Mit mesh: wifi til den store bolig

Stevens billede
Af Steven den 3. maj 2019. Anmeldelse

Så er jeg kommet med på mesh-vognen. Det var nogenlunde let.

Gammel wifi: ét adgangspunkt, én kode, én rækkevidde.

Moderne mesh wifi: flere adgangspunkter, én kode, passende rækkevidde.

I 2010 udstyrede jeg hovedkvarteret med to forskellige wifi-netværk og fik dækning helt op på 2. sals-terassen.

I 2016 begyndte Google at sælge mesh-netværk, små nydelige wifi-krukker man kunne sætte rundt omkring i huset med sikkerhed for, at man aldrig ville opleve et dødt punkt.

Det er fortalt i historien Få hurtig wifi i hele huset.

Nedbrud og opkøb«

Åh! Kählervaser rtil middelklassehjemmet! Og så med wifi i.

I marts 2019 holdt et af mine siden 2010 elers så velfungerende adgangspunkter op med at virke.

Jeg udskiftede det i første omgang med et endnu ældre og grimmere adgangspunkt jeg åh så forudseende havde gemt i mine mange bunker af i-tilfælde-af-akut-behov.

Så begyndte jeg at kigge mig rundt efter et mesh-netværk.

Mesh-netværk udmærker sig ved intelligent, sømløs spring mellem adgangspunkter (man får altid bedste forbindelse), pænere adgangspunkter og - i torien - lettere opsætning.

Til påske var El-Giganten i gavehumør og solgte deres 2 styks Covr 2202-pakke til 1.000 kroner (i stedet for hverdagens sjofle 2.500 kroner).

Jeg købte den sporenstrengs.

Og hvordan var det så?«

I fantasien foregår opsætningen let og ubesværet med en app på mobilen. I virkeligheden tog det dog et par forsøg før de to wifi-vaser talte korrekt med hinanden og hoved-switchen.

Men klar bedre end i gamle dage og jeg glædede mig en stund over at jeg havde valgt D-Link-krukker (positivt anmeldt, god dækning) fremfor nogle af de andre mesh-netværk, jeg har hjulpet venner med at få op at køre.

Og så var der nærmest ikke mere at bemærke. Jeg kunne nu spadsere rundt i hele huset med en 1080p-video kørende på den bærbare uden at få grumset kvalitet på noget tidspunkt.

Hvorfor mesh?«

Det er rart at være på nettet hele tiden og altid have godt signal. Med mesh skal man ikke tænke på om man skal skifte adgangspunkt manuelt. Dimserne klarer det selv og det virker.

Med det sagt havde jeg stadig kørt gammeldags wifi, hvis det ikke var fordi et af adgangspunkterne var stået af. Forbedringen er ikke enorm.

De gamle adgangspunkter var grimme. Med strittende antenner og masser af (alt for skarpe) blinkende dioder. Derfor boede de inde i eller under skabe.

De nye og noget større wifi-krukker står fremme og det har faktisk den fordel, at jeg oftere slukker for dem. Det gør dem formentlig en lille bid billigere i drift.

Konklusion«

Mesh-netværk er ikke noget at løbe efter. Men skal man alligevel skifte er det - for de fleste almindelige børnefamilier - lige en tand bedre og pænere end de gammeldags løsninger.

El-Giganten taler varmt for dem. Du ved så nu at de på gode dage kan pruttes ned på to krukker for en tusse.

Ændrede min holdning: 
1
Velargumenteret: 
1

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.

Log ind eller registrer dig for at lægge konstruktive kommentarer.