Sound of Freedom (2023)

Niels Søndergaards billede
©/Af Niels Søndergaard den 5. oktober 2023 - 0:09 [2]
4 ud af 5 mindreårige sexslaver
Hvem streamer den: 

LEJ LEJ

Spørg Streamingmuligheder leveret af JustWatch og PlayPilot


Set den: 
4. okt 2023
Udgivet: 
4. jul 2023
Genre: 
Instruktør: 
Varighed: 
131 min
Ikon: 
År: 
2023

Det er noget af en tilsnigelse, når filmen i forteksterne meddeler, at den er "baseret på en sand historie". Ja, den handler om amerikaneren Tim Ballard, der har viet sit liv til at bekæmpe menneskehandel, men hovedhistorien, der skildrer, hvordan han redder en bortført pige ud af kløerne på en pædofil colombiansk oprørsleder, har aldrig fundet sted. Det er dog en god og spændende film, der holder en sober tone omkring et emne, der kunne friste til udpenslede detaljer. Dem får vi ingen af, men det er heller ikke nødvendigt. Man forbinder selv prikkerne og bliver forstemt over, at den slags finder sted.

Et honduransk søskendepar, en 11-årig pige og hendes lillebror, bortføres af menneskehandlere til Colombia, og her bliver de adskilt. Drengen ender i kløerne på en amerikansk pædofil, og pigen forsvinder, men drengen reddes af Ballard, der arbejder for Homeland Security. Og så går jagten på søsteren ind.

Filmen er produceret af Angel Studios, der her har fået en gigantisk publikumssucces, som overhalede "Indiana Jones and the Dial of Destiny" indenom den første uge i biograferne. I skrivende stund har filmen, der blev lavet på et budget på 14½ millioner dollars, til alles overraskelse indtjent 217 millioner dollars på verdensplan.

Angel er et religiøst filmselskab, Ballard er mormon, og Jim Caviezel, der portrætterer ham, er troende katolik og en god ven af Mel Gibson, der er medproducent her og også lavede "The Passion of the Christ" med Caviezel som Jesus, så man kunne godt forvente et læs kvalm, kristen propaganda, men den del er kogt ned til næsten ingenting. Ikke desto mindre er filmen af samme grund løbet ind i modvind i venstreorienterede kredse, og kritikerne har været unødigt hårde. Selv trækker jeg på skuldrene af den slags. Hvad folk laver privat, rager ikke mig, så længe de gør deres job ordentligt, og det gør de her. Det er en god og gribende film om et følsomt emne, der ikke kan eksponeres nok. Sexslaveri er et stadigt stigende problem i Latinamerika og USA.

Kommentarer

Steven Snedkers billede

Det kunne være sjovt, hvis de sure venstreorienterede lavede en lige så kulørt efterfølger, som beskrev hvordan det var at være en yngre, dydig, mormonsk kvinde på tur med Tim.

Søgsmålet beskriver klart en professionel:

[Ballard] would begin inviting them to shower together, participate in couples massages, “tantric yoga” and lap dances on Ballard’s lap. [...] Ballard pressured women into going to strip clubs in Salt Lake City with him, supposedly to practice couples ruses, where he would “ingest alcohol and pills” on “OUR’s dime with donor monies.” (Ballard is a devout Mormon; members of the LDS faith are instructed to abstain from alcohol.) The suit alleges that he told the women that if they had to drink alcohol in these situations, Ballard told them to take the drink and then “kiss him and spit alcohol into his mouth, and he would spit it out when the traffickers were not looking.”
The suit also alleges that Ballard would tell the women that Janet Russon, the psychic, had told him that they had been “married to them in a previous life, and so their conduct was appropriate." [...] Ballard would tell the women that if his wife Katherine were to die, “he would immediately marry them.”

Efterfølgeren til Sound of Freedom kunne måske endda struktureres som en mestendels fiktiv, medrivende redningsaktion.

Jeg stemmer på Toby Jones som en ekstra snusket Tim Ballard. Og så en cameo til Ted Haggard.

Niels Søndergaards billede

Både Ballard og de andre bag filmen kan kritiseres på alle leder og kanter privat, og jeg havde forventet det værste, men som jeg skriver, er der stort set ingen religiøs eller højredrejet propaganda i den film, og det har jeg vurderet den ud fra. Hvis man går ind for underholdende klapjagt på menneskehandlere og pædofile, er det skam en okay film.

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Bedste streaming-kanaler lige nu

Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.

Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.

Kommentarer til anmeldelserne

Anm. Link Kommentar Tidsorter stigende
Krigerne Forsøgte at se den for nogle måneder siden

Men måtte give op efter 15 minutter. "Amatørskrammel" blev min måske forhastede dom. Den er nok...

6 dage 19 timer siden
Den vilde robot Skrammel film

Så den med din datter, det er kvalmende sød og kikset. Dårlig storytælling og virkelig mega...

1 uge 3 dage siden
The Zone of Interest Mere villa og familie til de historieinteresserede

I 2012 besøgte et af børnebørnene...

2 uger 3 dage siden
Sidste vidne Dejlig 70'er paranoia

Filmen er ikke noget mesterværk, men har en særegen stemning, der gør den ganske minde- og...

3 uger 6 dage siden
Crash Jeg har set alt af Cronenberg

Jeg har set alt af Cronenberg undtagen den seneste (Crimes of the Future), og jeg har også...

1 måned 2 dage siden
Crash Det er dødsfetichisme

Det er dødsfetichisme og sygelig optagethed af død, tilskadekomst og sygdom.

Det ramte...

1 måned 4 dage siden