Ok.
Ok. Så er der boligsnak her på kanalen. Jeg plejer at kunne finde gode tilbud på it-udstyr. Nu forsøger jeg at få dig til at lære mig hvorfor der ikke gælder de samme regler for boliger.
Bolig 1 er på 239 m2 og ligger lige op og ned af Snekkersten station hvorfra man kan komme til Københavns Hovedbanegård i ét stræk på 50 minutter. Det tager 8 minutter at komme med tog til sjællands 2. største by hvor der er ungdomsuddannelser og rige indkøbsmuligheder. Lokalt er der 5 minutter til skole, supermarked, læge, sport etc.
http://www.danbolig.dk/bolig/helsingoer/3070/villa/097-8242-mt-097
Bolig 2 er på 239 m2 og ligger lige op og ned af Lundby station hvorfra man kan komme til Københavns Hovedbanegård i ét stræk på 70 minutter. Det tager 10 minutter at komme med tog til sjællands 3. største by hvor der er ungdomsuddannelser og rige indkøbsmuligheder. Lokalt er der 5 minutter til skole, supermarked, læge, sport etc.
http://www.danbolig.dk/bolig/vordingborg/4750/villa/204-1600553-204
For mig er det som at se på to næsten ens bærbare og konstatere at den ene grundløst er 5 gange så dyr som den anden. Samme harddiskplads (239 GB), samme processorkraft (energimærke D/E), samme skærmstørrelse (havestørrelse), samme operativsystem (alt lokalt, mere tæt på, ca. 1 time til København hvor pengene og de offentlige administrationsjobs hænger på træerne)
Men I der har mere forstand på boliger: hvorfor disse enorme forskelle på to meget ens huse med meget ens relative placeringer?
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer
En af årsagerne til forskellen er at den anden bolig bliver udbudt i budrunde med skriftlige bud. Så hvis man gerne vil have huset skal man finde ud af hvor meget det er værd. og så give et bud.
Ved ikke lige hvordan det kan oversættes til salg af PC'er ;-)
Folmer Fredslund Den offentlige vurdering på budrundeboligen er 1,2 mio.
http://www.boliga.dk/bolig/891994/lundby_hovedgade_61_4750_lundby
Så vidt jeg kan se, er det bedste bud over 995.000, der vinder. Så der er tilsyneladende i praksis en faktor 4-5 til forskel på de to ret ens boliger som jeg har svært ved at forklare.
Forskellen på de to boligers pris er yderst mærkbar på det månedlige budget. Kommer man med 250.000 i hånden, skal man kun låne 750.000 til bolig 2. Eftersom man tilsyneladende kan få et 10 års-lån til 1% (http://www.brf.dk/Privat/Boligkoeb/Beregnere/Hvad-koster-det-at-laane ⟲), kan en børnefamilie altså slå sig ned i et 250m2 hus og efter 10 år med ca. 7.200 kr. om måneden være gældfri husejere. Altså: når børnene forlader folkeskolen falder deres månedlige udgifter med 7.200 kroner. De kan nu både bo prægtigt og rejse verden rundt (i fald mindst en af dem er i arbejde til middelklasseløn).
Med bolig 1 og 250.000 i hånden, koster det 20-30.000 pr. måned i 30 år at erhverve boligen. Bolig 1 virker ufattelig byrdefuld i forhold til bolig 2.
Måske er det dyreste hus bare sat for højt.
Jeg kan se at det billigste hus har en liggetid på 505 dage, så måske skal det bare sælges nu.
Lidt ligesom udgået mærker eller konkurs-salg.
Uden at blive alt for corny, så er svaret jo:
"Location, location, location".
Det er jo køberen, der sætter prisen - og købere er ganske enkelt villige til at betale langt mere for at bo i Snekkersten end i Lundby.
Det er der flere grunde til - nogle mere rationelle end andre. Men sådan er mennesker jo nu engang.
Dit fine indlæg om fordelene ved fjernarbejde er tillokkende, men dog kun relevant for en ganske lille del af danskerne.
Udvalgte fordele ved Snekkersten vs. Lundby:
- Nærhed til vandet
- Nærhed til flere mulige arbejdspladser
- Højere opfattet social status
Men et godt bud er da, at hvis fjernarbejde for alvor slår igennem, vil det medvirke til at reducere de geografiske prisforskelle...
