Weekendens film på DR, uge 48-2021

Bad Teacher DR1 Live 3.12.2021 21.30 (stream/optag) (5,6 IMDB). Lam komedie. Med Cameron Diaz og... "37 F-words, 10 sexual references, 1 sexually suggestive hand gesture, 17 uses of shit, 21 anatomical terms, 5 mild obscenities". Skrammel.

Blade Runner DR1 Live 3.12.2021 22.55 (stream/optag) (8,1 IMDB). Poetisk science fiction film. Deckard er hård panser, der slår løbske, menneskelignende robotter ihjel i Los Angeles 2019. Smukt fotograferet og bruger den tid , den skal, på at blive dybere. DR sender Blade Runner 2049 ugen efter.

Harper, privatdetektiv DR2 Live 4.12.2021 15.40 (stream/optag) (6,9 IMDB). Nydelige Paul Newman er hårdkogt detetktiv i en haltende 2-timers krimi.

Polar-ekspressen DR-RAMASJANG Live 4.12.2021 18.30 (stream/optag) (6,6 IMDB). En gangbar julefilm for de små. Noget amerikansk noget om ikke at miste troen på Julemanden og lignende.

Call Me by Your Name DR2 Live 4.12.2021 20.00 (stream/optag) (7,9 IMDB). Smægtende (Merchant) Ivory-drama om en ung mands sommerforelskelse. Et drømmebillede for midaldrende, nordeuropæisk middelklasse: Norditalien. Perfekt vejr og mad. Kæmpe villa med tjenestefolk. Foregår i 80'erne. Blandt lærde jøder (virker næsten for Oscar-leflende, men er det vist ikke). Den er et langt, varmt kram af en film fra det solbeskinnede paradis af lediggang, rigdom og nysgerrig, alvorlig lyst. Endnu bedre: den gør intet for at skrue op for dramaet i optrinene. Der er ingen vold overhovedet. Ikke engang råbescener. Og fordi den er så godt skrevet, instrueret og spillet, bliver det alligevel ikke tandløst. Filmen drypper af sex og fik derfor en aldersgrænse på 11 år i Danmark og 21 år i Singapore. Lige midt imellem er nok meget passende. 89-årige James Ivory fik en velfortjent Oscar og Bafta for manuskriptet til den mesterlige film.

Filmperler: Les misérables DR2 Live 4.12.2021 23.15 (stream/optag) (7,6 IMDB). En panser kommer til en af Paris' trøstesløse forstæder og skal forsøge at gøre sit arbejde godt i en umulig situation. Indeholder social indignation.

Efter brylluppet DR1 Live 5.12.2021 22.50 (stream/optag) (7,7 IMDB). Et af Susanne Biers bedre dramaer.

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.