Festivalanlæg 2017: de billigste og bedste
Makerspace-kadetterne forsøger at bikse de bedste festivalanlæg sammen til den lavest mulige pris.
Makerspace-kadetterne forsøger at bikse de bedste festivalanlæg sammen til den lavest mulige pris.
Note: ufærdig artikel«
Denne artikel er ikke skrevet færdig og kan indeholde fejl og unøjagtigheder. Den er kun tiltænk en lille skare på nuværende tidspunkt.
Vil man have et rigtig godt festivalanlæg, sådan et der er
- Kompakt
- Veldesignet
- Vellydende
- Rart at betjene
- Velsignet med lang batterilevetid
- Vandtæt
skal man bare købe et masseproduceret på tilbud i El-Giganten.
En UE Megaboom ⟲/Boom 2 ⟲ til en tusse, en Superstar Monster Blaster ⟲ til 2.300 kroner eller en Aiwa Exos-9 ⟲ til 3.000 kroner giver de fleste hjemmelavede festivalanlæg baghjul.
Man skal kun strikke sit eget festivalanlæg, hvis man synes, at det er sjovt. Og enten vil lave noget, der er billigere eller større end de masseproducerede løsninger.
Festivalanlæg: Fury Road«
Henne i Makerspace laver man sine egne festivalanlæg fra næsten bunden af.
Her er planerne for 2017.
Du må gerne kommentere på dem, komme med gode forslag eller fremvise egne designs. Vejen går via kommentarsporet nede i bunden.
Denne artikel er struktureret således
- Først en masse designs (med links til artikler hvor de bliver realiseret)
- Så en masse diskussion af delelementerne
- Kommentarerne hvorfra viden og intelligens flyder ind i artiklen på daglig basis.
Lad os komme i gang.
Vi begynder med det billigste design.
Makerspace Scatterbrain«
Haves:
- et sæt gamle højttalere og noget højttalerkabel
- en gammel oplader til en bærbar
Købes:
- En effektiv forstærker med Bluetooth og Aux til 75 kroner ⟲.
- En kasse til forstærkeren til 25 kroner ⟲.
Man har faktisk noget, der kan spille ganske hæderlig lyd - så længe den bliver fodret med strøm fra et kabel. Og musik via via Bluetooth eller kabel.
Højttalerne kan man bære i et par spændremme og resten i en plasticpose.
Fordele:
- Koster 100 kroner
- Kan laves på 30 minutter
- Lyder ret godt (meget bedre end et mikroanlæg til 100 kroner ⟲)
Ulemper:
- Højttalere er tunge og bruger meget strøm
- Kan kun spille tæt på el-udtag
Makerspace Skeletor Jr, son of Scatterbrain«
Men hvis man nu skruer alt det fra plasticposten fast på et bræt og bygger et lille skelet omkring kan man opnå store ting:
- Højttalerne bliver bærbare ved tilføjelse af et bærehåndtag til skellettet
- Kabler kan gemmes inde i skellettet
Makerspace Skeletor Sr.«
Uuuuh, nu med batteri.
Og regulator.
Så det kan spille musik langt væk fra stikkontakter.
Og en regulator, så batteriet kan oplades uden at eksplodere.
The International Music Station«
Men tænk hvis man kunne gøre sig helt fri af stikkontakten!
Hvis anlægget bare i solskinsvejr kunne folde sine solpaneler ud og køre på solens energi!
Det er faktisk muligt.
Anlæg skal i kasse«
Om man køber en kasse ⟲, man kan proppe udstyr i og spænde højttalere på, eller man selv laver den, er lidt op til ens temperament.
Man kan forholdsvis let proppe anlægget i en gammel værktøjskasse og spænde højttalerne uden på.
Men man kan også lave sin egen kasse i gennemsigtig, laserskåret acryl og skrue det hele sammen med vinkelbeslag ⟲ eller vinkelprofiler.
En art kasse, kedelig eller fantasifuld, er i hvert fald en god idé.
Hvis man propper anlægget (forstærker, batteri, oplader, 2*2 meter højttalerkabel) i en kasse, er komponenterne i hvert fald
- Bedre beskyttet under transport
- Bedre beskyttet mod regn
- Lidt mere utilgængelige og i fare for overophedning.
Det er altså alt i alt en gode idé at komme det hele i en kasse.
Retrokasse?«
Man kan i DBA finde en masse smukke rørradioer ⟲.
