Jeg så fortrinsvis denne film, fordi hovedrollen spilles af Oscar Isaac, som jeg for nylig har “opdaget”, og nu skal hans bagkatalog tjekkes. Isaac spiller som sædvanlig ganske fremragende, men plottet halter hjælpeløst rundt på krykker uden rigtig at kunne bestemme sig til, om det skal være kærlighedsmelodrama eller episk historiefortælling. At det kan lade sig gøre at kombinere de to ting, ved vi fra film som “Casablanca”, “Borte med blæsten” og “Doktor Zhivago”, hvor kærlighedshistorien er i forgrunden, og krigsdramaet fungerer som bagtæppe, men her har det været så vigtigt for filmens skabere at fokusere på den stort set glemte historie om Tyrkiets folkemord på armenierne i starten af Første Verdenskrig, at den fylder alt, alt for meget, uden at vi på noget tidspunkt bliver sat ind i baggrunden for konflikten, men blot får at vide, at de ottomanske tyrker var nogle dumme barbarer, der betragtede armenierne som forrædere. Det havde været virkelig rart at få oplyst hvorfor. Kærlighedshistorien, som ellers er godt besat af Isaac og Charlotte Le Bon med Christian Bale som tredje hjul til giggen, kommer til at fremstå som en fodnote til en gang ensidig armensk propaganda, og det er synd, for der er et stort spildt potentiale her.