Tak RobinHus ejendomsmægler , det er godt at få hjælp fra en fagmand m/k, når der er forståelsesproblemer.
Bortset fra vand og havn er bolig 1 og 2 placeret ret ens hvad angår naboer, natur, indkøb, skole, sport, ridning, købstad, København.
I Hillerød (ca. samme placering som bolig 1 og 2, 40 minutter til Kbh - men langt til stationen) koster bolig 3 http://www.boliga.dk/bolig/1015199/kongens_vaenge_173_3400_hilleroed ⟲
4 millioner kroner.
Her når selv en velindtjenende børnefamilie aldrig at blive gældfri inden (børne)børnene bliver teenagere.
Men jo. Nærhed til flere fysiske arbejdspladser (som jeg dog mistænker for at ligge i København eller tæt på København) og højere opfattet social status må forklare den ekstreme prisforskel på de 3 ret ens og ret ens beliggende huse.
Dertil kommer at husets placering jo som regel skal passe til to arbejds-situationer (plus børnenes skole+interesser)...
Men det er klart, at prisen også i sig selv påvirker valget. Det er jo ikke alle, der har mulighed for at vælge det dyre hus. Men her set vi ofte, at folk vælger et billigere hus i det foretrukne område fremfor - som du har gjort - at vælge et bedre hus i et "mindre attraktivt" område.
Ja ja, Morten Skjerk . Ting (bærbare, biler, huse) er selvfølgelig banalt set det værd folk gider at betale.
Men jeg laver ofte nogle ret strengt rationelle beregninger hvad angår bærbare (processorstyrke, hukommelse, lagerhastighed, lagerstørrelse, portabilitet). To ensbestykkede bærbare adskiller sig i praksis ikke meget i pris. 0-30% måske.
Med huse burde man også kunne regne rationelt (skole, indkøb, læge, natur, kultur, uddannelser, opfattet status, afstand til købstad, afstand til hovedstad, afstand (i år) til gældfrihed) og her er der forskelle på 500% (med renters rente måske 800%). Så spørger jeg nysgerrigt: hvad er det jeg overser? "Opfattet status" og "Nærhed til nuværende eller kommende fysisk arbejdsplads" ser ud til at være en livslang arbejdsindsats værd.
Jeg tror du overvurderer menneskets evne og vilje til at træffe rationelle (købs)beslutninger. Hele den religiøse PC vs. Mac diskussion viser jo netop, at selv dit eksempel med køb af computere er påvirket af en lang række følelsesmæssige og sociologiske faktorer.
Økonomer er for længst gået bort fra "rational man" teorien, men til gengæld agerer støre grupper af mennesker som regel (rimeligt) rationelt - og det taler jo for, at der kan findes reelle (ikke nødvendigvis økonomiske) argumenter for, at det er bedre at bo i Snekkersten...
Men også på huse spiller prisen selvfølgelig ind. Forholdet imellem priser i København og priser på resten af Sjælland hænger sammen. Stiger prisen i København, så stiger den også på Sjælland - og omvendt.
Morten Skjerk Det kan godt være lidt tricky at nævne folk. Men når du skriver navnet med + foran, så skulle Google+ gerne foreslå en liste med navne. Vælger du en, bliver det navn vist og fremhævet med link. Kommer der ikke nogen liste, så slet og prøv igen (du kan ikke sætte plusset ind bagefter. Du skal starte med det.)
Morten Skjerk og Torben Andersen Macs er i praksis 40-70% dyrere end pc: http://www.edbpriser.dk/Product/Compare.aspx?clist=8246918;8368038 ⟲
Det er et godt stykke fra de prisforskelle vi ser på forholdsvis ens huse. Prisforskelle på 50% er lettere at forklare end prisforskelle på 500%.
Hvad jeg vil have, Morten Skjerk ? En forståelse af boligmarkedet, boligkøberes ræssonementer. De lever i stor luksus alle steder. Det ene sted er de gældfri på 10 år. De andre er de sandsynligvis begge gæld- og fuldtidsarbejdssatte på livstid. De tre boliger i hhv. Snekkersten, Hillerød og Lundby er alle Skoda Suberb'er (rummelige, høj kvalitet, nogenlunde samme køregenskaber, rækkevidde) - men der er helt vilde prisudsving.
