Om ideologer, pragmatikere og arveafgift

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 11. februar 2022 - 11:21 [0]

Jeg kender en ideolog, der mener at arveafgiften skal være på 0%. Jeg kender ingen ideologer, der mener at arveafgiften skal være på 100%. Men de eksisterer nok.

Som pragmatiker (og midtbane-idealist) foretrækker jeg en helt anden løsning. Arveafgiften skal være på det niveau hvor samfundet og mennesker blomstrer mest muligt.

Til 100%-ekstremisterne siger jeg: bliver det så ikke lidt for meget som et fængsel, hvor alle fratages alle ejendele?

Til 0%-ekstremisterne siger jeg: bliver det så ikke lidt for meget som en række af Matador-spil hvor alle grunde og penge beholdes fra spil til spil?

Og hvor galt er det egentlig?

Det slog jeg op:

  1. Jeg får 1 mio kr. i gave af mine forældre i dette kalenderår. Det bliver anerkendt og hyldet med en skattebetaling (rette ord: gaveafgift) på 130.000 kroner. 870.000 til mig.
  2. Mine forældre ser på bundfradraget ved gaver og begår prompte selvmord. Jeg arver en 1 mio kroner. Det bliver anerkendt og hyldet med en skattebetaling (rette ord: arveafgift) på 100.000 kroner. 900.000 til mig.
  3. Jeg udfører for ca. 1 mio kroner produktivt arbejde for folk i samfundet i dette kalenderår. Det bliver anerkendt og hyldet med en skattebetaling på 600.000 kroner. 400.000 til mig.

Har man holdningen "Det skal kunne betale sig at arve!" bor man faktisk allerede i det helt rigtige land. Arveindtægt beskattes uendeligt meget lavere end arbejdsindtægt.

Men skal det i endnu højere grad kunne betale sig at arve? Jeg synes det umiddelbart ikke og har til dato ikke fundet nogen, der i praksis vil pille ved ovenstående tal (men du er altid velkommen til at melde dig i kommentarsporet).

Marcus Guldager udlagde det således

Meget af forskellen handler vel om anskuelsen om, hvem der betaler skatten.

Konservative ser det som en skat på den afdøde (eller familien som helhed), der har knoklet for pengene, men mister noget af dispositionsretten ved sin død. Det er uretfærdigt.

Socialister, og visse liberalister, ser det som en skat på arvingen, som ikke har arbejdet for pengene, men bare har været heldig. Det virker langt mere retfærdigt.

For mig handler det mest om 2 ting. Den praktiske, og den mere ideologiske.

Den praktiske handler om, at vi skal finansiere daginstitutioner, skoler, sundhed, ældrepleje, med mere. De skattekroner skal optimalt set fremskaffes der, hvor det gør mindst ondt. I modsætning til skat på arbejde eller investeringer har arveskat, sammen med boligskat, den fordel at det ikke har negative adfærdsforvridende effekter (faktisk mener det økonomiske råd, at det direkte øger væksten at have arveskat, fordi det øger incitamentet til at arbejde for arvinge, og mindsker familieoverdragelser af virksomheder, hvilket er positivt fordi det i så fald er de mest kvalificerede, der tager over).

Derudover vil jeg hellere beskatte dem, der har bedre råd til det, end dem der har mindst. Og arvinge, der arver store millionbeløb, kan bedre klare beskatningen.

Det mere ideologiske aspekt handler om, at økonomisk ulighed akkumulerer sig selv. Så længe afkastet på investering af kapital er større end væksten i samfundet, så vil urestrikteret arv naturligt lede til et mere og mere ulige samfund. Et mere ulige samfund påvirker meritokratiet negativt, da din familiebaggrund vil betyde mere og mere. Derudover påvirker det demokratiet negativt, da penge = indflydelse og magt. Det er groft sagt Piketty-argumentet."

Eller kumuleret Matador-argumentet.

Der er indlysende grunde til at ingen gider at spille Matador, hvor der overføres penge og grunde fra spil til spil.

Hertil kan de hårdkogte ideologer indvende: "Livet er ikke et spil"

Men livet er heller ikke en ideologi (kun i helvedessamfund).

Der findes vitterlig ideologier, der foreskriver at alle penge og grunde overføres fra spil til spil, fra generation til generation (og oppe i de højere luftlag hvor Børnemilliardæren og Rama X lever lykkes det ret godt).

Men i praksis opdager alle pragmatikere, at det er en dårlig løsning, der i længden gør alle fattigere. Så de har fundet på andre løsninger.

Og så kan man lære masser af spil:

Spil - skak, Matador - er simulationer af virkeligt liv. Gennemspilning af simulationer holder os fra at begå dyre fejltagelser i virkeligheden.

Har du en stærk mening om arveafgift eller told på bananer, så prøv at foreslå nogle ændringer og regn dig frem til resultatet af ændringerne.

Vær pragmatisk.

For alles skyld.

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.