Se det på nettet

Og det var Danmark

Og det var Danmark (stream/optag) (7,6 IMDB). "En film om det danske fodboldlandsholds forvandling i perioden 1979-92. Det er den ultimative fortælling om landsholdets omvæltning fra ubehjælpsomme amatører til mytiske helte. Men det er ikke bare en film om fodbold, men også om den danske folkesjæl. Filmen skildrer den mærkelige historie om landet, hvis landshold kun kan, når ingen tror på det, og som fejler, når alle tror, det vinder." 106 minutter.

Da Danmark blev verdensmestre i fodbold. Kvindelandsholdet 1971. 29 minutter

Historien bag triumfen i 1992. Om EM-sejren i 1992. 10 minutter.

 

5. jul 2021
Anmeldelse!
Boligdrømme i ruiner

Boligdrømme i ruiner (stream/optag). Da jeg købte hus, var der en tilstandsrapport, der fortalte om en procentdel af problemerne med huset. Jeg ansatte min egen byggesagkyndige, Kurt, til at gennemgå huset. Han fandt flere ting, der gav basis for nedslag i pris. Senere fandt han flere mangler i både hus og tilstandsrapport, som ejerskifteforsikringen modvilligt måtte dække.

Af denne lille anekdote kan vi lære, at Det er sjovt at give Kurt penge og af Kontant, at man skal alliere sig med sådan en Kurt. Han hedder Per i dette program og gennemgår netop et hus på den kompetente og uvildige måde, en byggesagkyndig bør gennemgå et hus.

Konklusionen på det to-delte afsnit er, at huskøb- og salg er råddent på endnu en front og at der formentlig skal endnu bedre love til at gøre markedet reelt gennemsigtigt.

Domutech er på Linkedin og Erhvervsministeriet har en presseafdeling.

21. jun 2021
Anmeldelse!
Mysteriet om Stonehenge
16. jun 2021
Anmeldelse!
Weekendens film, DR 11.06.2021

Arrival DR1 Live 11.6.2021 23.25 (stream/optag) (IMDB 7,9). Fortrinlig Villeneuve-film med rumvæsener og masser af bas og Jeremy Renners søde lille ansigt.

Den hundredetårige der stak af fra regningen og forsvandt DR2 Live 12.6.2021 20.00 (stream/optag) (IMDB 6,3). Förrest Gümp på svenska.

Beautiful Boy DR2 Live 13.6.2021 14.45 (stream/optag) (IMDB 7,3). Afhængighedsdram med fine skuespillere.

Dad's Army DR2 Live 13.6.2021 17.20 (stream/optag) (IMDB 5,2). En slatten Soldaterkammarater-agtig komedie med Toby Jones' søde lille ansigt som eneste lyspunkt. "Karaoke filmmaking" kalder de det.

11. jun 2021
Anmeldelse!
Weekendens film på DR, 4.-5. juni 2021

Prisoners DR2 Live 4.6.2021 20.00 (stream/optag) (8,1 IMDB). En solid krimi af Denis Villeneuve, kendt fra fortrinlige Sicario (en maskulin film) og Arrival.

Money Monster DR1 Live 4.6.2021 21.30 (stream/optag) (6,5 IMDB). Skrammel med George Clooney (attraktiv for mange) og Julia Roberts (attraktiv for mange). Skrevet af Jamie Linden, Alan DiFiore, Jim Kouf (tumpede for de fleste).

I.T. DR1 Live 4.6.2021 23.05 (stream/optag) (5,5 IMDB). Virkelig, virkelig skidt film med nydelige Pierce Brosnan.

Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt DR2 Live 5.6.2021 20.00 (stream/optag) (6,3 IMDB). Fin svensk komedie baseret på udmærket bog. "Det er ren ’Forrest Gump’ i svensk udgave og en opfordring til at leve livet fuldt ud." som de skrev.

4. jun 2021
Anmeldelse!
Nye dokumentarer på DR

Min psykedeliske kærlighedshistorie (6,1 IMDB). Errol Morris er kendt for prisbelønnede dokumentarer som fx. The Thin Blue Line og The Fog of War. Denne kærlighedshistorie fra 60'erne er mindre imponerende, men alligevel fascinerende. Det samme gælder den anden Morris-dokumentar på DR: Tabloid (7,0 IMDB).

Tigerkongens kult - bag om Joe Exotic (stream/optag) (6,9 IMDB). Luntende Louis Theroux tager en tur til USA for at se lidt til den skøre tigerkonge og hans spredte hof. Loius er der meget med på DR.

Tre identiske fremmede (stream/optag) (7,6 IMDB). Tre enæggede tvillinger ender i et eksperiment.

Manden med bulldozeren (stream/optag) (7,1 IMDB). De gjorde ham uret. Han forsøgte at jævne dem med jorden.

DR byder også på et læs sportsdokumentarer.

 

31. maj 2021
Anmeldelse!
Weekendens film på DR, slut-maj 2021

Wind River DR2 Live 28.5.2021 20.00 (stream/optag) (IMDB 7,7). En fortrinlig maskulin film. Wind River er velskrevet (af manden der skrev Sicario), dvælende, voldelig i hårde stød, og nogenlunde velfotograferet. Så er den også lidt indigneret, hvilket også er godt.
Alt i alt anbefalelsesværdig. Med Jeremy Renner.

Ikke et ord DR1 Live 28.5.2021 21.45 (stream/optag) (IMDB 6,3). Fredags-skrammel med Michael Douglas.

Dolores Claiborne DR1 Live 28.5.2021 23.30 (stream/optag) (IMDB 7,4). Udmærket Stephen King-filmatisering.