Jeg har ikke noget specielt ønske om at dette Danmarkskort har samme farve http://www.bolius.dk/danmarkskort/huspriser/ ⟲
- Men jeg gad godt vide hvorfor der er så koloenorme prisforskelle på en Skoda Suberb alt efter hvor man køber den.
Din Skoda kan du flytte rundt efter behov, men din bolig er fast og udgør udgangspunktet for hele dit liv.
Din familie, dine venner, dit job, dine fritidsinteresser, dit lokalkendskab, den person du selv mener du er, den person du gerne vil have andre tror du er, den person du gerne vil være.
Alt sammen faktorer der påvirke af hvor din fysiske bopæl er placeret.
Helt overordnet går nok bare galt i byen, når du sammenligner en bolig (=det fysiske udgangspunkt for dit liv) med et produkt (bil/computer/mælk) :-)
Jeg bor selv ganske udmærket (og kunne nok få kvinder, børn og dyr frivilligt ind i en husvogn). Jeg stillede bare det her spørgsmål med 500% prisforskellen fordi jeg ikke forstod den. Jeg kunne (og kan til dels) ikke forstå hvorfor priserne ikke er jævnet mere ud for forholdsvis ens og ensbeliggende boliger.
Fik denne forklaring på prisforskellen pr. mail:
"Ja, der skal vi jo se mange år tilbage.
De rige, som dengang boede i København, ville gerne have mulighed for at komme på landet og trække frisk luft i weekenden. I byen var der for mange toiletspande, der lugtede, så dem der havde pengene, havde nu mulighed for at købe en grund og sætte et sommerhus på.
Hvor skulle man så flytte hen? Til Lundby eller nordpå langs Øresundskysten. Jamen, det kunne der jo slet ikke herske tvivl om, for kongefamilien havde jo allerede deres sommerhus, Erimitageslottet, liggende i Dyrehaven. Hvis man har pengene og gerne vil have prestige, jamen hvad er så mere naturligt end at følge efter de kongelige, så på den måde blev Øresundskysten plastret til med sommerhuse, som senere blev udskiftet med store helårshuse.
Mennesker er jo som høns. Hvis man kaster noget korn ind i hønsegården, farer kokken med alle hønsene straks hen hvor maden er. Hvis man så umiddelbart efter kaster noget korn ind i hønsegården på et andet sted, så er de ret ligeglade, men vil slås om den første bunke korn."
Hvis jeg ser på børnefamilieøkonomi, ser det lyst ud på landet. Der er faktisk mangel på (HTX/STX til dels folkeskole-)lærere, sygeplejersker. Et nybagt forældrepar kan trække 55.000 ind pr. måned. Med 25 til skat, 10 til 240m2 pragtvilla, 5 til bil, 5 til mad, kan de lægge 10.000 kroner til side hver måned (eller rejse til verden rundt flere gange om året). Samtidig med at boligen ikke betyder livslang gæld. Den er betalt ud inden børnene forlader folkeskolen. Og så er der 15.000 kr. pr. måned til opsparing/sjov. Ulemperne er: begrænset udvalg af arbejdspladser, begrænset udvalg af nye passende partnere. Det kolde, våde, grå danske klima? Men det påvirker alle.
Og så er der pænt. Billeder fra baghaven: http://www.fagbladet3f.dk/temaer/digitalt/9282d60424d4403babd67342833e17f5-20140611-hvorfor-er-der-programmer-hjlpefunktioner-og-filtre-i-kameraer ⟲ , https://plus.google.com/u/0/photos/112786534420585287262/albums/6028903680129312913 ⟲
Det handler ikke bare om at have råd . Det handler også om at mennesker er forskellige. . Nogle vil hellere have økonomisk frihed ved at bo billigt og er komplet ligeglade med hvad andre mennesker mener om deres postnummer. Sådan er mange kunstnere indrettet-For andre er det meget vigtigt at signalere at de" er noget ", og vise de har råd til at bo i nærheden af de kendte og stive sin selvtillid af med sit postnummer. Er 9210 ikke mere end 2900? Ikke når det gælder postnumre..
Der er så meget andet man kan bruge sine penge til.end dyre boliger.
Tilføj kommentar