Har aldrig rigtig forstået denne rodede og usammenhængende films popularitet og prøvede nu at se den for tredje (og formentlig sidste) gang i forgæves håb om, at en eller anden tiøre ville falde. Men okay ─ en film, man gider se tre gange, har vel visse fortrin. Den kaotiske handling er i sig selv én stor McGuffin, der kun tjener til at anbringe hovedpersonerne i bizarre situationer, som kan vise deres mange sider. Det er typisk Coen og nok derfor, den ikke rigtig swinger for plotfetichisten her.