Om PewDiePie, papirhad og onlinehad

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 19. februar 2017 - 7:56 [1]

Er der en PewDiePie-kender på linien der kan forklare om manden har en pointe, eller han er en klammis type?

"Er der en PewDiePie-kender på linien der kan forklare om manden har en pointe, eller han er en klammis type?" spurgte en af min net.venner efter en forvirrende besked om at PewDiePie ikke kunne afvise slemme anklager om racisme med at "folk forstår ikke YouTube".

Jeg mener at have en vis indsigt  - og at emnerne er interessante nok til mere end tre 140-tegns svar.

Hvem er PewDiePie?«

PewDiePie er en ufarlig, ung, smuk mand, der hviner over computerspil . Han er en forholdsvis intelligent og underholdende tv-vært selvom han ikke opfører sig som David Attenborough (90), Stephen Fry (59) eller Abdel (33). Han er en begejstret og interessant storebror for millioner af teenagedrenge. Pigerne er også lidt med, selvom de foretrækker hans ligeledes hvinende populære kæreste.

PewDiePie, verdens populæreste Youtuber , tjener på gode år over 50 millioner kroner på at sidde og hvine på hjemmekontoret foran et kamera.

Udover sin umiddelbarhed, sine formidlingsevner, sin ungdom, skønhed og rigdom har PewDiePie også en ung smuk, italiensk kæreste, Marzia. - Midaldrende og ældre mennesker kan tænke på dem som Björn Borg og Claudia Cardinale.

Ja, de spiller/er PewDiePie og CutiepieMarzia og her er deres seneste "vi spiller The Sims og kysser på Valentinsdag"-video .

PewDiePie er ikke ejet af en stor tv-station. Han er selvstændig. Med 53,5 millioner følgere.

Der er altså MASSER af ting her, der kan vække grimme følelser som

  • overlegenhed
  • underlegenhed
  • misundelse
  • fastlåsthed
  • vrede og
  • usikkerhed

Hvad er papirhad?«

Dagens udgave a The Daily Mail har nok kendte at oprøres over.

Gamle medier lever blandt andet af at puste folk op og senere hive dem ned i sølet.

Det ene øjeblik er hun en ung, smuk skuespiller, der giver penge til kræftramte børn. Det andet er hun en fed, fordrukken heks med rynker og svagheder, der menes at have sagt noget, der med lidt ond vilje kan tolkes som nedsættende om en svag gruppe.

En møgsprøjte som The Daily Mail oppuster og nedriver hver dag masser af kendte og sår splid .

I journalistsprog er nedrivninger også kendt som hit pieces, hatchet jobs .

"Udgivet artikel eller indlæg der forsøger at påvirke folkestemningen ved at præsentere falsk eller farvet information på en måde der forekommer objektiv og sandfærdig."

Hvis jeg skal forsøge at se objektivt og sandfærdigt på PewDiePies 11. januar-video ser jeg følgende.

  1. Tjenesten Fiverr siger at folk vil anbefale hvad som helst for 5$ (Fiverr er i Danmark mest kendt for Jaques )
  2. PewDiePie tester systemet ved at bede nogle sige noget virkelig væmmeligt, usympatisk og forbudt. Det lykkes.
  3. Han undskylder udførligt for sin test både før og efter og understreger at han selvfølgelig ikke mener det væmmelige, usympatiske og forbudte.

Det er selvfølgelig tankevækkende og - måske, i heldigste tilfælde - underholdende, at man kan få folk til at sige de tåbeligste og styggeste ting for 5$.

Men mange sidder jo og venter på at nogen træder forkert.

Så først brokker folk sig og undrer sig strategisk på de sociale medier.

Så gør de det i større publikationer.

Hvorefter vi kan gøre det i alle publikationer og på alle online-fora. På sikker afstand af primærkilden.

Hvad er online-had?«

Man statuerer et eksempel. Man får læsere. Måske gør man noget godt.

Lige her og nu siger jeg at PewDiePie ikke så meget rives ned for noget han faktisk har gjort eller rent faktisk mener. Men mere fordi han er højt på strå og fordi en hel del gerne vil stauere et eksempel.

The Verge siger så, omvendt, ca. 1 gang om dagen, at PewDiePie er slem.

Den i skrivende stund seneste artikel hedder "Edgelords aren’t the internet’s cultural leaders — snowflakes are" og første sætning lyder

"Earlier this week, YouTube streamer PewDiePie lost a contract with Disney because of some Nazi references in his videos and one absurdly ill-considered attempt to make a joke out of genocide."

Det giver i hvert fald to urimelige sværtninger på de første par sætninger.

