Farvel til den stupide folkeskolereform

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 12. oktober 2023 - 7:49 [0]

Svend Brinkmann skriver det så fyndigt:

"Det er ti år siden, at den berygtede folkeskolereform blev præsenteret. Den medførte længere skoledage, læringsmålstyring, nationale test og en instrumentaliseret opfattelse af kundskaber og færdigheder. Groft sagt: Ud med dannelsen og ind med faglig optimering af den enkelte elev. Målet var at løfte eleverne fagligt og øge deres trivsel. Der skete det stik modsatte. Lærere og andre fagfolk advarede kraftigt imod reformen, men de blev som bekendt kørt over.

Nu er næsten alle dele af skolereformen rullet tilbage. Det var en smule tåkrummende at se statsministeren, da hun for nylig stod på Folketingets talerstol og gjorde grin med de læringsmål, hun selv havde vedtaget. Og Tesfaye vil i dag præsentere forslag til igen at gøre skoledagen kortere og skrue op for de praktisk-musiske fag.

Nogle af forslagene ser i mine øjne gode ud, mens andre er mere problematiske. Men det ville under alle omstændigheder klæde regeringen at begynde med at give en undskyldning til de børn, forældre, lærere og fagpersoner, der i et årti har været udsat for en totalt fejlslagen reform med mere mistrivsel, dårligere kundskaber, dannelsestab og forståelig elevflugt til privatskoler til følge. Så kunne man måske komme videre."

Som Politireformen, Peberspray og Præmie på links. Oh, disse ødelæggere af civilsamfundet er stygge. Vi sagde det jo.

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.