Mørkets eskadrille (1955)

Michael Andersons autentiske beretning om 'Operation Chastise' og Dr. Barnes Wallis' utrolige hoppende bomber er en vellykket og vildt spændende krigsfilm, der holder den dag i dag.

1942. Krigen raser, og briterne leder efter en måde at ramme de tyske stålværker på, og en sprængning af tre dæmninger i Ruhr-distriktet vil kunne lamme den tyske krigsindsats. Men intet fly er endnu stort nok til at bære de krævede 30 tons tunge bomber, og den nødvendige præcision er næsten umulig at opnå. Dæmningerne er beskyttet af undersøiske net, så torpedoer er heller ikke løsningen. 

Inspireret af Lord Nelson, der slog smut med kanonkugler, arbejder Wallis (Michael Redgrave) ihærdigt på at konstruere en lettere bombe, der kan hoppe hen over vandet, før den til sidst rammer dæmningen. Bureaukraterne i Whitehall, der ikke tror på hans plan, er uvillige til at støtte ideen, men det lykkes ham at overbevise chefen for bombetogterne, den berygtede Bomber Harris (manden der senere lagde Dresden i ruiner), og en eskadrille af entusiastiske piloter under ledelse af oberstløjtnant Guy Gibson (Richard Todd) begynder at træne døgnet rundt for at forberede sig på den vanskelige mission, der kræver flyvning i meget lav højde.

Denne spændende baggrund fylder næsten to tredjedele af filmen og sikrer, at du kommer helt ud på kanten af sædet før den sindsoprivende tredje akt.

Spændingen stiger (og trækkes ud), mens piloterne er på vej til Tyskland, og Wallis traver rundt som en vordende far på en fødegang og venter på at høre, om hans vanvittige plan rent faktisk kommer til at fungere. I mellemtiden bliver vi forkælet med fantastiske optagelser af lavtflyvende Lancasters, der suser hen over det besatte Europa, mens fjendens flak piller dem ned en efter en.

Jeg har meget svært ved at finde noget som helst at klage over her, men politisk korrekte seere vil nok surmule over, at Gibsons sorte Labrador bærer navnet N*gg*r, som også bliver brugt som kodeord under missionen. Men det hed den altså. Det her er dokudrama! Ikke desto mindre blev den omdøbt til Trigger i USA. 

Også effekterne er blevet kritiseret, men det var, hvad man evnede midt i halvtredserne, og filmen blev faktisk nomineret til en Oscar for dem.

Hvis nogen tænker, at angrebet på Dødsstjernen i 'Star Wars IV - A New Hope' synes inspireret af denne film, har de ganske ret. George Lucas rekvirerede faktisk en kopi af filmen og tyvstjal både billeder og dialog fra Andersons mesterværk.