Filmperler: Kvinde, ukendt DR2 Live 29.5.2021 23.00 (stream/optag) (IMDB 6,5). Sådan noget intellektuelt næsten-fransk noget. Med Jérémie Renier.

28. maj 2021
Anmeldelse!
Hvorfor er nogle mennesker bare nogle totale røvhuller?

Hvorfor er nogle mennesker bare nogle totale røvhuller? (stream/optag) (6,5 IMDB). "Du møder dem på arbejdet, i trafikken, på ferien, eller når du handler ind. Røvhuller! En person, der skider på andre og udnytter enhver situation til egen fordel.". En interessant undersøgelse med morsomme og intelligente mænd som John Cleese,  Aaron James og Robert I. Sutton i interviewstolen.

Dokumentaren er en morsom undersøgelse, der får mig til at glædes over at vi i mit firma ikke bare har en utrolig streng "No assholes rule" når det gælder medarbejdere, men også når det gælder kunder.

Med det sagt, er der intet forgjort i at nyde 100% røvhuller være 100% røvhuller overfor familie og samfund i 8 velfotograferede timer. Exit, om norske finansmænd, er prægtig underholdning for voksne.

26. maj 2021
Anmeldelse!
Fredagsfilm: French Connection, Erin Brockovich, Manchester by the Sea

French Connection DR2 Live 14.5.2021 17.20 (stream/optag) (7,7 IMDB). Egentlig en lidt gammel og kedelig film om nogle narkobetjente på job. Men mange ser den som en klassikker. Vsndt 5 Oscar-statuetter.

Erin Brockovich DR1 Live 14.5.2021 21.30 (stream/optag) (7,4 IMDB). Underskønne Julia Roberts er rap i replikken og kæmper for den gode sag (mindre forurening). Julia Roberst fik en Oscar for rollen.

Manchester by the Sea DR2 Live 14.5.2021 23.05 (stream/optag) (7,8 IMDB). En to-Oscars tåreperser.

Har du for vane at optage DR Live med TV4ever og har du for nylig haft problemer med tabte fragmenter, er disse tre live-udsendte film en meget god test af om optagelserne virker igen.

Et enkelt klik på filmens titel herover, burde kunne sætte filmen til optagelse.

Held og lykke.

14. maj 2021
Anmeldelse!
Sherlock Holmes (Jeremy Brett, hele serien)

Sherlock Holmes (stream/optag) (8,7 IMDB). BEMÆRK: I denne omgang kan du se/optage Den adelige Ungkarl og Baskervilles hund on demand, hvis du ser under sæson 1 (hvor de ikke hører til)!

Nuvel.

De siger den bedste Sherlock Holmes er den man voksede op med.

Det er til dels sandt. Jeremy Brett er fantastisk som den intelligente, opmærksomme detektiv. Granada-serien fra 1984-1994 er også herligt tro mod bøgerne.

Afsnittene kan måske føles lidt lange i dag. Men fornøjelsen ved at se Jeremey Brett tænke, mimre og udbryde "HA!" er ikke blevet mindre.

Mine børns A Study in Pink og A Scandal in Belgravia er det eneste nymodens pjat, der er på omgangshøjde med min barndoms Sherlock.

Hvis du skal optage hele serien, skal du få TV4ever og måsen i gear. De første afsnit forsvinder allerede den. 14. april 2021.

 

4. maj 2021
Anmeldelse!
Stolthed og fordom
28. apr 2021
Anmeldelse!
Sidste tog fra Gun Hill

Sidste tog fra Gun Hill (stream/optag) (7,4 IMDB).

Craig Belden: You're leavin' on the next train. I own the sheriff! I own this town! I own every man in it! You're leavin' on the next train, Matt!

Marshal Matt Morgan: All right, Craig. The last train leaves at 9:00. I'll be on it... but there'll be two men with me, and one of them'll have a cut on his cheek.

Hvis retfærdigheden ikke sker fyldest, bliver verden værre. Hvis nogle individer kan lyve og myrde uden konsekvenser, bliver verden værre.

En retfærdig mand må bringe de skyldige til retfærdighed, for at balancen kan genoprettes. Om han så skal risikere sit eget og andres liv.

18. apr 2021
Anmeldelse!
Kontant: Frygtelige flyttemænd

Kontant: Frygtelige flyttemænd (2021). Det er virkelig mærkeligt. Man kan leve i et land hvor der kommer rent vand ud af hanen. El-forsyningen er stabil. Internet blæser derudad. Politet er nærmest ubestikkeligt. Men skal man have 3-4 mand til at køre 30 kilometer med nogle møbler, ender det alt for ofte i frustration.

Frygtelige flyttemænd har været et tema i medierne, hos forbrugerrådet, i transportbranchen de sidste 30 år. Men det lader til at være et svært løseligt problem.

Der er en del svært stoppelige svindlere, må man sukkende erkende.

 

 

24. mar 2021
Anmeldelse!
Drónamyndir af eldgosinu

Drónamyndir af eldgosinu (stream/optag). Islandsk tv deler droneoptagelser af ildsprudlende vulkan med verden. I 1080p. Masser af vulkanvideoer.

 

21. mar 2021
Anmeldelse!
Epidemien: Bent kæmper for sit liv

Epidemien: Bent kæmper for sit liv (stream/optag). Vi er forhåbentlig i den sidste del af epidemien, og nu er det bare om at holde ud. Hjælpe sygdommen mindst muligt. Hjællpe hinanden mest muligt.

DR har nu taget det tunge skyts frem. En dokumentarserie fra virkeligheden om hvordan det er at være rigtig syg med corona. Virkelighed uegnet for børn under 15 år, står der på deres side.

Om ikke andte må vi lære af Bents trængsler og give smitten så dårlige kår som muligt.

10. mar 2021
Anmeldelse!

Sider

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.