  • En Edgelord er en halvdum forumdeltager, der siger seje og oprørende ting for at sætte verden på plads og sig selv i scene som en illusionsløs rebel. PewDiePie er kilometer fra at være en edgelord. Hans videoer har teenage-humor og elskes af 13-16 årige drenge. Men PewDiePie udmærker sig ikke netop ved at pøse nihilistisk, højreorienteret sortsyn ud over verden. Han hviner til computerspil.
  • PewDiePie gjorde ikke et virkelig dårligt forsøg på at gøre folkemord til en vits. Indslaget handlede på ingen måde om folkemord. Det var hverken det centrale budskab eller en ønsket sidegevinst. PewDiePie ser til i (hvinende) rædsel med kæmpe øjne mens den frygtelige sætning åbenbares.
  • The Verge-artiklen illustreres så selvfølgelig også med et billede hvor han slem ud.

The Verge er et online-medie, men kører slagtningen som et papirmedie. Objektivt sprog, gerne interviews med folk, der kan være oprørte eller stå ved deres oprørthed i lyset af nye oplysninger.

Andetsteds på nettet, de sociale medier, kan folk, der aldrig har set et minuts PewDiePie, så rase ud over nazisme, fascisme, racisme og de rige, hvide, priviligerede mænd der typisk står for den slags.

Eller de kan være fangruppen, der modigt forsvarer idolet mod mugglerne . Eller gammelmedierne.

Her kan der kævles igennem med valgfri prætentioner.

Og der er ingen tvivl om at PewDiePie personligt modtager tusindevis af beskeder i både den ene og den anden retning. Med over 200.000 kommentarer (!) alene på PewDiePies udmærkede undskyldnings-video må den personlige del af shitstormen også være enorm.

Hvad kan vi så lære af det?«

Verdens største Youtuber. Nu med 53,5 mio. følgere.

Gammelmedier puster figurer op og river dem ned igen. Online-medier gør det samme. Bare hurtigere og med flere aktører.

Pludselig bliver en eller anden udpeget til heksen og så skal der shitstormes og lynches. Der skal tiltrækkes læsere og positioneres og poseres.

Vi oplevede det herhjemme sidste år da en kvinde udtalte forkert sympati for en død mands trængsler . Eller også var hun bare forkert og måtte ikke udtale sig. Det begyndte som lidt online-had. Så sprang et gammelmedie til, gjorde det til papirhad og fik udvirket lidt ekstra online-had (marketingssprog: engagement) ved samme lejlighed. Jeg spekulerede lidt over hekseprocessen. Men alt hvad jeg kom frem til, var det lidt sølle Man kan blive reddet af fodboldlandskamp i tv (hetzen stoppede, da landskampen tog opmærksomheden). Processen mod kvinden tog i øvrigt kun 20 timer og der er næppe mange, der i dag kan huske detaljerne.

Hver gang der er shitstorm eller lynching synes jeg, bagefter, at det bedste man kan gøre, er at være ligeglad. Eller vise løselig interesse og dæmpet/dæmpende adfærd, hvis emnet interesserer en.

Jeg fik faktisk lært lidt af at forsøge at besvare spørgsmålet øverst i artiklen.

  • Højreorienterede/nihilistiske mænd - altså folk ret forskellige for PewDiePie og langt hovedparten af hans følgere - er ret interessante. Jeg, der aldrig har fattet en bønne af gamergate , blev meget klogere af at læse netop disse lange artikler om hhv. 4chan og alt-right .
  • The Verge er egentlig et fint nørdmedie. Men de har en overraskende hadsk side. Den bemærkede jeg også under #shirtgate . Det tjener dem ikke til ære.
  • Jeg ihukom også hvordan Jezebel, Gawker, BT, The Wall Street Journal osv. osv. har folk ansat til hatchet jobs. Og hvordan det mestendels er spild af tid at følge med i den slags skriveri.
  • Vertikals Youtube-ekspert sagde "Medmindre han selv lukker kanalen, sker der ham meget lidt økonomisk. PewDiePie har opbakningen fra de andre store Youtubere og alle sine seere. Sådan nogen som Fine Bros klarede større ballade."

Det foreløbige svar«

Jeg tror ikke at PewDiePie er en klammis. Jeg har formentlig i dette mit liv kun set en times hvin sammenlagt og snakket løst med nogle kendere i relevante aldersgruppe ved et par lejligheder. Til gengæld har jeg set mange, mange hit pieces før. Så jeg hælder til shitstorm og hit piece og misundelse.

Jeg klarer min egen misundelse ved satire i stedet for shitstorm. Jeg hæver mig over de overfriske PewDiePie-typer via satire i gammelmedier.

Ændrede min holdning: 
Velargumenteret: 

Kommentarer

Steven Snedkers billede

Kommer netop i tanke om, at jeg for mange år siden oplevede at få en af mine Wired-artikler rettet politisk til af redaktionen.

Min karakteristik af Danmarks første troll, Bo Warming, var i den indleverede historie ikke nær så negativ som i den trykte og online-publicerede udgave. Amerikanerne strammede det indtil det tabloide
http://archive.wired.com/politics/law/news/1998/06/12996

I Alt om DATA (computerblad, papir, dansk) kunne læserne få en mere ærlig og nuanceret version.

De artikler er ikke online, men her er mine ord/links ved troldens død
https://plus.google.com/u/0/+StevenSnedker/posts/5reL2YkHTkS

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.