Der er nogle mellemledere i DR, der har haft det svært, da miniserien Orkestret blev forslået. På den ene side ville den blive billig at optage i DR Byen og den ville handle om DR. To goder. På den anden side ville arbejdspladsen med dens sociopatiske ledere, famlende vindbøjtel-mellemledere, sukkende tabere og misundelsesværdige budget blive udstillet på det groveste.

Hovedpersonerne er vindbøjtel-mellemlederen Jeppe og taberen Bo.

Jeppe er den logrende, efterplaprende mellemleder, der ønsker at være venner med alle. Som resten af sine kaste vil han aldrig risikere at sige noget af substans.

Klarinetisten Bo er en tvær taber, der trods sine 37 år endnu ikke er flyttet hjemmefra og ikke kan tiltrække hverken hunkønsvæsener eller venner.

Men med en fælles fjende og sjove typer fra arbejdspladsens verden går det fornøjeligt derudad i 10 25-minutters afsnit.

Serien når aldrig The Squares sadisme eller The Offices tåkrumning. Den går mere efter hyggen. Men det har også ret.

Dertil skal den have ros for sine varme farver og flotte intrografik.