Denne franske film af krimi- og actioninstruktøren Henri Verneuil viser Jean-Paul Belmondo i topform som hårdkogt parisisk kriminalkommissær, der jager en mentalt forstyrret seriemorder, som allerede har dræbt flere kvinder. 

Belmondo, der også har produceret filmen, spiller i sin sædvanlige stil: Masser af  action og sparsom dialog med velvalgte oneliners.

Ud over nogle uhyggelige mord og en klam enøjet morder er filmens højdepunkt en lang menneskejagt, der starter på et hustag, fortsætter i bil og kulminerer i en sindsoprivende stuntsekvens i metroen, alt sammen fermt filmet à la de berømte forfølgelsesscener fra 'Bullitt' og 'French Connection'. 

Det trækker bestemt ikke ned i karakterbogen, at musikken er komponeret af Ennio Morricone. Skal jeg brokke mig over noget, er det, at Belmondo (især i snakkescenerne) kører Dirty Harry-manererne ud på overdrevet, og at man tilsyneladende også har forsøgt at overgå amerikanerne ved at få så mange af genrens klicheer som muligt med og indlægge et stort set overflødigt (men vildt spændende) sideplot, der afbryder hovedhandlingen og flowet et par gange. Det er til gengæld forbryderen fra sideplottet, en efterlyst bankrøver, der jagtes i metrosekvensen, som er filmens absolutte højdepunkt, hvor Belmondo (som i resten af filmen) selv laver de halsbrækkende stunts.

Hvis du kan lide seriemordere, hårdkogte strømere og vilde actionsekvenser, skal du bestemt hente denne seje film fra 1975 frem fra glemmebogen.