Sådan scanner du tekst uden en scanner
Papir kan ikke e-mailes eller gennemsøges. Men så kan man OCR-scanne det.
Papir kan ikke e-mailes eller gennemsøges. Men så kan man OCR-scanne det.
Man kan købe en udmærket scanner til 500 kroner ⟲. Lidt dyrere printere har ofte også scanningsmulighed indbygget.
Men hvis du nu ikke gider have sådan et apparat, kan du lave hurtig fattigmands-OCR på denne måde:
1. Find et veloplyst hjørne«
Og læg bogen/dokumenterne så de støder imod noget på to sider.
Sæt derefter godt med lys på. Jo flere lyskilder jo bedre. Jo flere lyse, reflekterende overflader, jo bedre. Det giver et mere ensartet lys.
2. Sæt kameraet fast«
Her er det fedt at have et kamerastativ og et rigtigt kamera (mobil også ok - se senere).
Jo mere stille kameraet kan forholde sig, jo hurtigere og bedre går det.
Husk at zoome præcis så meget ind at kameralinsens vidvinkel eller zoom ikke fortegner teksten. Brug sigtelinjerne (alle kameraer kan slå dem til) til at få tingene til at stå lige.
3. Tag masser af billeder«
Du skal ikke bekymre dig om hvorvidt lyset er varmt eller koldt. Bare at teksten er så skarp og korrekt tegnet som muligt.
Jamen jeg har kun en mobiltelefon!«
Ok. Så brug godt lys, sikker hånd og Google Keep ⟲ eller noget lignende ⟲ til tekst, Fotoscanner ⟲ til billeder.
Jamen jeg har 300 sider! Og billeder! Og dias!«
Så køb en scanner ⟲. De koster ikke meget, giver en forrygende kvalitet og lettere arbejdsgang.
Man bruger kun kamera eller mobiltelefon af nød.
Jamen mine lyskilder er forfærdelige!«
Så smut ned i Jem&Fix og køb et led-armatur med dødningekoldt lys til 89 kroner ⟲.
Nej, du skal afsløre hvordan du lavede sådan en sexet lampe!«
Ok. Ingrediensliste og priser.
- Tre led-pærer med den korrekte mængde varme lys ⟲: 69 kroner.
- Ti smågrimme lampefatninger ⟲: 30 kroner.
- En hjemmeskåret og -graveret Makercase ⟲: 40 kroner pr. meter
- Stik, afbryder, ledningsstumper ⟲: gratis
Perfekt til
- indirekte belysning i kontor
- fattigmands-OCR
- pudring af ansigt foran spejl.
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Tilføj kommentar