Jeg er på ingen måde fan af hverken Tommy Seebach, Rasmus Seebach eller Keld Heick. Deres røvballemusik har aldrig sagt mig noget som helst. Den eneste grund til, at jeg satte mig ned og så filmen, var Anders Matthesen.

Det var altså ikke nostalgien, der trak. Det var nysgerrigheden efter at se Matthesen i en seriøs hovedrolle. Men resultatet er et makværk, der føles som spild af hans talent.

‘Under stjernerne på himlen’ vil gerne være et følsomt portræt af Seebach – manden bag hittene, alkoholmisbruget og nedturen. Men den tør ikke gå kritisk ind i stoffet. Filmen bevæger sig frem efter den mest velkendte biopic-skabelon: succes, modgang, sammenbrud. Alt sammen serveret i en pæn, ufarlig form, der aldrig for alvor bliver interessant.

Noget af forklaringen ligger formentlig uden for selve filmen. Familien har været involveret i projektet, og Rasmus Seebach med til at finansiere det. Man behøver ikke være konspirationsteoretiker for at konkludere, at det lægger en naturlig dæmper på, hvor langt filmen tør gå. Resultatet føles derfor mere som en kærlig hyldest end som et egentligt portræt.

Matthesen går professionelt til sagen, men jeg kan ikke rigtig rose ham, for det fungerer ikke. Han ligner på ingen måde Seebach af udseende, heller ikke med krøllet hår og et par kontaktlinser, der giver ham mørke hundeøjne. Han taler og synger stadig som Matthesen og skaber ikke på noget tidspunkt de rette Seebach-vibes. Man fornemmer, at projektet er en sympatierklæring til et idol (som jeg personligt altid har opfattet som et kreativt nul) og usminket service for de fans, der stadig dyrker ham. Det er svært at forstå, hvorfor manden, der lavede 'Terkel i knibe', 'Jul på Vesterbro' og de tre 'Ternet Ninja'-film, har følt trang til at sætte sit gode navn og rygte over styr ved at fremture i sådan en bundskraber.

Det hjælper heller ikke, at alt ved projektet hørmer af discount (selv om det måske passer meget godt til emnet). Ikke desto mindre var filmen den fjerdemest sete i Danmark i 2025, hvilket desværre bekræfter alle mine fordomme om mine landsmænds rådne musiksmag. For mig fremstår filmen som flad, ufarlig og totalt ligegyldig.