Kan man være stolt over andres bedrifter?

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 16. maj 2024 - 8:54 [1]

Ordbogen er nogenlunde klar på det område:

 

Stolthed

1. glæde over og tilfredshed med en bedrift, formåen, genstand el.lign. som man direkte eller indirekte er (eller føler at være) anledning til eller i besiddelse af
Eksempler:

  • "Mikkeli svulmede af stolthed over sit smukke land"
  • "hans hjerte fyldtes med stolthed over den operation, han havde gennemført. Alt var gået planmæssigt"

 
1.a genstand, person eller præstation som man er stolt af

  • hans mørke, tykke hår har altid været hans stolthed

 

Men er det meningsfuldt at være stolt over at man er født et sted på jorden, der tilfældigvis er pænt? At man tilfældigvis har mørkt, tykt hår?

Prøv at besvare disse spørgsmål:

1. Kan du være stolt over egne bedrifter?

2. I hvilken grad kan du være stolt over egne bedrifter?
Eksempel:  jeg har mørkere og tykkere hår end landsgennemsnittet. Jeg går mærkbart hurtigere end mere lavbenede mennesker. Bør hår og ben være en kilde til stolthed?
Jeg er også bedre til matematik end landsgennemsnittet.
Jeg øvet mig i at bruge ben og matematik. Men bør mine spadsere-evner og matematik-evner være kilder til stolthed?

3. Kan man være "stolt på vegne af"? Jeg tænker umiddelbart nej. Det er cirka lige så meget sludder som "hulkekrybende på vegne af". Det giver ikke rigtigt mening, når man tænker efter.

4. I hvilken grad kan du være stolt over ANDRES bedrifter? Partner? Afkom? Firma? Lokale butikker? Lokale sportshold? Globale sportshold? Buskmænds overlevelsesevner i Kalahari-ørkenen?

Min intuition er dog at føle glæde over at se et stykke smukt land (eller mit tykke hår). Ikke stolthed (for min andel har typisk været forsvindende lille). Jeg tror - indtil videre - at følelserne glæde og kærlighed er lidt bedre og lidt mere korrekte og relevante end stolthed.

Så mine svar bliver:

1. Tjo. Men føl hellere glæde eller taknemmelighed.

2. I beskeden grad. Alle mine prægtige bedrifter er mestendels tilfældigheder og held.

3. Nej.

4. I beskeden grad. Glæd dig hellere over andres held og forstand.

Yderligere materiale

[Opdatering 07.07.2025] Sam Harris blev af læserne/lytterne spurgt til stolthed (krypteret som podcast - men oplåsbar) og sagde bla.

[...] There's something incoherent about pride, honestly [...] I think there are stages in life where certain things  are appropriate and then you outgrow those things. [...] Having self
 esteem and having a very positive sense of self, that's not delusional, is useful. And that stage of development is childhood. I think as you grow, you want to unwind that to be preoccupied with, with self and how your self stacks up compared to the selves of others. [...] Like how much, how much time do you want your 11 year old child to be thinking that he or she is, you know, better at something than their closest friends. And measuring themselves against, you know, in that kind of social comparison [...] it's not something you want to encourage. And pride very quickly reveals itself to be attached to that kind of structure of social comparison.

Lidt senere sagde Svend Brinkmann (krypteret som Facebook - men oplåsbar):

Dejlige billeder og kloge ord fra August Holmgrens far, Allan, som jeg har kendt i mange år: Vær glad på dine børns vegne, når det går dem godt. Undlad at pace, men bær gerne deres taske, når der er brug for det. Pas på med stoltheden, for på dens bagside sidder skammen. Giv en krammer ved sejre såvel som nederlag.

som en reaktion på Rørt far til dansk tennissensation: »Jeg er ikke stolt – jeg er bare glad« (krypteret som betalingsartikel - men oplåst):

»Det kan gå grueligt galt, hvis man pacer. Det skal fandme ikke være for vores skyld, at han spiller tennis. Jeg er heller ikke stolt af ham. Man er stolt af det, som man selv gør. Et barn, der lærer at cykle, kan være stolt, men jeg bryder mig ikke om, at forældre er stolte af deres børn. Jeg er taknemmelig og glad på hans vegne, men når andre siger ”Hvor må I være stolte”, så siger jeg ”nej, fandme nej”. Det er hans ære det hele – og hans team. Jeg bærer bare hans taske og støtter ham.«

Så Holmgren er

a) ikke en ære-tyv (herfra et anerkendende nik)

b) ikke særligt vild med (forældres/menneskers) arbejde på stolthed/skam-aksen (herfra et anerkendende nik). Han klarer opgaven med taknemmelighed og glæde.

.

Dagens efter så jeg så en fra Facebookistan, der var stolt af sin 88-årige far, der stadig var godt gående og med omløb i hovedet.

Havde han været glad over det, kunne vi andre have delt glæden. Stoltheden er godt nok sværere at dele.

Glæde inkluderer. Stolthed ekskluderer. I grove træk.

Det er virkelig tyndt, hvis jeg stolter mig over forskellige danske sportsfolks eller familiemedlemmers bedrifter.

Men glæde er 100% legitim, 100% forståelig og ofte mere inkluderende.

Det gav et lille efterskælv på Facebook . Ikke her på Internetforbrugeren. Folk vil hellere flække en arm på tværs end at kommentere på Internetforbrugeren. Facebook er derimod alle kommentarers naturlige hjem anno 2025. Desværre .

Kommentarer

Steven Snedkers billede

Youtube-kommentator Philip Beattie er "Så stolt af Bronagh Gallagher" . Jeg nøjes som vanligt med at være glad og taknemmelig (over at hun synger så godt). Jeg kan - i modsætning til Philip - ikke stolte mig af hendes bedrift.

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.