Se gammelt svensk tv med TV4ever
Er det en straf? Ikke helt. Der findes faktisk godt svensk tv.
Er det en straf? Ikke helt. Der findes faktisk godt svensk tv.
På sin vej mod total verdensdominans på tv-optagelse har den gratis Chrome-udvidelse TV4ever nu også underlagt sig SVTs Öppet arkiv ⟲.
Öppet arkiv er svenskernes svar på Bonanza. Tonsvis af ældre, folekkære udsendelser samlet af både kulturelle og nostalgiske hensyn.
Ældre svenskere og østdanskere vil kunne glæde sig over Hedebyboerne ⟲, svenskernes svar på Matador.
Lidt yngre vil kunne glæde sig over gensynet med morsomme tv-serier som Percy Tärer ⟲ eller I manegen med Glenn Killing ⟲.
Eller forberede sig på den næste ISIS-tid med filmen Bødlen og skøgen ⟲.
Men gider nogen det?
Svensk tv er ligegyldigt - for de fleste«
Jeg er selv vokset op med svensk tv og som barn kom ca. 50% af tv-udsendelserne fra svensk tv1 og tv2.
Det ændrede sig pludseligt i efteråret 1988 hvor dansk TV2 dukkede op. Mine forældre skiftede helt magisk til en ny diæt. 90% dansk og 10% svensk tv.
Der blev jeg opmærksom på den ændring, der også viste sig tydeligt ved skiftet fra leje-tjenester til Netflix i 2012-2013.
Folk ønsker ikke at se noget voldsomt specifikt. De ønsker mere at se et vist antal timers let-tilgængelig, kvalitets-tv om dagen.
Det er intet problem, at Netflix ikke har de nyeste og bedste film. Man ser bare det bedste, de har, og er tilfreds.
Det er intet problem at dansk tv ikke har Percy Tårer. Så ser man bare TV2 Zulu og er tilfreds med det.
De færreste danskere kan bruge Öppet arkiv til det store og selv den fremragende Øjeblikkelig Nostalgi!-funktion lader dem kolde.
Men vi kan forsøge at se, om der alligevel ikke kan graves lidt sjov ud af arkivet.
Min nostalgi«
Jeg husker ikke, at der var noget sjovt i dansk tv mellem De skrigende halse ⟲ (1993) og Banjo's Likørstue (2001).
I Sverige havde de derimod ret morsomme programmer. Killing-gänget lavede Nilecity ⟲ (1995) og Percy Tårer ⟲ (1996). Holm&Herngren lavede PTV (1991) før de lavede filmhits som Adam&Eva ⟲ (1997) og Klassefesten ⟲ (2002).
Det var faktisk interessant at gense lidt af Percy tårer. Det er stadig morsomt. Rigtig morsomt. Men nok ikke noget, jeg kommer til at bruge mere end 30 minutter på.
Det samme gælder Den hvide sten ⟲. Som barn irriterede det mig ret meget, at jeg aldrig fik set historien færdig. Men selvom jeg har chancen nu, tror jeg ikke, at jeg kommer til at benytte mig af den. Slutningen vil for altid være et mysterium for mig.
Hvad med ungdomsserier?«
Bertel Haarder har talt varmt for at den norske ungdomsserie SKAM skulle kunne ses i Danmark. Og han arbejder til stadig for en mere robust løsning ⟲.
I Öppet arkiv ligger der svenske ungdomsserier fra dengang far var dreng.
Glappet ⟲ byder, som de fleste ungdomsserier, på nogle smukke, unge mennesker med nogle meget almindelige problemer, der løses på en didaktisk forsvarlig måde.
Det er 20 år siden, at jeg så Glappet. Men jeg husker den umiddelbart som ganske fortrinlig og morsom og Julia Dufvenius, Bergmans og Snedkers sidste store ledende skuespillerinde, er stadig ⟲ smuk og morsom.
Kunne man lokke Glappet ⟲ eller Spung ⟲ (2002) i moderne unge?
Næppe.
Det er nok ligesom Matador eller Riget.
Meget fint.
Men der er mere tidssvarende tilbud nu om stunder.
Indsigt og nostalgi og nostalgi«
Programmerne i Öppet arkiv rummer formentlig lige så meget indsigt og fine skuespilpræstationer som nymodens tv.
Men de fleste vil nok opsøge det i en nostalgisk jagt.
Og her kan TV4ever altså hjælpe igen.
Fuld åbenhed: Internetforbrugeren og TV4ever«
Internetforbrugerens chefredaktion har brugt hundredevis af ubetalte timer på at gøre TV4ever ⟲ til den bedste tv-optager i byen.
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Tilføj kommentar