Vesper (2022)


Vi befinder os i en postapokalyptisk fremtid, hvor verdens økosystem er kollapset. Forsøg med at bruge syntetisk biologi til at genoprette det er fejlet og har i stedet frembragt muterede, dødbringende planter, der gør det særdeles risikabelt for alle, der ikke kender farerne, at færdes i naturen. Verdens befolkning er splittet i to: En teknologisk overklasse bosat i citadeller, og spredte småsamfund uden adgang til særlig meget teknologi. For at overleve, må småsamfundene købe frø fra citadellerne - men frøene er genetisk programmeret til kun at give én høst (ligesom Monsantos gensplejsede afgrøder i dag). Betalingen er, helt bogstaveligt, ungt blod, som det antydes bliver brugt af citadellernes beboere til at holde alderdommen tilbage.
Vi følger den 13-årige pige Vesper, som bor alene med sin meget syge far, som er sengeliggende og kun bliver holdt i live af eksterne, kunstige organer. Når Vesper er væk, kommunikerer hun med faren via en svævende drone. Hun er lidt af et geni inden for syntetisk biologi og søger at finde en måde til at omprogrammere citadellernes frø, så at de kan frembringe såsæd. Når hun mangler noget, må hun sælge noget af sit blod til en nærliggende gård drevet af hendes ret klamme onkel. Alting forandrer sig da en flyver fra citadeller styrter ned i nærheden og Vesper redder den overlevende kvinde Camellia, som måske har den viden, Vesper mangler for at kunne nå sit mål.
Filmens univers er på én gang kuldslået og smukt, og der er en masse detaljer, der tilføjer kolorit til fremtidsuniverset, uden nødvendigvis at blive forklaret i detaljer. Filmen har nogle mindre troværdige elementer, som man må ignorere når man ser den - fx frodige skove efter en biologisk apokalypse - men det kan i en vis grad tilskrives filmens lave budget på blot € 5 mio. Den indtjente ifølge IMDb kun US$ 1,7 mio., og det er synd, for det er en film med meget på hjerte og en engagerende hovedperson. Man kunne godt have ønsket sig en lidt strammere klipning, men ellers fejler filmen ikke noget, sit lave budget taget i betragtning. Kan anbefales til alle, der vil se en science fiction-film, der får en til at tænke, i stedet for blot renskuret effektunderholdning.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu ⟲. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Bedste lige nu
Guld
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
Anm. | Link | Kommentar |
Tid![]() |
---|---|---|---|
Lev og lad dø | Connery god |
Connery er god. Men... |
6 timer 53 minutter siden |
Lev og lad dø | Connery FTW! |
For mit vedkommende er alle Bond-film med Moore nede under tre stjerner og hører kun hjemme ét... |
1 uge 1 dag siden |
Rumstation Jupiter | High Noon revisited |
Jeg så den, da den udkom, og husker den som rigtig god. Du glemmer at fortælle, at det er en sf... |
1 uge 1 dag siden |
A Complete Unknown | Fine præstationer |
Og meget enig i din rating. |
1 uge 4 dage siden |
Den of Thieves 2: Pantera | Ikke toppunktet af røvhulsfilm |
"Ikke, ligesom 1'eren, toppunktet af røvhulsfilm"... |
2 uger 6 dage siden |
Brudepiger | Åh Chris |
... |
4 uger 1 dag siden |
Tilføj kommentar