Pigen med nålen (2024)

Klaus Æ Mogensens billede
Af Klaus Æ Mogensen den 13. februar 2025 - 12:44 [0]
4 ud af 5 uønskede babyer
Hvem streamer den: 
Tjek Streamingmuligheder leveret af JustWatch og PlayPilot

Hvem sælger den?

Tjek Laserdisken


Set den: 
12. feb 2025
Udgivet: 
24. jan 2025
Genre: 
Instruktør: 
Varighed: 
123 min
Ikon: 
År: 
2024

Vi befinder os København lige under og efter afslutningen på Første Verdenskrig, dengang blot kendt som Den Store Krig. Vi føler den unge syerske Karoline (Vic Carmen Sonne), hvis soldatermand er meldt savnet og formodet død i krigen. Da han ikke officielt død, kan hun ikke få enkehjælp, og hendes løn på fabrikken er ikke stor nok til at hun kan blive boende i sin lille lejlighed. I stedet må hun flytte i et kummerligt værelse uden vand. Hun indleder et forhold til fabrikkens direktør, men da det fører til at hun bliver gravid, bliver hun fyret som kæreste og fra fabrikken. Livet som gravid uden mand og job er ikke let i denne tid, men heldigvis møder hun den venlige kvinde Dagmar (Trine Dyrholm), som ud over at drive en delikatessebutik også tjener penge ved at, mod betaling, tage imod uønskede børn og sikre dem nye hjem hos gode familier. Dagmar tager sig af Karolines barn, da det bliver født, og hun giver endda et job og et værelse at bo i. Der udvikler sig et venskab mellem de to kvinder, men Dagmar bærer på en mørk hemmelighed (se spøjler). Hvad gør Karoline når hun opdager hemmeligheden, og hvordan forandrer det hendes skæbne?

Dette er i korte træk handlingen i Pigen med nålen. Filmen drives frem af samspillet mellem de to hovedpersoner, men lige så vigtigt er det portræt man får af et Danmark for 100 år siden, hvor uligheden var stor, arbejderrettigheder få og velfærdssamfundet stort set ikke-insisterende. Filmen er optaget i sort-hvid med ret høj kontrast, som stilistisk leder tanken hen på 1920'ernes stumfilm. Det bidrager til at skabe en stemning af en mørk fortid, men det kan godt virke som et billigt trick, og måske ville dramaet havde virket endnu stærkere og mere nærværende med naturtro farver.  Filmens København ligner med sine stejle gader og trapper overhovedet ikke København, og det meste af filmen er da også optaget i den polske by Klodz. Det skurrer lidt på troværdigheden og vidner om en smule dovenskab fra filmselskabets side - der må da findes mere flade byer i Polen, man kunne have valgt i stedet? Det generede mig også at filmens personer flere gange træffer valg, der ikke virker troværdige ud fra deres situation, men er nødvendige for at drive plottet videre. Det ændrer dog ikke ved at Pigen med nålen er et stærkt og rystende historisk drama inspireret af virkelige hændelser, båret frem af to dygtige skuespillerinder, og filmen er da også blevet nomineret til en Oscar for bedste internationale film (hvor den dog konkurrerer mod stærke film som den lettiske Flow og den franske  Emilia Pérez. som begge også er nomineret i andre kategorier).

Spøjler!

Dagmar er nemlig den berygtede Dagmar Overby, som i 1920 blev arresteret for at have myrdet mindst 9, måske 25, spædbørn, som ulykkelige mødre havde betalt hende for at finde nye familier til.

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Bedste streaming-kanaler lige nu

Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.

Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.

Kommentarer til anmeldelserne

Anm. Link Kommentar Tidsorter stigende
Brudepiger Åh Chris

...

22 timer 5 minutter siden
Lady Macbeth Fin skæbnefortælling

Et lille, grumt kammerspil. Nydeligt fotograferet af...

3 dage 4 timer siden
Ad ukendte stier Armond skal dog huske at kalde gode film for konservative

...

3 dage 4 timer siden
Familien Addams Har fluks

Har fluks skiftet til korrekt ord. Tak.

1 uge 1 dag siden
Familien Addams Jeg er træt af, at du og

Jeg er træt af, at du og andre danskere har overtaget og undersat ordet "gothic", som...

1 uge 1 dag siden
Rebel Ridge Ekspertgodkendt tju-bang

"The next layer is, let's bring in the stunt team, the actual experts. We have

...
2 uger 1 dag siden