Unsane (2018)

Det mest interessante ved Steven Soderberghs seneste film er, at den er optaget med et Iphone-kamera (af ham selv – og i øvrigt også klippet af ham selv). Strengt taget kan hvem som helst i dag lave spillefilm, ligesom enhver i århundreder har kunnet skrive romaner, hvis de blot har skrivetøj, en kunst som dog kun de færreste mestrer. Men nu er der i hvert fald ikke længere nogen tekniske hindringer for at springe ud som filmskaber. Filmens budget (1,2 millioner dollars) var rekordlavt efter amerikanske forhold, og den tjente sig selv ind på mindre end en uge.

“Unsane” begynder som en fattigmandsudgave af “Gøgereden” og ender som klichéfyldt gyser med et billigt twist til sidst. Claire Foy spiller en ung kvinde fra Boston, som flytter til Pennsylvania for at slippe fra en stalker, som måske kun findes i hendes fantasi. Plaget af usikkerhed går hun til psykolog og havner som fange på en klinik, der ikke har tænkt sig at udskrive hende, før de har malket hendes forsikringsselskab for alle de penge, de kan få fat i.