The Majestic (2001)
Hvis man som jeg leder efter plothuller, er det ikke svært at finde dem i denne film, der er lavet af Frank Darabont i 2001 som første film efter “The Shawshank Redemption” og “The Green Mile”. Succesen var åbenbart på det tidspunkt steget ham til hovedet, så han troede, han kunne gå på vandet, for han glemte at konsultere en scriptdoktor, hvilket enhver instruktør med respekt for sig selv og sit publikum naturligvis altid bør gøre.
Filmen er tydeligvis et forsøg på at vende tilbage til det gode gamle, socialt ansvarlige Hollywood, hvor Frank Capra var konge, og intet var blot til lyst. Jim Carrey er storartet i hovedrollen, hvor han viser, at han kan andet end klovne, og produktionsværdien er tiptop, men så stopper festen desværre. Historien, der foregår i 1951, handler om en filmmanuskriptforfatter, som forfølges af Kongressens heksejægere, der mener, han er kommunist, fordi han gik til et venstreorienteret møde i 1945 for at få noget på den dumme. Nu er han sortlistet og kører tilmed galt og mister hukommelsen og havner i en lille by, hvor alle (inklusive ham selv) tror, han er en af deres unge borgere, der forsvandt under krigen. Selv hans far og hans gamle kæreste er sikre på, at det er ham. Ahva'? Allerede her er vi så langt ude, at den er umulig at redde, hvilket da også bekræftes med al tydelighed til sidst, hvor han under jubel og klapsalver sætter kongresudvalget på plads ved at citere Forfatningen. Så nemt gik det desværre ikke i virkeligheden. Der røg lige to point dér.
Det sidste halve point ryger, fordi Darabont lader et halvtredserband spille Mr. Acker Bilks “Stranger on the Shore”, som først blev komponeret i 1961. Han lavede en lignende bøf med “Cheek to Cheek” i “The Green Mile”. Derudover pisser det mig af, at teksteren (det var den officielle Bluray) kalder “committee on unamerican activities” for en komité. Det er et udvalg. Den fejl er begået til hudløshed i tidens løb.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Bedste lige nu
Værste lige nu
Guld
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
Anm. | Link | Kommentar | Tid |
---|---|---|---|
Løs på tråden | Løs på tråden med unge, kunstige øjne |
Løs på tråden har ry for at fremvise kønsroller fra USA anno 1959. Hvordan ser en... |
14 timer 44 minutter siden |
Krigerne | Forsøgte at se den for nogle måneder siden |
Men måtte give op efter 15 minutter. "Amatørskrammel" blev min måske forhastede dom. Den er nok... |
1 uge 4 dage siden |
Den vilde robot | Skrammel film |
Så den med din datter, det er kvalmende sød og kikset. Dårlig storytælling og virkelig mega... |
2 uger 1 dag siden |
The Zone of Interest | Mere villa og familie til de historieinteresserede | 3 uger 15 timer siden | |
Sidste vidne | Dejlig 70'er paranoia |
Filmen er ikke noget mesterværk, men har en særegen stemning, der gør den ganske minde- og... |
1 måned 1 dag siden |
Crash | Jeg har set alt af Cronenberg |
Jeg har set alt af Cronenberg undtagen den seneste (Crimes of the Future), og jeg har også... |
1 måned 1 uge siden |
Tilføj kommentar