Spectre (2015)

Spectre er klart bedre end "Skyfall", der var ét gigantisk plothul. Dermed bliver den -- i hvert fald for mig -- den mest seværdige 007-film med Craig efter "Casino Royale". Jeg kvier mig ved at kalde dem Bond-film, for der er intet elegant over hulemanden Craig, som aldrig bruger det store hoved (men til gengæld flittigt det lille) og selv i smoking ligner en havnesjover, men jeg forestiller mig, at det hele foregår i et parallelt univers, hvor han tilfældigvis hedder det samme som i Connery-filmene, og så er det jo pludselig science fiction og helt i orden. Actionsekvenserne fejler ikke noget, men der er for få af dem: Mexico, Rom, Østrig, Nordafrika, London, og så får man ikke mere for den moneypenny. Det er den hidtil længste 007-film, og de kunne altså godt have puttet mindst ti ekstra actionsekvenser ind og skruet ned for GILF-sexen. En ting, jeg virkelig nød, var, at den iltre psykopat og voldtægtsmand får aktiv assistance af de tre kvikke hoveder M, Q og Moneypenny, og at Blofeld omsider introduceres i det nye univers.