De kan komme til at lyde helt godt med ny indmad og prisen kan næsten holdes under 1.000 kroner.
Indtil man skal investere i en matchende garderobe ⟲.
Skelet 2: Kannibalernes rundstok«
Hvis alt udstyr (højttalere plus anlæg) får nogle ringe af patentbånd ⟲ i toppen, kan man trække dem på en rundstok ⟲ og bære hele molevitten på den måde.
Store anlæg bæres af to mand på en tyk rundstok, som kannibaler typisk bærer deres aftensmad til lejren.
Små anlæg kan bæres i én hånd af en stærk mand m/k.
Reolhøjttalere er sjældent over 20 cm brede. Propper man anlægget (forstærker, batteri, oplader) i en kasse, behøver den ikke være mere end 5-10 cm bred.
Man har altså næppe mere end 50 cm udstyr i bredden og vægten går nok heller ikke meget over 10-15 kg. Så det kan lige bæres i én hånd.
Højttalere«
Tre muligheder.
1. Køb et sæt hifi-højttalere i DBA ⟲ eller få et dem foræret af familiemedlemmer eller venner. Hifi-højttalere lyder godt og bor i delvis transport- og vejrsikrede kasser.
2. Køb en 2-3 vejshøjttaler i T Hansen ⟲ eller DBA ⟲. Et sæt 2/3-vejs JBL med en følsomhed på 92-93 db kan erhverves for 400 ⟲-600 ⟲ kroner. Men man skal så lave stativ eller kasser til dem (i passende størrelse ⟲).
3. Køb bas-, mellemtone- og diskant-højtalere og lav delefiltre og kasser til dem. Det er meget arbejde og resultatet bliver sikkert ikke bedre end ved de to første muligheder.
Let drevne/følsomme højttalere giver lang batterilevetid.
Tungt drevne/ufølsomme højttalere giver kort batterilevetid.
Forstærker«
Der er et par stykker at vælge imellem
Men hvis kravet er, at de skal koste under 80 kroner inklusive fragt fra Kina (så de kommer under toldgrænsen ⟲) er en TDA7492 ⟲ det eneste rigtige valg. Den har også fin kasse ⟲ til ingen penge.
Du kan finde dens specifikationer via TDA7492-hjemmesiden ⟲. PDF'en betitlet Data sheet ⟲ rummer det mest nørdede.
Kun Bluetooth-modul?«
Kan man få den der Bluetooth-chip i løs vægt, så man fx. kan slutte den til en gammel (rør)forstærker?
Ja. Billigst bliver det på et lille print. Vil man have en line-udgang og et jackstick kommer det til at koste det samme som forstærkren.
Se print og mikro-mikroforstærkere med Bluetooth hos Ebay ⟲.
Oplader«
En fra en forlængst død bærbar.
Eller en multioplader, der udenfor festivalsæsonen kan bruges til at oplade familiens bærbare
Denne er meget billig, men bliver også meget varm og lugter grimt
http://www.ebay.co.uk/itm/201711650914?_trksid=p2060353.m2749.l2649&ssPa... ⟲
Batteri«
Et der ikke brænder
12V
Så mange amperetimer som muligt
https://www.komplett.dk/product/893783/hardware/tilbehoer/ups-stroembesk... ⟲
En regulator kan beskytte batteriet mod at bliver for opladt elelr for afladt.
http://www.ebay.co.uk/itm/10-20-30A-USB-Solar-Panel-Battery-Regulator-Ch... ⟲
http://www.ebay.co.uk/itm/20A-Solar-Panel-Battery-Regulator-Charging-Cha... ⟲
Vejrbestandig?«
Højttalere i spånpladekasser kan virkelig ikke tåle regn.
Man kan købe udendørshøjttalere ⟲. Men de er rasende dyre, selv hvis man køber dem brugt ⟲.
Det letteste er nok at købe en regnfrakke ⟲ eller to til højttalerne og anlægget.
Lær det hele og få svar på dine spørgsmål«
http://www.festivalanlaeg.dk/ ⟲ diskuterer alle komponenter, metoder og strategier indgående i 8 fora
http://www.festivalanlaeg.dk/ ⟲
De har en guide til nybegyndere
http://www.festivalanlaeg.dk/wiki/andet/ultimativ-guide-til-festivalanl%... ⟲
Man kan også tyvstarte med et hjemmelavet festivalanlæg ⟲/roskildeanlæg ⟲ i DBA.
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Tilføj kommentar