Det er anden gang, jeg ser filmen, og jeg er stadig lige begejstret for Guillermo del Toros stemningsfulde Corman/Hammer/Poe-pastiche. Min familie var dog sur over, at jeg havde markedsført den som “romantisk” for at lokke dem til at se den. Men det er den jo altså også, selv om ordet nok snarere er “skrækromantisk” (det, der på nudansk aldeles misforstået kaldes “gotisk”). De tre hovedroller er eksemplarisk besat af Hiddleston, Chastain og Wasikowska, fint sekunderet af Charlie Hunnam, hvis rolle dog er yderst perifer. Kulisserne er, som altid hos del Toro, mere end imponerende med masser af stemningsgivende spindelvæv og kandelabre. Jeg elsker den film!