Vi befinder os lige efter Anden Verdenskrig. Verdenssamfundet står over for et stort spørgsmål: Kan man straffe de store naziforbrydere, når de nu ikke har brudt nogen af deres eget lands love? Der findes ikke på dette tidspunkt nogen internationale nationale domstole, men man beslutter at oprette et tribunal med dommere og anklagere fra fire stormagter, der var involveret i krigen mod Tyskland: USA, Storbritannien, Frankrig og Sovjetunionen. Inden tribunalet træder til, tilkalder man den amerikanske psykiater Douglas Kelley (Rami Malek) til at lave psykologiske profiler af krigsforbryderne, her især den højest rangerende overlevende nazistleder, Hermann Göring (Russell Crowe). Kelley sætter sig for at finde det særlige ved det tyske folk, der gjorde dem i stand til ar udføre de umenneskelige grusomheder, de gjorde under krigen, især mod jøderne. Undervejs i processen bliver Kelley betaget af den intelligente, charmerende, veltalende og selvsikre Göring og bliver sat i et dilemma da den amerikanske anklager Robert Jackson (Michael Shannon) beder ham om at bryde sin patientfortrolighed for bedre at få Göring dømt.

Det er i høj grad de to hovedpersoners samspil, der bærer filmen. især er Russell Crowe imponerende som Göring, og selvom Rami Malek er god, blev jeg i længden en smule irriteret over skuespillerens evige skæve, usikre smil (som vel nærmest er Maleks varemærke). Filmen er baseret på Jack El-Hais roman The Nazi and the Psychiatrist (2013), og filmskaberen James Vanderbilt valgte at gøre netop forholdet mellem psykiateren og topnazisten til fokus for filmen for at få en anden vinkel end de mange andre film, der er lavet om processen, hvor den fremragende Dommen i Nürnberg (1961) nok er den mest kendte.

Alle med en smule historisk viden ved nok hvordan historien ender: Topnazisterne bliver fundet skyldige, og Kelley kommer frem til at der ikke var noget særligt patologisk ved dem, der kunne forklare deres grusomhed: Mange folk i alle lande ville være i stand til at gøre det samme, givet det rette miljø og de rette omstændigheder. Især at dette også kunne ske i USA, var ikke noget populært budskab, men når man ser på den nuværende situation over there, tvivler man ikke længere på det. Og det er måske netop derfor, filmen er lavet netop nu.