Den vilde robot (2024)

Efter et skibsforlis strander en intelligent robot ved navn Roz på en ubeboet ø. For at overleve i de barske omgivelser knytter hun bånd til øens dyr og tager sig af en forældreløs gæsling ved navn Brightbill.

Filmen er et visuelt mesterstykke og nok DreamWorks Animations flotteste til dato, skrevet og instrueret af  Chris Sanders, der også var medforfatter og medinstruktør på 'Lilo og Stitch' og 'Sådan træner du din drage'. 

Desværre er historien en rodebutik med mange uoverensstemmelser, langtrukne scener og forvirrende, uoverbevisende ændringer af både plot og figurer.  Så selv om den er flot og har en robot i hovedrollen, når den på ingen måde op på siden af "Drengen og jernkæmpen' og 'Wall-E'.

Øen præsenteres i første omgang som et darwinistisk mareridt, hvor rovdyrene er øverst i fødekæden, og de kloge narrer de mindre kloge. En af hovedpersonerne, ræven Fink, er i starten en modbydelig karl, der hele tiden prøver at æde gæslingen, men sætter sig pludseligt og uforklarligt ud over sin natur og bliver en af de gode, og det samme gælder hen ad vejen også alle de andre dyr, som til sidst ender med at leve sammen i skøn harmoni uden nogen plan om, hvad rovdyrene så skal leve af. 

Inden da bliver Brightbill betragtet som en undermåler af de andre gæs og godt og grundigt mobbet, indtil han gennem ihærdig træning langsomt stiger til nummer to i hierarkiet hjulpet af en klog ældre gås ved navn Longneck, og så er hans lykke gjort og filmen stort set færdig. Men på dette tidspunkt er den stadig alt for kort til at kvalificere sig som spillefilm, så der følger en uinspireret, påklistret actionsekvens om en uhyggelig udsending fra robothovedkvarteret, som sender en flok truende Transformers-lignende maskiner ud for at  fange Roz, som helst vil blive hos dyrene. Den deraf følgende actionsekvens virker malplaceret i forhold til filmens langt mere afdæmpede start, ligesom den urealistiske feel good-slutning hvor kærlighed overvinder alt, står i skærende modsætning til den langt mere troværdige begyndelse. 

Igen: Filmen er utrolig flot, men historien stritter i alle retninger.