Oddity (2024)

Hovedpersonen i »Oddity« er Darcy, en blind clairvoyant, som mener, at politiet anholdt den forkerte mand for mordet på hendes tvillingesøster Dani, og at den skyldige stadig er på fri fod. For at hævne Dani ankommer hun til den afsidesliggende bolig, søsteren var i gang med at renovere, da hun blev myrdet.

Carolyn Bracken spiller begge søstre, og mange af filmens bedste øjeblikke er knyttet til hendes portræt af Darcy, som hævder at være synsk og driver en butik med kuriositeter i Cork, som hun har beskyttet mod butikstyve ved at kaste en forbandelse over hver vare, som først bliver ophævet  ved et køb. 

Da Darcy ankommer til Danis hjem, bliver hun mødt af Danis enkemand, psykiateren Ted (Gwilym Lee) og hans nye kæreste, Yana (Caroline Menton). Nogle af de mest overbevisende og spændende scener er med Darcy og Yana, der er alene i det mørke hus, mens Ted tager en nattevagt på byens psykiatriske hospital.

Det lykkes auteuren Damian McCarthy at skabe en god, utryg stemning, der sniger sig ind under tilskuerens hud og bliver der. Hans manuskript til 'Oddity' er fyldt med originale finesser. Hovedattraktionen er en stor træfigur, som Darcy har fået af sin og Danis mor, som også havde overnaturlige evner. Darcy slæber den uhyggelige figur, hvis udskårne ansigt er stivnet i et skrækindjagende skrig, med til huset som en gave til sin tidligere svoger og sætter dermed gang i en række uhyggelige forløb.

Hvis man er mindreårig eller bare godt gammeldags nervesvækket, er filmen formentlig stærk tobak, men jeg blev ikke rigtig skræmt undervejs. Til gengæld nød jeg æstetikken og den indbyggede whodunit, selv om det ikke var særlig svært at udpege morderen.

Filmens slutning, der beklageligvis signaleres klart og tydeligt i starten af filmen, er ikke særlig overraskende, men denne fejl opvejes klart af den utrygge stemning og samspillet mellem personerne i de første to akter.

Selv om filmen langtfra er perfekt, er den stadig gefundenes Fressen for genrefans.