til diverse dyr; alt fra en lille fugl til en stor blåhval – eller rettere rødhval, for alle dyrene er røde. Nimona vil helst bare slå ridderne ihjel og omstyrte systemet, men Ballister insisterer på at bevise sin uskyld uden brug af vold. Det går selvfølgelig ikke så let, og Nimona må redde den naivt heltemodige Ballister ud af den ene knibe efter den anden, mens de bliver jagtet af Ballisters ekskæreste, ridderen Ambrosius Goldenloin, som er direkte efterkommer af Gloreth. Mellem de tos hæsblæsende eskapader har de tid til at lære hinanden at kende, og Ballister kommer til at hold af den sære pige, selvom han også er bange for hendes evner. For er hun i virkeligheden et af monstre, som han burde beskytte kongeriget mod?

Nimona byder på meget drama og mange forviklinger, og sløret bliver løftet for mysterier, som trækker tråde helt tilbage til Gloreths tid. Mange af hovedpersonerne må revidere deres syn på hvordan verden er strikket sammen og hvad deres rolle er i den, og det hele ender i et mægtigt klimaks, hvor det er tid til at tage stilling til hvilken side man er på, om nogen. Alt i alt er det en ganske underholdende film med sympatiske hovedpersoner og mange visuelle gags mellem al alvoren, med satire over samfundstræk, som man kan fine paralleller til i den virkelige verden. En god oplevelse, som kan nydes af både voksne og større børn.

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Bedste streaming-kanaler lige nu

Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.

Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu . Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.

Kommentarer til anmeldelserne

Anm. Link Kommentar Tidsorter stigende
Zero Dark Thirty Ganske spændende

Et...

6 timer 5 minutter siden
Hobbitten: En uventet rejse The Hobbit

Jeg var rigtig godt underholdt. Mere, tak! Fra Jackson, ikke Prime.

Men mine meget korte...

11 timer 10 minutter siden
Hobbitten: Femhæreslaget Fantastisk anmeldelse

Prøv lige at fatte dig i korthed næste gang - den tog jo sin tid at komme igennem...

2 dage 9 timer siden
Hobbitten: En uventet rejse Aldrig mere

De tre ringenes herre-film var kun lige akkurat udholdelige at komme igennem. Her skruer Peter...

4 dage 6 timer siden
Hobbitten: En uventet rejse Karaoke-aften i Midgård

Og i afdelingen for overraskende mere:...

4 dage 14 timer siden
Knox Goes Away Jeg gættede også slutningen...

...Halvvejs gennem din anmeldelse (har verificeret antagelsen ved et Wikipedia-opslag).

...

1 måned 5 dage siden