Konklave (2024)

'Konklave' (2024) er en film, der virkelig rammer plet for dem, der elsker en god og anderledes spændingsfilm, her på baggrund af et af den katolske kirkes komplekse og hemmelighedsfulde pavevalg. Den minutiøse beskrivelse af proceduren omkring dette såkaldte konklave er ganske imponerende.

Uden at ty til overflødige kunstgreb har instruktøren Edward Berger ('Intet nyt fra Vestfronten') formået at skabe en intens og spændingsfyldt atmosfære. Den katolske kirkes ritualer, der har overlevet i århundreder, virker næsten surrealistiske i moderne kontekst, og det er en af filmens styrker, at den formår at skildre denne kontrast så overbevisende.

Skuespillet er i topklasse med fremragende præstationer fra Ralph Fiennes, John Lithgow og Stanley Tucci i rollerne som tre af de godt 100 kardinaler, som medvirker ved valget, der finder sted bag lukkede døre i Det Sixtinske Kapel.

Hver deltager skriver på en seddel navnet på den kardinal, han ønsker som pave. Denne procedure gentages, indtil en af dem har fået et flertal på 2/3 af stemmerne. Efter hver afstemning brændes stemmesedlerne, og røgen sendes op gennem en skorsten. Ved tilsætning af kemikalier farves røgen sort, hvis afstemningen ikke har givet resultat, og hvid, hvis afstemningen har peget på en ny pave. Dette får vi dog ikke at vide i filmen, der kun viser afbrændingen, så der skal nok være biografgængere, som ikke fatter, hvad der futtes af og hvorfor.

Der er lange knive i ærmerne på de pompøse kardinalkostumer, og handlingen beskriver de intriger, der i rigt mål finder sted bag kulisserne før og under valget, og spændingen stiger, da der sker flere uventede ting. Hvad skal ikke røbes her, men man rykker langsomt ud på kanten af sædet hele vejen til det sidste, overrrumplende twist.

Handlingen bygger på en roman af Robert Harris, der tidligere har givet os 'Fatherland' og 'Arkhangelsk'. Plothuller er der ingen af, og hurra for det. Trods ændringer i persongalleriet holder Edward Berger sig heldigvis stramt til bogens narrative struktur. Der er ingen løse ender, men som sagt er det en fordel at have et vist forhåndskendskab til traditionen. Historien kan dog sagtens følges uden.

"Konklave" er en solid spændingsfilm, der trods sit adstadige tempo leverer på alle fronter. Den minutiøse beskrivelse af pavevalget er en fryd for enhver, der sætter pris på detaljer og autenticitet. Man vejrer oscarhøst her.