Dune: Del 2 (2024)

Niels Søndergaards billede
©/Af Niels Søndergaard den 27. februar 2024 - 14:09 [0]
5 ud af 5 sandorme

David Lynchs filmatisering af Frank Herberts science fiction-klassiker Dune (1984) var et flop, som Lynch den dag i dag hader at blive associeret med. Fiaskoen skyldtes til dels, at han ikke havde final cut, men måtte finde sig i at se sit fem timer lange epos klippet ned til to af producenten, men også, at hans historie var en klassisk heltefortælling, der enten ignorerede eller måske endda overså, at Herberts idé med romanen var at advare mod farerne ved religiøs fanatisme og heltedyrkelse. 

Denis Villeneuve, som selv er hardcore-science fiction fan, havde fattet dette og insisterede derfor på, at Warner skulle give ham fulde fem timer til at skære Herberts fortælling ud i pap. Det blev til to film, og den første havde premiere i efteråret 2021 og blev rigtig godt modtaget. Og nu, efter at være blevet forsinket af diverse strejker, har anden del endelig fået premiere.

Denis Villeneuve har endda gjort Herberts budskab tydeligere, end Herbert selv formåede. Det har medført visse ændringer i forhold til romanen, men hensigten er tydelig, så det skal være ham tilgivet, for man mærker, at Villeneuve har lavet sit mesterværk med stor respekt for forlægget.

Den væsentligste ændring er fokuseringen på Chani (spillet af Zendaya), som vi næsten ikke nåede at se i første del, men som her bliver en central figur, gennem hvis øjne vi bliver opmærksomme på farerne ved den religiøse fanatisme, som griber hendes frimenske stammefæller ved håbet om, at den flygtede arvehertug Paul Atreides (Timothée Chalamet) måske er identisk med den forjættede frelser Lisan al-Gaib, som kan vise dem vejen til Paradis. Ligesom Paul selv, der ikke ønsker denne rolle, ser hun klart, hvilke ulykker en kommende hellig krig vil føre med sig.

Men "Dune: del 2" er i modsætning til den første film, der gav sig god tid til at præsentere personer og miljø, også en fuldbyrdet action-blockbuster. Vi ser Paul lære at ride sandorme, sabotere fjendens krydderihøstmaskiner og indlede sit hævntogt mod Huset Harkonnens spektakulære superslyngler, familiens sadistiske overhoved Vladimir (Stellan Skarsgaard) og hans to nevøer, den brutale Rabban (Dave Bautista) og den psykotiske Feyd-Rautha (Austin Butler, som stjæler rampelyset i hver eneste scene, han er med i). Efter mange kampe kulminerer krigen om det uundværlige krydderi i et vildt og episk slag mod Harkonnenernes og kejserens samlede styrker på sletten ved hovedstaden Arrakeen.

Selv med ændringer fortæller filmen Herberts historie bedre end romanen, og det er noget af en præstation. Vi ender med at forstå, at Villeneuves Paul Atreides ikke er nogen sejrende frelser, men en tragisk skikkelse, der tvinges til at svigte alt, hvad han har kært. 

Meget tyder i skrivende stund på, at vi også får en tredje del, baseret på Herberts fortsættelse, "Profeten på Klit". Og den glæder vi os til. 

 

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Bedste streaming-kanaler lige nu

Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.

Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.

Kommentarer til anmeldelserne

Anm. Link Kommentar Tidsorter stigende
Lying and Stealing Det interessante ved kup-film

...

23 timer 40 minutter siden
Enemy Cille ser Enemy (2013)

Og havd synes...

23 timer 48 minutter siden
Som i himlen Ja, 3/5 er måske for generøst

"Som i himlen" er måske noget 1½/5 eller 2/5. Det er meget svært at kvantificere, som det...

2 dage 15 timer siden
Som i himlen Det er bare noget Hollywood-hurlumhej

Filmen minder meget om en Hollywood-film. Cilles far, er det sådan at......

2 dage 16 timer siden
Som i himlen 3 ud af 5 er +1-2 generøst

Men herligt at læse med på GPT tryllerierne. Gabriellas sang dukker op alle vegne, med megen...

2 dage 16 timer siden
Som i himlen Den dyre musical-version

Cirka 20 år efter udgivelsen, kunne man, TIDSBEGRÆNSET og EKSKLUSIVT, få filmen i...

2 dage 21 timer siden