The Zone of Interest (2023)

Enhver, der har fået viden om Holocaust gennem et væld af spille- og dokumentarfilm, må finde det noget nær uforståeligt, at en hær at kritikere lige nu er enige om, at "The Zone of Interest", der er skrevet og instrueret af Jonathan Glazer ("Under the Skin") skulle være noget ganske særligt og oven i købet er blevet oscarnomineret.

Filmen følger Rudolf Höss (Christian Friedel), hans kone Hedwig (Sandra Hüller) og deres børn, når de spiser middag, holder fester, dyrker haven og ellers nyder livet i deres idylliske villaverden. Det foregår i snegletempo, mens Rudolf går på arbejde, og Hedwig styrer sin husholdning og sine tjenestefolk. Det, der skal fange vores interesse, er, at de bor ved siden af udryddelseslejren Auschwitz, som Rudolf var med til at bygge og nu bestyrer.

Ligesom beboerne i Platons hule får vi ikke mange oplysninger om, hvad der foregår bag den mur, som adskiller dem fra det igangværende folkedrab. Der lyder skud og skrig, og man ser røg, men det er alt.

Filmens eneste og meget kortvarige "drama" kommer, da Hedwig på et tidspunkt bliver misfornøjet over, at Rudolf skal forflyttes. Man forstår, at Glazers hensigt med sit ensidige fokus på nazifamiliens dræbende kedsommelige hverdag er at skildre det, som Hannah Arendt kaldte "Ondskabens banalitet". Men behøver det tage næsten to timer? Ti minutter havde været mere end rigeligt. 

En medrivende film med præcis samme skildring og tema, er "Drengen i den stribede pyjamas", der giver os et tiltrængt indblik i, hvad der faktisk foregik på den anden side af havens mure. Se for guds skyld den i stedet.
 

Anmeldelse: Under the Skin

1 ud af 5 skidende tyre. Arthouse-bullshit. Værre end von Trier. Meget værre. Så er I advaret.

Anmeldelse: Drengen i den stribede pyjamas

4½ ud af 5 udryddelseslejre. Måske den mest rystende film, der nogensinde er lavet om Holocaust, fordi den skærer helt ind til benet ved at fortælle historien gennem et barns øjne.  Bruno (Asa Butterfield) er en otteårig dreng, der vokser op i Hitlers...